Burger King-ejer modtog millionstøtte i hjælpepakker, men var selv dømt for svindel: »Det lyder ganske besynderligt«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Jyllands-Posten Finans og Information skriver, at en erhvervsmand ved navn Riaz Butt har modtaget millionvis af kroner i coronahjælpepakker til otte Burger King-restauranter, som han var franchiseejer af. Det kunne han på trods af to et halvt års fængsel for moms- og skattesvindel, som var foregået i de samme restauranter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til denne onsdags nyhedsoverblik.

Dagen i dag vil med al sandsynlighed centrere sig om det grønlandske valg, som i skrivende stund endnu ikke er afgjort, men som, når du læser denne artikel, formentlig er afsluttet.

Før vi vender dagens andre store nyhedshistorier, får du en status på coronasituationen, som den ser ud i Danmark lige nu.

Dømt Burger King-ejer fik coronastøtte

I dag bringer både Jyllands-Posten Finans og Information en historie om en svindeldømt Burger King-ejer, der er manden bag dagens overskrift.

Dagbladene skriver, at en erhvervsmand ved navn Riaz Butt har modtaget millionvis af kroner i coronahjælpepakker til otte Burger King-restauranter, som han var franchiseejer af. Det kunne han på trods af en tidligere dom på to et halvt års fængsel for moms- og skattesvindel, som var foregået i de samme restauranter.

Riaz Butt ejer ifølge aviserne også flere andre restauranter samt et hotel og en bowlinghal.

Information skriver, at han fik udbetalt 2,8 millioner i lønkompensation til Burger King-restauranterne – alt imens han var i retten for skattesvindel. Jyllands-Posten Finans og Information skriver, at Riaz Butt har anket dommen og ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Nu vil en række skatte- og retsordførere undersøge, om reglerne for coronastøtte bør justeres.

»Det lyder for mig ganske besynderligt, at man skulle være forpligtet til at udbetale store støttebeløb, samtidig med at modtageren med rimelig grund er mistænkt for grov skattesvindel med deraf følgende efterbetaling, sagsomkostninger og eventuelle bøder med videre,« siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen til dagbladene.

Læs Informations version her. Og her kan du læse artiklen i Jyllands-Posten.

Ellemann med hård kritik

Vi fortsætter videre til dagens Berlingske.

Avisen bringer her til morgen en ganske kras kritik af statsministeren og forsvarsministeren fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Således mener V-formanden, at statsminister Mette Frederiksens (S) og i særdeleshed forsvarsminister Trine Bramsens (S) greb om Forsvarets øverste ledelse er blevet så fast, at det er i færd med at svække dansk militær og kan så tvivl om de militærfaglige anbefalinger, der er afgørende for landet i en sikkerhedspolitisk anspændt periode.

Jakob Ellemann-Jensen ønsker nu at løsrive forsvarschefen og Forsvarskommandoen fra den nuværende position som en enhed under Forsvarsministeriet og forsvarsminister Trine Bramsen for i stedet at gøre det til en selvstændig militærledelse.

Blå partier bakker op om meldingen fra Ellemann, der kommer efter en turbulent tid for forholdet mellem Forsvaret og forsvarsminister Trine Bramsen.

Læs meget mere om det her, hvor du også kan læse regeringens modsvar.

Pensionsselskaber har indirekte støttet militærregime

Den næste store historie i dag kommer fra Radio4.

Radiokanalen kan i dag fortælle, at en række danske pensionsselskaber indirekte har støttet militærregimet i Myanmar.

Således skriver kanalen, at australske organisation Australian Centre for International Justice retter kritik af en indisk virksomhed ved navn Adani Ports i en ny rapport.

Et militærkup i Myanmar har den seneste tid medført store demonstrationer i landet. Her ses en demonstration i byen Mandalay. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT/Ritzau Scanpix.

Ifølge Radio4 har den indiske virksomhed lagt et trecifret millionbeløb i et havneprojekt i byen Yangon i Myanmar. Pengene er overført til virksomheden Myanmar Economic Corporation, der angiveligt er ejet og drevet af Myanmars militær.

AP Pension, Pensam, Lægernes Pension og P+ har i alt investeret 22,7 millioner kroner i den indiske virksomhed Adani Ports, skriver Radio4.

Læs hele Radio4s historie her, eller lyt med på kanalen her til morgen.

Berygtede fængsler i Rusland

Vi skal videre til Rusland.

En artikel i Berlingske beskriver i dag, hvordan fanger angiveligt bliver systematisk nedbrudt i et af Ruslands mest berygtede fængsler.

En af dem er den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Han har kun afsonet godt to måneder af sin to et halvt år lange fængselsstraf, men allerede nu advarer hans tilhængere om, at han næppe slipper fra opholdet i live, hvis ingen griber ind.

Ifølge russiske myndigheder har Aleksej Navalnyj brudt regler for prøveløsladelse i forbindelse med en betinget dom, han fik tilbage i 2014. I begyndelsen af februar blev han sendt i fængsel, da en domstol ændrede en betinget dom på tre et halvt års fængsel til en ubetinget straf. Fratrukket den tid, han allerede havde tilbragt i husarrest, skal Navalnyj nu afsone omkring to og et halvt års fængsel. /ritzau/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: MLADEN ANTONOV/Ritzau Scanpix.

Ifølge oppositionspolitikeren Vladimir Kara-Murza er det eneste, der kan stoppe præsident Putin i langsomt at torturere sin politiske modstander til døde et »direkte personligt pres fra vestlige ledere«. Det skrev han i Washington Post.

Aleksej Navalnyjs helbred har allerede taget alvorligt skade, advarer hans advokater. Problemerne begyndte for alvor, siden han ankom til det berygtede fængsel i Pokrov.

Navalnyj selv kaldte det en »venlig koncentrationslejr«, kort efter han ankom. Men sidste gang hans advokater så ham, fik de et chok.

»Der er en reel risiko for, at Rusland er ved at udsætte ham for en langsom død,« skriver Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, på Twitter.

Læs hele artiklen her.

Dagens anbefalinger

... bliver for det første en artikel fra Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil.

Hun har skrevet en artikel om danske Morten, der sidder i et syrisk fængsel, men stadig tror fuldt og fast på ideologien bag Islamisk Stat og drømmer om at flytte tilbage til et nyt kalifat. Ifølge de kurdiske fængselsvagter tilhører danske Morten den »allerfarligste kategori« af radikaliserede IS-fanger. Om lidt fylder hans søn – et af de 19 børn med danske rødder – tre år. Læs den her.

Og nu bliver det lidt ananas i egen juice. Nærværende skribent hævder således at have en skrevet interessant artikel:

Historien handler om to unikke designerstole fra 1950erne, der for 11 år siden blev stjålet. Men i 2018 dukkede de pludselig op igen. Nu er de centrum i en opsigtsvækkende retssag mellem en fond fra Rungsted Kyst og forsikringsselskabet Topdanmark, der har solgt stolene for 480.000 kroner. Læs artiklen her.

Det sker i dag

Resultatet fra det grønlandske valg til Inatsisartut (parlamentet) ventes efter i løbet af morgenen onsdag dansk tid.

Derudover offentliggør de økonomiske vismænd klokken 12.00 en rapport, hvor de kommer med deres vurdering af den aktuelle økonomiske politik, der er stærkt præget af coronakrisen.