Bundespolizei på forbryderjagt i Danmark

Ingen kender i dag Prüm-aftalen. Men den kan fremtiden komme til at få stor betydning. Den gør det nemlig lettere for politiet at udføre sit arbejde. Spørgsmålet er dog, om det går ud over retssikkerheden.

Dansk politi får flere opgaver, men også flere muligheder, hvis Danmark vælger at tilslutte sig den i offentligheden meget lidt omtalt Prüm-traktat.

Traktaten blev til i 2005 og er foreløbig tiltrådt af syv EU-lande, og yderligere fire lande har tilkendegivet, at de vil tilslutte sig den.

Traktaten er opkaldt efter den tyske by Prüm. Med den i hånden får såvel dansk som udenlandsk politi meget nemmere ved at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror. Den giver nemlig politi og myndigheder mange flere muligheder for at efterforske og opklare forbrydelser end i dag.

Ifølge traktaten skal f.eks. spansk politi online selv kunne matche DNA fra biologiske spor på et gerningsted i Spanien med DNA, der er registreret i andre landes DNA-registre. De skal gøre det uden at spørge om lov først. Finder de matchende DNA i et af registrene, så skal det land, hvor det pågældende register hører hjemme, ifølge reglerne udlevere yderligere informationer om DNA-profilens indehaver.

Dertil kommer, at traktaten lægger op til, at myndigheder i helt særlige tilfælde kan rekvirere oplysninger fra andre lande i forebyggende øjemed. Altså kan politiet i Belgien indhente DNA- eller fingeraftryksoplysninger om danskere, hvis belgierne har begrundet mistanke om, at danskerne vil begå kriminalitet i Belgien. Dette kan dog kun ske i forbindelse med store begivenheder som f.eks. europæiske topmøder.

Traktaten lægger også op til, at der kan være såkaldte bevæbnede air marshalls med om bord på rutefly, ligesom fremmed politi i særlige tilfælde må krydse landegrænser i forbindelse med opklaringsarbejde.

Hvis Danmark tiltræder traktaten, kan det også komme til at betyde, at dansk politi skal indsamle DNA-prøver for andre landes myndigheder. Det kan f.eks. ske, hvis hollandsk politi i forbindelse med en efterforskning ønsker at få DNA fra et mistænkt, der opholder sig i Danmark.

Ekspert-forbehold
Lektor på Syddansk Universitet og ekspert i EU-strafferet, Thomas Elholm, har enkelte forbehold over for Prüm-traktaten.

»Jo flere oplysninger, der bliver udvekslet mellem mange lande, jo større er risikoen for fejl,« siger han:

»Men to ting begrænser dog de retsmæssige betænkeligheder. Flere af disse oplysninger udveksles allerede i dag i et vist omfang med fremmede landes myndigheder, og EU arbejder på yderligere databeskyttelsesregler.«

Han tilføjer, at der formentlig ikke er ret mange danskere, der i dag kender til Prüm-traktaten.

Lederen af EUs databeskyttelsesovervågning, Peter Hustinx, erkender, at politi og myndigheder har brug for at samarbejde på tværs af grænser. Men over for bl.a. DRs program på P1, Orientring, giver han udtryk for bekymring over traktaten. Han beklager bl.a., at den er blevet til på lukkede møder, således at indvendinger ikke har været mulige.

Justitsministeriet afleverede i går et notat »vedrørende omdannelsen af den såkaldte Prüm-traktat til EU-lovgivning«, som det hedder. Det blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg, ligesom det er blevet sendt til høring.

Af notatet fremgår, at en »omdannelse af Prüm-traktaten til EU-lovgivning formentlig vil have lovgivningsmæssige konsekvenser på flere punkter«, og det »vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser«.

Positiv over for traktaten
Det er dog langtfra det samme som en afvisning af tankerne i Prüm-traktaten.

»Fra dansk side er man generelt positiv over for en omdannelse af Prüm-traktaten til EU-lovgivning, idet man dog - indtil høringen er gennemført - ikke har lagt sig fast på, om dette bør ske med hensyn til hele traktaten eller alene dele heraf,« skriver Justitsministeriet i notatet.

Justitsminister Lene Espersen (K) tilføjer da også, at hun »ser positivt på, at der fremover skabes mulighed for, at politiet automatisk kan tjekke, om en DNA-profil eller et fingeraftryk fra en forbrydelse er kendt i et andet EU-land«.