Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forfatteren og journalisten Anne Wolden-Ræthinge - kendt som Ninka - kan se frem til en erstatning fra to journalister og en tidligere chefredaktør på dagbladet BT.
Østre Landsret har mandag tilkendt forfatteren en erstatning på i alt 265.000 kroner i sagen, hvor journalisterne og den tidligere chefredaktør uden tilladelse bragte et længere uddrag af bogen »Helle - samtaler med Ninka« om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Bogen udkom i foråret 2011, hvor BT afslørede store dele af indholdet ved at citere den.
Ifølge domsafgørelsen er der tale om en klar overskridelse af citatretten, og de tre dømte straffes derfor med en bøde på 5.000 kroner per person samt en fælles bøde på 250.000 kroner i erstatning til bogens forfatter samt forlaget, Kastaniehøj Forlag.
BTs chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, oplyser, at dagbladet har i sinde at betale erstatningen og ellers ikke gøre mere ved sagen.
»Vi tager dommen til efterretning,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
BNB