Bryggen - fra strand til kanal

Store dele af København er under renovering. Men gamle kort over byen viser, at den altid har været under udvikling. Berlingske giver et overblik i historiske kort, og i tredje kapitel fortæller vi om opfyldningen af Kalvebod og Islands Brygge.

Kalvebod og Islands Brygge anno 1846. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bryggen - fra strand til kanal

En stor del af København er fyldt med vejafspærringer, stilladser og lukkede byggepladser, men Danmark hovedstad har alle tider været under udvikling.

Berlingske har lavet en interaktiv grafik af Københavns udvikling set på bykort. Du kan klikke med musen på knappen i øverste, venstre hjørne og så trække knappen fra år 1846 over 1898 frem til det nutidige kort fra 2011. Når du trækker i knappen, ændrer kortet sig, og du kan se byens udvikling over årene.

I dette kapitel fokuserer vi på opfyldningen i Kalkbrænderihavnen, som formede Kalvebod og Islands Brygge.

Det første billede viser et udsnit af et kort fra 1846. Voldene er på dette tidspunkt intakte, og for at orientere sig, kan man pejle efter Christiansborg Slot, der ligger øverst, i midten af billedet. På den anden side af voldene fra Christiansborg kan man også se det spæde Tivoli, dengang kaldet Københavns Sommer Tivoli.

Det mest bemærkelsesværdige ved denne del af kortet er, at hverken er Kalvebod Brygge eller Islands Brygge eksisterer. Der er vand, hvor man i dag finder store kontorhovedsæder, Det Kongelige Bibliotek og Islands Brygges havnebad.

- Hvis begrebet strand havde eksisteret i den nutidige betydning i 1846, så ja, havde københavnerne kunnet gå på stranden, siger kurator Johan Møhlenfeldt Jensen fra Københavns Bymuseum.

Tømmerplads og frihedsstøtte

På kajen på Sjællandssiden ligger tømmerpladsen. Her opbevarede københavnerne deres tømmer, for der var for stor brandfare forbundet med at have det liggende inden for byens mure.

Dronningens Enghave lige over tømmerpladsen skal ikke forveksles med det nutidige Kongens Enghave på Vesterbro.

- En enghave er jo egentligt bare et område med græs, som så får et navn, ligesom alle bastionerne har navne, forklarer Johan Møhlenfeldt Jensen.

Læs også: Københavns volde falder

Han udpeger prikken på kortet lige over Dronningens Enghave, som ser ud til at være omkranset af noget allé på kortet.

- Vi har faktisk Frihedsstøtten stående her allerede. Den er blevet flyttet en lillebitte smule siden, men ikke ret meget. Det er lidt sjovt, at den i dag står midt inde i byen, og det gjorde den i den grad ikke på det her tidspunkt, siger kuratoren.

I dag står Frihedsstøtten på Vesterbrogade mellem banegårdgraven og SAS Radisson hotellet.

Kalvebod Brygge fyldes op

Hiver du knappen øverste i venstre hjørne frem til år 1898, kan du se, at den ene kyst på sjællandssiden er blevet fyldt op. Men hvad mon, man fylder op med for at lave en ny kyst?

- Affald, skidt og møg og jord og alt muligt, som man ikke skal bruge til noget, ryger derud. Det gør det både her, på Amager-siden, og det gør det nord for København. Sådan har man alle dage gjort, fortæller Johan Møhlenfeldt Jensen fra Københavns Bymuseum.

Der er blevet fyldt betydeligt meget op, og tømmergraven er væk. Der er dog en markering af, hvor den gamle tømmergrav har ligget.

Banegård og Glyptotek

Lige syd for, hvor tømmergraven lå tidligere, ligger godsbanegården, som er udgangspunktet for Københavns Hovedbanegård.

- Der er fyldt rigtigt meget op, og godsbanegården ligger der, hvor det store baneterræn lå, som jo først er blevet sløjfet her de allersidste år. I dag der er kommet det nye Tivoli Hotel på det her sted, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Netop Tivoli – ikke hotellet, men forlystelsesparken er også blevet udbygget betydeligt på kortet fra 1898. Men ved Tivolis østvendte hjørne ligger en ny institution i København, på hjørnet af H. C. Andersens Boulevard, der på dette kort hedder Vestre Boulevard.

- Vi har fået Glyptoteket, som ligger her allerede i 1898. Til at starte med er det en relativt ensom majestæt, siger Møhlenfeldt.

Rådhuset under konstruktion

Lidt over Glyptoteket kan man se, at det nye rådhus, som Martin Nyrop tegnede efter inspiration fra bl.a. rådhuset i Siena i Italien.

- Rådhuset ligger der, men det må være under konstruktion på det her tidspunkt i 1898. Det er stadigvæk under opbygning, for det er først færdigt i 1907.

Inden rådhuset, som vi kender det i dag, blev bygget, lå det midt på Gammeltorv og Nytorv. Det brændte under Københavns brand i 1728 og flyttede i 1815 over i den bygning, hvor Københavns Byret ligger i dag.

Da administrationsbyrden blev for stor, til man kunne være på Gammeltorv, valgte man at lade et nyt opføre, som altså blev tegnet af arkitekten Martin Nyrop.

Læs også: Østerbros opblomstring

Fra militærområde til SAS Hotel

I 1898 er der ikke sket meget på Amager-siden af vandet. Men man kan se en artellerikaserne, og der lå også en geværfabrik i 1898.

- Der kommer et meget stort militært område, og det var det indtil for fem-ti år siden, fortæller Johan Møhlenfeldt Jensen.

Der er stadig byggepladser i området, men i dag står SAS Hotellet og HK/Danmark har deres hovedkvarter her. Det er også her, alle de her nybyggede boligblokke ligger, det nyere Islands Brygge.

Fra strand til kanal

Hiver du knappen hele vejen frem til det nutidige kort, kan du se, at der forsvinder endnu mere vand.

- Det, som var temmelig meget vand, er nu blevet til en forlængelse af havnen, en kanal. Alt det, vi kender som Kalvebod Brygge og Islands Brygge var der slet ikke før. Det var strand på begge sider, så det er helt nyt, siger Johan Møhlenfeldt Jensen.

Og selvom der ikke er planer for at fylde mere affald i kanalen, er det kun indtil for ganske nylig, at man sidst lavede udbygninger af havnen.

- Nede i Sluseholmen har man jo ændret på grænsen mellem vand og land i forbindelse med alt det nye byggeri, så det er helt nyt, fortæller Møhlenfeldt.

Du kan fortsætte oplevelsen af det Historiske København ved at læse tidligere kapitler. Tirsdag fortalte vi historien om Åboulevard, som gik fra at være en å til en indfaldsvej, og som københavnerne igen i dag ønsker, skal være en å påny.