Brug ikke selvbruneren "Barbiepillen"

Lægemiddelstyrelsen har modtaget en række indberetninger om bivirkninger ved produktet.

Danskere, som jagter en gylden solbrun kulør uden at drage til sydens sol, skal holde sig langt væk fra selvbruner-produktet Melanotan. Modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Knudsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere, som jagter en gylden solbrun kulør uden at drage til sydens sol, skal holde sig langt væk fra selvbruner-produktet Melanotan, som også er kendt under navnet "Barbiepillen".

Sådan lyder advarslen fra Lægemiddelstyrelsen, som har modtaget en række forespørgsler og en række bivirkningsindberetninger, efter at selvbrunere har brugt præparatet, der bruges til at "opnå pigmentering uden soleksponering", fremgår det.

Stoffet er hverken færdigtestet eller godkendt i Danmark, Europa eller USA, men kan købes illegalt på internettet.

Det har imidlertid vist sig, at det risikerer at give bivirkninger, som ifølge Lægemiddelstyrelsen strækker sig lige fra træthed over kvalme, hovedpine, nedsat appetit og psykiske symptomer til øget sexlyst og modermærkedannelse. Brugen af stoffet kan desuden øge risikoen for udvikling af kræft i pigmentcelle, hedder det.

I advarslen bedes læger også om at være opmærksomme på patienter, der henvender sig vedrørende bivirkninger.