Bror myrdede pakistansk stjerne: Sigtes for forbrydelser mod staten

Waseem Baloch skammer sig ikke over æresdrabet på sin søster, den pakistanske feminist Qandeel Baloch. Han erkender drabet, og nu har den pakistanske stat sigtet ham for mord. Ekspert i moderne pakistansk kultur kalder sigtelsen for en positiv udvikling for kvinders beskyttelse.

Waseem Baloch indrømmer at stå bag æresdrabet på sin søster, den pakistanske feminist og superstjerne Qandeel Baloch. Vovede billeder og bramfri facebook-opdateringer blev for meget for broren, der nu sigtes af den pakistanske stat for mord. Foto: Faisal Kareem Fold sammen
Læs mere
Foto: FAISAL KAREEM

En af de største stjerner på sociale medier i Pakistan, Qandeel Baloch, blev fredag fundet dræbt i sit hjem i byen Multan i det centrale Pakistan. Den 26-årige Qandeel Baloch var erklæret feminist og kendt som ’Pakistans Kim Kardashian’, da hun ofte lagde kontroversielle og seksuelt betonede billeder op på sociale medier. Og det var netop en de grænseoverskridende indlæg på Facebook, som blev for meget for broren, der søndag indrømmende at stå bag æresdrabet på sin søster.

»Ja, selvfølgelig kvalte jeg hende. Hun var i stuen, mens vores forældre lå og sov oppe på taget. Klokken var omkring 22:45, da jeg gav hende en pille og derefter dræbte hende,« sagde Waseem Baloch ifølge Daily Mail på et pressemøde søndag, der var arrangeret af det pakistanske politi.

På baggrund af den indrømmelse er broren nu ifølge det amerikanske medie CNN blevet sigtet af den pakistanske stat for mord.

Mord kan tilgives

Under islamisk lov anses mord som en tilgivelig handling. Ifølge pakistansk straffelov kan en skyldig for drab benådes, hvis ofrets nærmeste pårørende tilgiver den skyldige. Det skal fremme forsoning mellem familier og benyttes ifølge forsker i moderne pakistansk kultur Iram Asif i tilfælde, hvor drabet sker i forbindelse med en ulykke eller i krig.

I 2004 blev en særlig bestemmelse indført under paragraf 311 i den pakistanske straffelov. Ifølge bestemmelsen behandles æresdrab som en forbrydelse mod staten og er dermed utilgivelig. I denne type sager varetager den pakistanske stat rollen som anklager og tilbyder ingen benådning.

Det er under denne bestemmelse, at Waseem Baloch er blevet sigtet. En sigtelse, som ifølge Iram Asif er udtryk for en positiv udvikling for kvinders ret til beskyttelse gennem loven.

»Inden for de seneste ti år har rettergangen i sager med drab på kvinder været rigtig lang og kompliceret. Hvis den skyldiges familie eksempelvis har haft gode relationer til indflydelsesrige personer, har man formået at trække hele processen i langdrag på grund af nepotisme, så at det er positivt, at der kommer en sigtelse så hurtigt,« siger hun.

Principel sag i 2002

I 2002 blev den pakistanske kvinde Mukhtar Mai gruppevoldtaget i den sydøstlige provins Muzaffargarh. De seks involverede mænd nægtede sig efterfølgende skyldige. Når kvinder har været udsat for voldtægt er sandsynligheden for at de begår selvmord ret stor, fortæller Iram Asif. Det var ikke tilfældet med Mukhtar Mai, som i stedet fik dømt seks mænd til døden for deres handlinger.

»Den proces satte for alvor gang i debatten om kvinders rettigheder særligt i udkantsområder i Pakistan. I tiden fra den sag og op til nu har vi heldigvis set en meget positiv udvikling i den debat. Kvinderne selv har været meget aktive ikke mindst på de sociale medier,« siger Iram Asif.

Nu afdøde Qandeel Baloch har selv taget stor del i den debat. Hendes fremtoning i medierne blev i dele af det pakistanske samfund opfattet som stærkt grænseoverskridende og i konflikt med Islams normer.

»Jeg mener, jeg er en moderne feminist. Jeg tror på lighed. Jeg behøver ikke vælge, hvilken type kvinder skal være. Jeg tror ikke på, der er nogen grund til at sætte stempler på os selv bare for samfundets skyld. Jeg er bare en kvinde med frie tanker og et frit tankesæt og JEG ELSKER DEN, JEG ER.« skrev Qandeel Baloch i sin sidste facebook-opdatering.

Ifølge Iram Asif diskuteres blufærdighedsgrænsen af kvinder og mænd. Der meget delte meninger, om hvorvidt det er ærefuldt og respektabelt for pakistanske kvinder overhovedet at være på Facebook, hvor nøgenhed og verdensnyheder postes side om side.

»Mænd kan føle, at kvinders aktiviteter på Facebook er ude af kontrol. Det er noget der sker inden for huset vægge og er et sted, hvor de er meget eksponerede og har mulighed for at sige og publicere hvad som helst,« siger hun og forklarer, at debatten om kvinders fremtoning på sociale medier blot er en lille del af den udvikling, som Pakistan de seneste ti år på godt og ondt har gennemgået.

»Der er sket rigtig meget i Pakistan inden for de seneste ti år. Det er også derfor vi ser konflikter som de her. I virkeligheden sker de på alle niveauer. I mange hjem har man diskussioner om, hvordan man bevarer konservative, patriarkalske, religiøse og etiske værdier,« siger Iram Asif.