Hun forstod det ikke. Han havde altid været en god dreng. De havde altid kunnet gå en tur sammen i Brøndby og tale om det. Pludselig var han forandret. Han kom hjem med blå mærker. Gik ofte i bad med det samme. Isolerede sig på værelset. Spiste aldrig med resten af familien og passede ikke sin skole. Ved det mindste fór han op, råbte og skreg og kaldte hende noget, han aldrig havde gjort før. Hun kunne ikke længere nå sin søn.
Han kunne komme hjem midt om natten, for så pludselig at skulle afsted med det samme. Hvis han ikke kunne finde en T-shirt eller sin hårvoks, blev han så hysterisk, at han smadrede dørene. Hun blev vred på ham. Hun forstod ikke, hvorfor han skulle smadre deres hjem og sige så grimme ting til hende. Hun forstod ikke, hvorfor han skulle gå midt om natten. Hun forstod ikke, hvorfor det var så vigtigt med den hårvoks.
