Brøgger angriber Messerschmidt

Politikeren fra Dansk Folkeparti kaldes »det blonde bestie« og »vammelsmuk arier« i ny bog af Suzanne Brøgger.

Foto: peter helles eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan man som forfatter tillade sig at antyde, at en virkelig, nulevende person er nazist, hvis man vel at mærke leverer budskabet i en fiktiv ramme og uden direkte at nævne personens navn? Spørgsmålet er aktuelt i forbindelse med Suzanne Brøggers nye bog, der udkommer i dag.

I bogen - »Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe« - skriver den fiktive karakter Fru Z en række breve til Prinsen af Mogadonien alias prins Henrik af Danmark. I et af brevene siges det:

»Hvad valgets vindere angår, kan denne frue kun undre sig over det blonde besties opstigning i mogadonsk politik. Ikke at det kommer mig ved, men hvordan går det til, at en vammelsmuk arier fra det parti, der har taget sit navn fra en udbrydergruppe af det danske nazistparti i 1941, vælger at opkalde sig selv lidt i stil med de tyske fly, der væltede ind over Mogadonien den 9. april, når man er født med det hæderlige navn Christoffersen?«

»Givetvis ikke et kompliment«

Det blonde bestie - Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der sidste sommer med næsten 300.000 personlige stemmer kom ind i Europa-Parlamentet - siger: »Det er givetvis ikke ment som et kompliment.«

Han undrer sig samtidig over, at Suzanne Brøgger klandrer ham for hans navn og lyse hår.

»Hvis hun har et problem med min person, så er det da mærkeligt, at hun vælger at tage fat i nogle karakteristika, jeg ingen indflydelse har haft på. Jeg ved ikke, om Suzanne Brøgger har valgt sit eget efternavn, men det har jeg ikke,« siger Morten Messerschmidt, der har sit efternavn fra sin mor.

Fuldstændig ligegyldigt

Morten Messerschmidt vil dog ikke gøre en sag ud af Suzanne Brøggers udfald.

»Det er da ikke ærekrænkende, det er fuldstændig ligegyldigt, hvad Suzanne Brøgger mener om mig. Herregud, det her er en parentes i dansk litteraturhistorie, og det kunne ikke interessere mig mindre.«

Suzanne Brøgger holder sig til, at der er tale om fiktion.

»Som skønlitterær forfatter er man ikke ansvarlig for, hvad bogens personer tænker eller siger. Og jeg må til enhver tid tage afstand fra den demente frues rablen,« skriver Suzanne Brøgger i en mail til Berlingske Tidende og tilføjer: »For så vidt udgør litteraturen et (ytrings)fristed som en af garanterne for demokratiet.«

»Det er fiktion«

Suzanne Brøggers bog udkommer på Gyldendal, og forlagets litterære direktør, Johannes Riis, mener heller ikke, der er noget problematisk i Brøggers krasse kommentarer.

»Det er jo ikke en dokumentarisk bog, det er fiktion. Suzanne Brøgger skriver mange vidtløftige ting i den bog. Hun har engang for mange år siden sagt, at man må tage hende alle andre steder end på ordet, og jeg tror også, det er i den sammenhæng, man skal se det her,« siger Johannes Riis og understreger, at det er en iscenesat virkelighed, Brøgger beskriver:

»Det er langt fra en en til en-gengivelse af den danske politiske virkelighed. Så det må falde inden for rammerne af, hvad man kan gøre i en diskussion. Desuden kan en romanperson godt sige nogle ting, som forfatteren ikke står inde for.«

Læs anmeldelsen af Suzanne Brøggers »Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?«