Britisk minister vil presse Saudi-Arabien til svar

Britisk minister Jeremy Hunt vil presse det saudiske kongestyre til svar på Khashoggi-mord. Kina og en række asiatiske lande vil muligvis indgå handelsaftale uden USA. Dansk Folkeparti starter ugen ud med at ville trække penge til det kulturelle i provinsen i finanslovsforhandlingerne. En opgørelse viser, at hjerteløber-app har fået løbere til 433 hjertestop det første år af appens levetid.

Britiske Jeremy Hunt skal på besøg hos det saudiske styre for at lægge pres på svar om mordet på journalist Jamal Khashoggi. Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIEN WARNAND /Ritzau Scanpix

Britisk minister skal på kongebesøg for at presse det saudiske styre

Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøger mandag Saudi-Arabien for at få svar på betændt drabssag.

Her vil han lægge pres på kong Salman og kronprins Mohammed bin Salman i sagen om den dræbte journalist Jamal Khashoggi.

Drabet på Jamal Khashoggi, der fandt sted på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i sidste måned, har udløst en international krise i diplomatiet med Saudi-Arabien.

»Det internationale samfund er stadig forenet i sin rædsel og harme over drabet på Jamal Khashoggi for en måned siden,« udtaler Jeremy Hunt i en erklæring.

»Det er naturligvis uacceptabelt, at omstændighederne omkring drabet stadig er ukendte. Vi opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at samarbejde med den tyrkiske efterforskning af hans dødsfald, så vi kan give hans familie og den iagttagende verden retfærdighed,« tilføjer udenrigsministeren.

Jeremy Hunts besøg i Saudi-Arabien er en del af kort rundtur i regionen, hvor han også vil besøge De Forenede Arabiske Emirater.

Storbritannien forsøger i disse dage at få opbakning i FN's Sikkerhedsråd til at få iværksat fredsforhandlinger i Yemen.

»De menneskelige omkostninger af krigen i Yemen er uberegnelige: med millioner af fordrevne, sult, udbredte sygdomme og års blodsudgydelser er den eneste løsning nu en politisk beslutning om at lægge våbnene og søge fred,« siger Jeremy Hunt.

»Storbritannien har en unik position som pennefører i FN's Sikkerhedsråd og som nøglespiller i regionen, så i dag rejser jeg til Golfen for at kræve, at alle parter forpligter sig til denne proces,« tilføjer han.

/ritzau/AFP

Asiatiske ledere vil indgå står handelsaftale uden USA

Asiatiske ledere vil presse på for hurtigt at indgå en omfattende handelsaftale, der udelukker USA, ved et topmøde i Singapore, der begynder mandag.

Kina, Japan, Indien og en række sydøstasiatiske lande vil således denne uge kunne tage hastige skridt mod at annoncere en bred aftale om et regionalt og økonomisk partnerskab, som vil omfatte halvdelen af jordens befolkning.

Den regionale handelsaftale vil være et modsvar til den amerikanske præsident Donald Trumps protektionistiske handelspolitik, der er kendt under sloganet »America first« (USA først, red).

Ikke alene vil USA ikke blive inkluderet i handelsaftalen. Den amerikanske præsident har også meldt afbud til topmødet i Singapore og sender i stedet sin vicepræsident, Mike Pence.

Det anser kommentatorer som et tegn på, at Donald Trump har trukket sig fra arbejdet med at forme global handel - ligesom det sender et signal om det manglende amerikanske engagement i Asien.

Trump lancerede sin handelsstrategi, allerede kort efter at han tiltrådte som præsident. Her trak han USA ud af handelsaftalen Trans Pacific Partnership (TPP), som var indgået af hans forgænger, Barack Obama, med 11 andre lande.

Aftalen, der havde til formål at sænke toldsatsen mellem landene for at øge samhandlen, døde kort efter.

Men nu brygger i alt 16 lande på en ny handelsaftale, som denne gang ikke er støttet op af USA, men i stedet af Kina. Handelsaftalen, der er på tegnebrættet, kaldes Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP).

Den vil inkludere de ti lande i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (Asean) samt seks lande, som Asean allerede har indgået frihandelsaftaler med.

Det gælder Kina, Indien, Japan, Sydkorea, New Zealand og Australien.

Forhandlingerne har været undervejs siden et Asean-topmøde i november 2012 i Cambodia. Forventningen er, at aftalen vil være klar til at blive indgået kort efter denne uges topmøde.

/ritzau/AFP

DF vil have flere kulturpenge til provinsen

Det vil være en skævvridning af det kulturelle danmarkskort, hvis regeringens finanslovsforslag på kulturområdet kommer igennem.

Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen. Regeringen vil nemlig holde fast i kravet om, at museer, teatre og orkestre skal spare to procent årligt.

Men samtidig vil den tilbageføre nogle af de sparede penge til institutioner som Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.

Alt i alt bliver regeringens forslag for storby-tungt, vurderer DF.

»Det er ikke en særlig smart måde at drive kulturpolitik på. Så styrker man kulturlivet i de store byer og fortsætter udsultningen af de mindre kulturinstitutioner, som lider hårdt under de her sparekrav,« siger Alex Ahrendtsen.

Dansk Folkeparti foreslår at afskaffe de årlige besparelser, også kaldet omprioriteringsbidrag. I stedet vil partiet skære ned på internationale kulturpuljer på Kulturministeriets område.

Ahrendtsen afventer fortsat et svar fra ministeriet på, hvor mange penge der egentlig findes i de puljer. Men han anslår, at der er tale om et par hundrede millioner kroner årligt. Der skal altså fortsat spares på kulturens område, hvis det står til DF. Men ikke ude på de enkelte museer og teatre.

Kulturminister Mette Bock (LA) afviser i en skriftlig kommentar kritikken af, at forslaget fra regeringen favoriserer storbyerne.

Hvad angår Det Kongelige Teater, så er der ifølge Mette Bock tale om en vigtig kulturinstitution, som i endnu højere grad skal komme alle danskere til gode.

»Med de afsatte midler sætter vi fokus på at nå nye publikumsgrupper, og at teatret kommer rundt i hele landet,« skriver hun.

Indtil 2022 vil regeringen holde fast i kravet om, at alle institutioner skal spare to procent årligt. Nogle af institutionerne skal så have nogle af pengene tilbage.

Regeringen og DF skal forhandle om finansloven for kulturområdet i denne uge.

/ritzau/

Hjerteløbere kommer før ambulancen

Idéen er simpel: En app alarmerer folk i nærheden om et potentielt hjertestop, og så kan de vælge at løbe, køre eller på anden vis bringe den nærmeste hjertestarter til personen i nød.

Og det kan ofte betale sig. I omkring 40 procent af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen.

Det viser tal fra Region Hovedstadens Akutberedskab, som forskere har set nærmere på.

Fra 1. september 2017 til 1. september 2018 er i alt godt 1500 hjerteløbere »løbet« til 433 hjertestop i Region Hovedstaden.

»Det peger på, at den danske befolkning rigtig gerne vil hjælpe og træde til ved hjertestop uden for hospitalet. Det er helt fantastisk,« siger læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Akutberedskabet alarmerer cirka 20 hjerteløbere per hjertestop.

Erfaringer fra Region Hovedstaden viser, at cirka halvdelen ser alarmen og reagerer på den.

»Vi ser, at systemet fungerer godt, hjerteløberne får deres alarmer, og de løber afsted,« siger Linn Andelius.

Over de seneste godt 20 år er danskerne blevet mere og mere opmærksomme på livreddende førstehjælp, forklarer hun.

I dag er omkring 35.000 tilmeldt som frivillige hjerteløbere, hvor de foreløbige undersøgelser tyder på, at langt de fleste har modtaget førstehjælpsundervisning på et tidspunkt.

Deres indsats kan være forskellen på liv og død for mange personer.

»Efter at man har fået et hjertestop, så er tid altafgørende,« siger forskeren.

Ifølge TrygFonden vil en person med hjertestop, der først får hjælp, når ambulancen ankommer, have tre procent chance for at overleve. Men yder en person i nærheden - for eksempel en hjerteløber - førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve til 12 procent ifølge fonden.

Lørdag vandt læge og forsker Linn Andelius en pris i Chicago for sit arbejde med at undersøge hjerteløberordningen.

Endnu vides det ikke, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen, men det skal kommende forskning afdække.

De seneste tal er renset og sorterer de alarmer fra, som viste sig ikke at være hjertestop, oplyser akutberedskabet.

Fra 16. oktober 2018 har Region Midtjylland også været en del af hjerteløberordningen.

/ritzau/