Bred skepsis mod nye betalingsveje

Et forslag om nye afgifter for at køre på de danske veje møder modstand hos både eksperter og bilejernes organisation.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny afgift på 1.500 kr. årligt eller 60 kr. for ti dage for at køre på de danske motor- og landeveje får en kold skulder hos både eksperter og bilejernes organisation, FDM.

Selv om formålet med at indføre de såkaldte betalingsveje ifølge forslagets idémand, trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), er at hente penge fra de udenlandske og ikke de danske bilister, mener adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, at afgiften rammer danske bilister hårdt og skævt trods tilsvarende sænkning af registreringsafgiften på ca. tre mia. kr årligt.

»Alle danskere med en bil har jo allerede betalt registreringsafgift. Hvis de skal betale endnu en afgift for at få lov til at køre i en bil, de allerede har fået brandbeskattet af staten, er det jo bare en ekstra skat. Kun nye bilejere bliver ikke beskattet ekstra,« siger han.

Jeppe Rich, lektor og trafikforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, kalder en ny afgift på 1.500 kr. for »en ekstra flad skat« og påpeger, at afgiften vil have ringe effekt. »Det kan have en vis miljømæssig gevinst, fordi bilparken formentlig bliver skiftet hurtigere ud til fordelt for mere miljørigtige biler, men på den anden side kan det også øge antallet af biler og dermed trængslen på vejene, fordi bilerne bliver billigere på grund af lavere registreringsafgift,« siger han.

I stedet foreslår han, at man følger Klimakommissionens anbefalinger om at målrette eventuelle nye afgifter mod fossile brændstoffer, der er direkte relateret til brændstofforbruget frem for ejerskabet af en bil.

En lavere registreringsafgift kan endog have direkte negative følger for miljøet, mener Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet.
»En sænkning af registreringsafgift betyder, at der kommer endnu flere biler, hvilket vil påvirke miljøet i en negativ retning. Selv miljørigtige biler forurener jo,« slår han fast.

Trængselsafgifter

I Købehavns Kommune er overborgmester Frank Jensen (S), der er fortaler for at indføre bompenge for at køre ind i Købehavn, positiv over for Krisitan Pihl Lorentzens forslag: »Jeg håber, at det betyder, at de også vil være mere åbne over for trængselsafgiftsordninger i de større byer, hvor trafikken er et stadigt stigende problem, og hvor der er særlige investeringsbehov. Jeg ser meget frem til at drøfte det konkrete forslaget,« siger han.

Også DFs trafikordfører, Kim Christiansen, kan se fordele. »Vignetordningen kan være en glimrende overgangsmodel, fordi den er billig at administrere og nem at have med at gøre, så det kunne godt være en løsning så længe, at de danske bilister kompenseres på registreringsafgiften,« siger Kim Christiansen, der til kontrol gerne så et egentligt motorvejspoliti, der også kan notere bilister for færdselsforseelser.

Socialdemokraterne vil gerne deltage i forhandlingerne, hvis regeringen fremsætter et egentligt forslag. »Der er noget guld at hente fra alle de udenlandske bilister, som andre lande er begyndt at hente. Men vi vil i givet kræve, at det skal være biler, som udleder mindst CO2, der skal målrettes en afgiftsomlægning,« siger trafikordfører Magnus Heunicke.