Bred enighed om at garantere jøders sikkerhed

Flere partier er enige om at sikre de danske jøder den nødvendige beskyttelse efter weekendens terrorangreb. Dog er det PET og ikke politikerne, der vurderer det konkrete behov, påpeger S.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske jøder skal føle sig trygge.

Sådan lyder det enstemmigt fra Folketingets partier efter weekendens angreb, hvor en terrorist skød og dræbte den 37-årige jøde Dan Uzan foran synagogen i indre København.

»Der er ikke to holdninger til den sag. Selvfølgelig skal der være god politibeskyttelse også til det jødiske samfund,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Allerede efter terrorangrebet mod et jødisk supermarked i Paris i sidste måned opfordrede Det Jødiske Samfund i Danmark Justitsministeriet til at revurdere sikkerhedstruslen omkring de jødiske institutioner i landet. Men beskyttelsesniveauet er fortsat ikke optimalt, mener formand Dan Rosenberg Asmussen.

»Vi mener desværre, at det er nødvendigt med mere politi foran synagogen, når der er gudstjenester, og foran skolen (den jødiske privatskole Carolineskolen i København, red.), når børnene kommer om morgenen,« siger han.

Der bliver lyttet til ønskerne, forsikrer Trine Bramsen:

»Som statsministeren også tydeligt har sagt, så skal der være tryghed omkring det jødiske samfund. Det kan ikke diskuteres, og derfor vil vi også fortsætte den meget tætte dialog, som vi har med det jødiske samfund og PET,« siger hun.

Munder den dialog ud i mere beskyttelse?

»Vi skal lige holde fast i, at det til alle tider er PET, der står for beskyttelsen i Danmark. Det er dem, der vurderer, hvilke konkrete initiativer der skal til. Det skal vi ikke gøre på Christiansborg,« siger Trine Bramsen.

Hos de Radikale opfordrer retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) også til at slå koldt vand i blodet:

»Vi er helt åbne over for at kigge på, om der skal mere politibeskyttelse til, men jeg synes ikke, vi skal starte en politisk overbudskrig på det. Lad mig i stedet mane til besindighed og sige, at vi jo alle sammen er enige om, at hvis man er en udsat gruppe, så skal man selvfølgelig have beskyttelse af samfundet,« siger han.

»Det er klart, at det havde været bedre, hvis der havde stået 100 betjente foran synagogen lørdag nat, men jeg synes ikke, man kan klandre nogen for at have negligeret deres ansvar,« tilføjer R-ordføreren.

SF mener, at danske jøders sikkerhed bør stå allerøverst på myndighedernes dagsorden.

»Vi kan altid diskutere, om vi skulle have gjort mere noget tidligere - det tror jeg måske nok, vi skulle have gjort. Men nu må det vigtige være at få indført den sikkerhed, som er påkrævet,« siger retsordfører Karina Dehnhardt Lorentzen (SF), som nu vil bede justitsminister Mette Frederiksen (S) om at redegøre for processen omkring beskyttelsesbehovet.

Weekendens terrorangreb i København får også den største sammenslutning af jødiske organisationer og samfund i Europa, European Jewish Association, til at rejse krav om bedre politibeskyttelse. Det fortæller organisationens generaldirektør, rabbiner Menachem Margolin, i et interview med ABC NewsRadio.

»Vi kræver, at de europæiske regeringer først og fremmest sørger for, at alle jødiske institutioner i Europa - børnehaver, skoler, synagoger, medborgerhuse, kosher-restauranter og kosher-supermarkeder - beskyttes af politiet 24 timer i døgnet,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen.