Brandvæsen angrebet 20 gange nytårsaften: »Det er mennesker af kød og blod, man udsætter for det her«

Efter flere episoder hvor borgere har affyret fyrværkeri mod politi og brandvæsen, råber myndighederne nu op. Folk har simpelthen mistet respekten og glemt den gode opførsel. Det er et samfundsproblem, der ikke kun kommer til udtryk nytårsaften, lyder det.

Brandfolk i arbejde i Rosenhøj i Viby nytårsnat 1. januar 2018, hvor redningsmandskabet blev skudt efter med bomberør og fyrværkeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Øxenholt

Når brandvæsenet rykker ud til en brændende skraldespand nytårsaften, eller når politiet haster ud for at hjælpe i gadebilledet, kan det være med risiko for at blive beskudt med livsfarlig fyrværkeri.

I år har der nemlig været 20 episoder, hvor borgere har sendt livsfarlig nytårsfyrværkeri afsted mod brandvæsnet. Fyrværkeri, der ellers er er fremstillet til at blive antændt forsvarligt og med respekt for egen og andres sikkerhed. Det viser en statistik lavet af Danske Beredskaber.

Der foreligger endnu ikke statistik for antallet af angreb mod politiet nytårsaften, men det bekræftes, at det har fundet sted. Det er helt uacceptabelt mener formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

»Det er vanvittigt, at politi og brandvæsen ikke kan få lov at udføre deres arbejde. Det er jo helt vildt langt ude,« siger han.

Selvom Claus Oxfeldt er chokeret over, at man kan finde på at genere politiet, lægger han ikke skjul på, at han har endnu mindre forståelse for, at der er personer, der vil genere brandvæsnet.

»Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg særligt synes, det er mere uforståeligt, at det skal gå ud over brandvæsnet. Det giver jo slet ingen mening. Jeg ved jo godt, at nogle folk kan have en negativ opfattelse af politiet, men der er det jo trods alt noget andet med brandvæsenet. De kommer udelukkende for at hjælpe, slukke brande og redde liv,« siger han.

Den holdning deler de hos Danske Beredskaber. For dem er det helt uforståeligt, hvorfor brandmænd skal udsættes for angreb, når de kommer for at hjælpe.

»Jeg har ikke evne til at forstå det. Det overgår min fantasi, at man kan finde på sådan noget. Det er mennesker af kød og blod, man udsætter for det her. Mennesker, der samtidig er ved at hjælpe andre. Brandmænd har jo ikke fjender, som politimænd kan have, og derfor er det endnu mere uforståeligt.«

»Om det er en hjernedød tro på, at man gerne må sådan noget, eller om det er kådhed på grund af for mange våde varer, det ved jeg ikke. Men vi er nødt til at gøre noget, for konsekvensen er, at vores mandskab ikke kan føle sig trygge i et i forvejen farligt job,« siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef ved Danske Beredskaber.

Claus Oxfeldt oplever, at der er ved at ske en negativ udvikling i samfundet, når det kommer til respekt og god opførsel. Og det er blot det, vi ser folde sig ud på årets festligste dag, mener han.

»Der er ved at komme en tendens til, at respekten for andre mennesker og myndigheder er ved at forsvinde. Det er ikke kun politi og brandvæsen, men også socialrådgivere, plejepersonale, lærere og så videre. Selv i trafikken handler det om at komme først, og så ellers være ligeglad med alle andre. Det kommer så bare virkelig til udtryk nytårsaften,« siger han.

Manglende respekt

For ham er det ikke et spørgsmål om at ændre lovgivningen. Det handler mere om, at vi skal få skabt en kultur, hvor vi respekterer hinanden og udviser god opførsel og omtanke for andre.

»Ja, der er da en del fyrværkeri, som jeg undrer mig over lovligheden af. Men fjolset, der skyder fyrværkeri efter en brandbil, kan måske i virkeligheden sparkes til fornuft. Jeg tror, det handler om at få genskabt respekten overfor hinanden,« siger han.

Den respekt ser Bjarne Nigaard også gerne genskabt. Han tror heller ikke, det handler om at ændre lovgivningen for fyrværkeri.

»Jeg vil gerne opfordre alle til at tænke over det her. Vi har et fælles ansvar for at opføre os ordentlig og have respekt for hinanden. Det gælder ikke kun nytårsaften, men hele året rundt. Vi får et ringere og fattigere samfund på den her måde,« siger han.

Selvom hverken Claus Oxfeldt eller Bjarne Nigaard som udgangspunkt ser et behov for en lovændring, ser eksperter på området det dog anderledes. Således ønsker to førende eksperter, at reglerne skærpes – eventuelt ved at indføre særlige fyrværkerizoner.

»Man kan stå midt på Rådhuspladsen i København med masser af mennesker omkring sig og fyre en raket af eller på en vej fyldt med mennesker. Måske skulle man indføre særlige zoner, hvor man kunne fyre nytårskrudt af,« siger Jørgen Villumsen, der er overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup til Jyllands-Posten.

Den udmelding bakkes, ifølge Jyllands-Posten, op af formanden for danske øjenlæger, professor Steffen Heegaard. Således ønsker de, at fyrværkerilovgivningen rykker tættere på den lovgivning, der findes i Norge, hvor man har forbudt en række særlig farlig fyrværkeri. I nabolandet Sverige er det fra 2019 helt slut med at affyre fyrværkeri som privatperson.

Men lovgivningen er god, som den er nu, mener Karsten Nielsen, der er direktør i Fyrværkeribrancheforeningen. De få skal ikke ødelægge det for flertallet, mener han.

»Hvis jeg kigger på den tosse, der løb efter en brandbil i Slagelse med et bomberør i hånden og skød efter en brandbil, så er der ikke noget i min verden, der får mig til at tænke, at det vil hjælpe at ændre lovgivningen. En lille gruppe, der ikke kan opføre sig ordentlig, skal ikke have lov at ødelægge det for alle andre,« siger han.

Sidste nytår lavede Berlingske en rundspørge i samarbejde med TNS Gallup, der viste, at hver fjerde dansker vil forbyde salg af fyrværkeri til private. I samme omgang udtalte direktør for Bauhaus i Danmark, Mads Jørgensen, at det »tenderer« i retning af, at stoppe med at sælge fyrværkeri.

Siden har Bauhaus dog valgt at opgive salget af fyrværkeri, hvorfor de ikke har solgt fyrværkeri i år.

»Bauhaus Danmark har taget beslutningen om at ophøre med salget af fyrværkeri. Vi har således ikke solgt fyrværkeri i 2017, og kommer heller ikke til det fremadrettet,« siger administrerende direktør i Bauhaus, Mads Jørgensen.

Jævnfør fyrværkerliloven er det slut med at fyre af for i år. Alt fyrværkeri skal nemlig være fyrret af inden den 1. januar.