Brand slukket på Experimentarium

Taget på Experimentarium ved Tuborg Havnevej i Hellerup nord for København stod søndag aften i brand. Det bekræfter vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Branden var slukket klokken 23.30, hvor politiet også havde forladt stedet.

Politiet modtog en anmeldelse om branden klokken 21.00.

Branden opstod formentlig under den renovering, som Experimentarium er i gang med.

»Der har gået håndværkere rundt et stykke tid, som er i gang med at rive det ned. Vi har en formodning om, at det derfor er nogle gnister fra jernkonstruktioner, der har startet branden,« siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til bt.dk.

Tidligere på året flyttede Experimentarium fra Hellerup til Christiansholm i København, da bygningerne i Hellerup skulle renoveres.

BNB