Bramsen insisterer på, at hun hverken har set eller har fået gengivet soldaters ugerapporter fra Afghanistan. De Konservative kræver, at hun går af

Enten taler forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke sandt, når hun siger, at hun ikke er blevet gjort bekendt med danske soldaters ugerapporter fra Afghanistan, eller også har hun forsømt sin pligt til som minister at sætte sig ind i sit område, mener De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, som mener, at De Radikale holder hånden under forsvarsministeren.

 
Se videoen fra tirsdag den 17. august, hvor Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofods holdet et doorstep om situationen i Afghanistan. Video: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marcus Knuth har selv været udsendt til Afghanistan, og han kan ikke få det til at passe.

Igennem tre måneder skrev chefen for de danske styrker i Kabul, oberst Timm Willum Larsen, hver uge rapporter om Talebans fremfærd i Afghanistan, og hver uge udviklede situationen sig fra slemt til værre.

I den sidste ugerapport er Kabul stort set isoleret, Taleban har hejst flaget i udkanten af byen og er gået i gang med at opkræve skat inde i byen. Taleban overvåger tilbagetrækningen af NATO-styrker fra lufthavnen med droner, distrikterne falder med stigende hast og Afghanistans næststørste by, Jalalabad, er faldet. Moralen i både den afghanske regering og den afghanske hær er kollapset. Afghanske soldater overgiver sig i hobetal eller nægter at adlyde ordrer.

Det var situationen i den sidste ugerapport dateret 16. juni. Da de danske soldater landede i Kastrup 22. juni, stod forsvarsminister Trine Bramsen klar til at tage imod dem, med rosende ord.

»Jeg håber, at I får en god sommer. Det har I i den grad fortjent så meget, som jeg ved, at I har arbejdet,« sagde forsvarsministeren.

Men her knap tre måneder senere insisterer forsvarsministeren på, at hun på intet tidspunkt har læst de danske soldaters ugerapporter eller på nogen måde har fået gengivet indholdet af ugerapporterne. Det kom frem på et åbent samråd fredag om den kaotiske evakuering ud af Afghanistan.

»Nej, de er ikke tilgået mig. Jeg har ikke fået de informationer, der indgår i de her ugerapporter,« sagde Trine Bramsen, efter Marcus Knuth tre gange havde stillet samme spørgsmål.

To gange svarede forsvarsministeren, at ugerapporterne ikke »ses tilgået ministeriet«, og tredje gang svarede forsvarsministeren klart, at hun ikke kendte til indholdet af ugerapporterne. Men Marcus Knuth finder ikke svaret troværdigt.

»Det finder jeg ekstremt usandsynligt,« siger Marcus Knuth, som er udenrigsordfører for De Konservative.

»Ikke mindst når den sidste rapport er så slående og fuld af advarsler både i forhold til Talebans tilstedeværelse og angreb og de afghanske sikkerhedsstyrers kollapsede moral, som nærmer sig »et kritisk punkt«. Jeg kan umuligt tro, at en forsvarsminister ikke har fået de oplysninger genfortalt på en eller anden måde efter 20 års militært engagement i Afghanistan,« siger han.

Og derfor mener Marcus Knuth, at Trine Bramsen bør gå af.

»Forsvarsministeren bør gå af, fordi der helt simpelt står i ministeransvarlighedsloven, at hun skal tale sandt, og hvis hun rent faktisk taler sandt, så har hun forsømt sin pligt til at sætte sig ind i sit område. Vi kan jo ikke have en forsvarsminister, der ikke sætter sig ind i, hvad danske soldater laver i Afghanistan,« siger han.

»Fnidder-fnadder«

Marcus Knuth mener, at ugerapporterne sammen med indberetningerne fra den danske ambassade i Kabul er vigtige for at få klarlagt, hvorfor den danske evakuering ud af Afghanistan kom så sent i gang. Den danske udenrigsminister har udtalt:

»Når man kigger på alle de analyser, efterretninger og forsikringer – og det har vi gjort i regeringen og sammen med partierne så sent som for en uge siden – var der ikke noget, som tydede på, at det var sandsynligt, at Kabul ville falde i år.«

Og på samrådet fredag gentog udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen ikke vidste mere end Danmarks allierede, og at Kabuls fald kom som en overraskelse for alle.

Men Kabuls fald burde ikke komme som en overraskelse, hvis man havde læst de danske soldaters ugerapporter, mener Marcus Knuth.

»Og når jeg taler med officerer, som har været udsendt, fortæller de samstemmende, at den generelle opfattelse var, at Kabul, ville falde i løbet af tre dage, hvis byen blev angrebet. Den faldt så i løbet af to. De oplysninger skulle vi naturligvis have haft i Udenrigspolitisk Nævn. Allersenest 16. juni, som er datoen for den sidste rapport, skulle vi hurtigst muligt have lavet de politiske aftaler om evakuering,« siger han.

I stedet blev Folketingets partier først indkaldt til et møde 9. august, hvor regeringen forsikrede, at det var usandsynligt, at Kabul ville falde inden nytår.

»Og det er klart, at havde vi vidst, hvor alvorlig situationen var, havde vi i Folketinget naturligvis ageret anderledes,« siger Marcus Knuth, som mener, at den eneste grund til, at Trine Bramsen stadig er forsvarsminister, er, at De Radikale holder hånden under hende.

»Jeg fatter ikke, hvordan Martin Lidegaard (R) kan have tillid til hende,« siger Marcus Knuth.

Det er Marcus Knuth i sin gode ret til mene, lyder det fra De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard, som ikke blev klogere på dagens samråd, og som derfor ikke er klar til at drage konklusioner.

»Det her spørgsmål er for stort til den slags fnidderfnadder,« siger Martin Lidegaard.

»Vi er optaget af det store spørgsmål, som er, hvorfor evakueringen kom i gang så sent. Jeg vil gerne have fakta på bordet, og derfor får vi nu en undersøgelse, hvor myndighederne selv får mulighed for at lægge alt på bordet, og hvor en ekstern referencegruppe får mulighed for at kaste et kritisk blik på det her,« siger Martin Lidegaard, som ikke vil udelukke, at sagen får konsekvenser for forsvarsministeren eller udenrigsministeren for den sags skyld.

»Når vi har den undersøgelse i hånden, og det har vi inden for få måneder, tager vi endelig stilling til, hvor ansvaret skal placeres,« siger han.

Hvilke konsekvenser den kaotiske evakuering bør få for udenrigsminister Jeppe Kofod (S), har Marcus Knuth ikke lagt sig fast på.

»Jeg har efterspurgt indberetningerne fra den danske ambassade i Kabul, for det er klart, at hvis du på den ene side har de meget alarmerende ugerapporter fra de danske soldater, og Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering fra november 2020, hvor der står, at et kollaps i forbindelse med tilbagetrækning »er en overvejende risiko«, må der være noget, der vejer modsat. Ellers kan man ikke nå frem til, at det skulle være usandsynligt, at Kabul ville falde inden nytår,« forklarer Marcus Knuth.

»Hvis ambassaden har skrevet hjem til Udenrigsministeriet og malet et rosenrødt billede, bliver det hele lidt lettere at forstå. Men det har jeg meget svært ved at tro på,« siger den konservative udenrigsordfører og afghanistanveteran.