Botox fjerner både rynker og empati

Folk, der får sprøjtet botox ind under huden i ansigtet, får vanskeligere ved at aflæse og forstå andre menneskers følelser. Formanden for Det Etiske Råd efterspørger en debat om skønhedsbehandlingen, som lammer ansigtsnerverne.

Foto: niels ahlmann olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Målet er, at få bekymringsrynkerne ved øjenbrynene væk eller at mindske de små streger rundt om munden. Men vælger man at gå til en skønhedsklinik og få nåle med botoxindsprøjtninger stukket i ansigtet, risikerer man, at man ikke kun genvinder lidt af sin ungdoms glans. Man kan også miste en del af sine empatiske evner. Det viser flere forskningsprojekter fra udlandet, hvor man har gennemført forsøg med mennesker, der har modtaget botox-behandlinger.

Det har længe været kendt stof, at botox-behandlede mister en del af deres evne til at lave mimik. Derfor er deres sindsstemning vanskeligere for andre at aflæse. Men de botoxbehandlede får også selv sværere ved at se og føle, hvordan andre mennesker har det. Forklaringen skal findes i begrebet “facial feedback” og handler om, at mennesket under afkodningen af andre menneskers sindsstemning, kopierer deres ansigtsudtryk. Kan man ikke det, fordi nogle af ens egne ansigtsmuskler er lammet af botox, bliver afkodningen vanskelig, viser et studie fra University of Southern California, Los Angeles.

Samme problem opstår, når man læser, viser et andet amerikansk studie fra University of Chicago. I et studie blev en række testpersoner både før og efter behandling med botox bedt om at læse en serie af sætninger, som enten udtrykte vrede, glæde eller sørgmodighed. “Den påtrængende telefonsælger vil ikke lade dig komme tilbage til din aftensmad” eller “Du springer op ad trapperne til din elskers lejlighed”, lyder nogle eksempler. Når forsøgspersonerne havde forstået de enkelte sætninger, der løbende dukkede op på en computerskærm, skulle de trykke på en knap. Resultatet af undersøgelsen var, at botoxbehandlingerne havde gjorde dem langsommere til at forstå sætnignernes budskaber, særligt de vrede og de sørgmodige.

Flere andre studier peger i samme retning, og derfor har behandlingerne påberåbt sig Det Etiske Råds opmærksomhed.

"Dette her påvirker den måde, vi er mennesker på. Der opstår misforståelser, når man får mindsket muligheden for at bruge muskulaturen i ansigtet, og det at kunne leve sig ind i en andens følelsesliv, bliver svært udfordret. Vi er jo ikke omvandrende stillbilleder, men det kan være det, botox kan være med til at skabe,” siger rådets formand, Jacob Birkler.

Tager ikke moralsk stilling

Der findes mange fordomme om botoxbehandlinger og dem, der lægger sig under nålen.

“Men vi er netop ikke et moralsk råd, så hvad folk gør, må de selv om, og man kan mene om det, hvad man vil. Men det at bevæges og at kunne bevæge andre, er afgørende for den måde, vi er sammen på. Det er livgivende. Derfor skal vi som minimum oplyse om de problemer, behandlingen rejser,” siger Jacob Birkler.

Læs også: Botox gav hjerneskade og kæmpe erstatning

Formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, Per Bjerregård er overrasket over, at patienternes Indfølingsevne skulle blive nedsat.

“Det er ikke noget, jeg er blevet præsenteret for. Men det er da klart noget, vi vil undersøge. For det er da enormt interessant og foruroligende, at det kan have den effekt,” siger han.

Alligevel mener han ikke, at botox-behandlede har grund til at være foruroligede.

“Men man skal være meget forsigtig med at vurdere forskellige forskningsresultater, og der skal ligge rigtig mange af dem, før man kan regne med dem. En enkelt svale gør som bekendt ingen sommer, så man skal være meget forsigtig med at drage konklusioner. Men det er klart, at på given foranledning, så lad os se på det,” siger han.

Læs også: Mor sprøjtede botox i 8-årig datter

Ved en botoxbehandling sprøjtes der en fortyndet udgave af giftstoffet Botulinum, som har en lammende effekt, ind i de ansigtsmuskler, der er med til at skabe rynkerne. Stoffet kommer fra den frygtede pølseforgiftningsbakterie, og er også kendt for at blive brugt til biologiske våben af blandt andre Saddam Hussein. Oprindeligt er giften blevet brugt af speicallæger til behandling af patienter med spastiske lammelser, men i de seneste godt ti år har stoffet også kunnet bruges til udglatning af rynker.

Der findes ingen centrale opgørelser over, hvor mange danskere, der hvert år bliver botox-behandlet, men et skøn fra Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi lød i fjor, at danskerne da fik omkring 10.000 botoxbehandlinger.

Rådets medlemmer bestemmer egenhændigt, hvilke emner de vil behandle, og i hvilken form. Om botox bliver et af de emner, som rådet skal se nærmere på i 2014, er endnu ikke afgjort.

Læs også: Botox kan behandle migræne