Bortviste CBS-studerende: »Der var ikke nogen af os, der i vores vildeste fantasi havde troet, at det her ville ske«

Seks af de studerende, der i starten af december blev midlertidigt bortvist fra CBS, står for første gang frem og fortæller, hvordan de har oplevet sagen. De fortæller, at bortvisningen kom som et »chok fra den ene dag til den anden«, og at de mener, at den er »så uretfærdig«. Derfor har de nu klaget over afgørelsen.

Seks studerende, der i starten af december blev midlertidigt bortvist fra CBS, fortæller nu, hvad de mener om bortvisningen. På billedet ses fire af de seks studerende, Berlingske er i kontakt med. Thomas Lekfeldt

På den ene side af bordet sidder Signe, Frederik, Matilde og Oliver.

De rækker skiftevis hånden op, som var de studerende, der sad til en forelæsning på en videregående uddannelse.