Bornholmeren er en truet race

Bornholmerne føder færre børn og flytter oftere fra solskinsøen. Derfor er befolkningstallet nu nået under 40.000 , hvad borgmesteren betegner som en mental skræmmegrænse.

Bornholms borgmester, Winni Grosbøll. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klippeøen i Østersøen mangler hverken røget sild, solskin eller Krølle-Bølle-is. Til gengæld mangler den indbyggere, for de nyeste tal fra Folkeregisteret i Bornholms Regionskommune viser, at der for første gang i over hundrede år nu bor færre end 40.000 mennesker på øen.

Helt præcis viste indbyggertallet ifølge DR Bornholm 39.922 mandag morgen, da Folkeregisteret åbnede.

I midten af 1960erne havde solskinsøen omkring 49.000 beboere, men siden da er det gået støt ned ad bakke. Inden for de seneste 20 år er indbyggertallet faldet fra omkring 45.000 til nu lige under 40.000.

Og der er noget særligt ved lige netop tallet 40.000, mener borgmester Winni Grosbøll (S).

»Det er en mental grænse for os. Mentalt betyder det noget, at vi ikke længere er over 40.000 mennesker. Det har vi stort set altid været, men nu er vi altså nede i 30erne. Jo færre vi bliver, jo sværere bliver det at få tingene til at løbe rundt,« siger hun.

Årsagen til de færre bornholmere er ifølge borgmesteren, at der bliver født færre børn og at der flytter flere fra øen, end der flytter til. Og ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose for 2011-2022 vil indbyggertallet blive ved med at falde, så det ender på 38.700 i 2022.

Den største tilbagegang ses blandt de 12-17-årige og blandt deres forældre - de 30-49-årige. Der forventes at være op mod 28 procent færre i de to aldersgrupper om otte år.

Samtidig vil der også komme færre af de helt små børn, mens Bornholms aldrende befolkning vil vokse. Ifølge prognosen vil andelen af 70-79-årige og 95+-årige stige med hele 60 procent frem til 2022. Det vil i sidste ende give en gennemsnitsalder på 48,7 år i 2022 - i 2011 var den 44,9 år.

»Det er jo klart, at noget af det, vi er blevet ramt af i de seneste år, er, at der bliver født færre børn. Og så er mobiliteten i Danmark stagneret. Altså folk flytter ikke længere så meget, som de gjorde før. Vi kan se på vores tal, at tilflytningen til øen er meget lav, men vi har stadig den samme fraflytning. Og det er typisk unge mennesker, der flytter til København, når de er blevet studenter,« fortæller Winni Grosbøll.

Derfor bliver der i dag født en tredjedel af det antal børn, der blev født for bare 12-15 år siden, pointerer borgmesteren.

Winni Grosbøll har også et andet bud på, hvorfor Bornholm er røget under den mentale skræmmegrænse:

»Vi har haft finanskrise i Danmark, og det er gået rigtig hårdt ud over de egne, der ikke ligger i hovedstadsområdet. Især er det gået hårdt ud over Bornholm. Der har været nogle meget store befolkningsryk mod hovedstaden, og de kommer især fra os,« siger hun.

Faktisk frygter bornholmerborgmesteren, om hendes ø i det hele taget kan løbe rundt med det lave indbyggertal.

»Noget af det, vi kæmper allerhårdest for, er at bremse befolkningsudviklingen og måske endda vende den,« siger Winni Grosbøll.

»Der er en form for bæredygtighed i, hvor mange mennesker man er, når man skal opretholde funktioner som hospital og uddannelse. Og det bliver sværere og sværere, jo færre vi er. Så det er rigtig, rigtig kedeligt, men det er jo en udvikling, vi har set i et par år efterhånden.«