Borgmestre vil bremse flygtningestrømmen

Hen over sommeren er usædvanligt mange flygtninge ankommet til Danmark. Vi magter ikke at modtage så mange, lyder det fra borgmestre, som varsler mulige besparelser på kerneområder som skoler og ældrepleje.

Den globale flygtningestrøm er lige nu usædvanlig. Op mod 52 mio. flygtninge er på flugt verden over som følge af bl.a. konflikterne i Syrien, Irak, Sydsudan, Eritrea og Den Centralafrikanske Republik. Alene i august i år ankom der 2.287 flygtninge til Danmark, og det skaber travlhed på landets asylcentre og efterfølgende et pres på de danske kommuner, som skal integrere de nytilkomne. Her venter flygtninge i Center Sandholm på at få udleveret basisvarer som bleer og shampoo. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flygtningestrømmen fra især Syrien har ramt de danske kommuner så voldsomt, at en række borgmestre har nået et absolut mætningspunkt for, hvor mange flygtninge de vil modtage.

Borgmestre og rådmænd fra bl.a. Helsingør, Rudersdal, Vesthimmerland, Jammerbugt, Brønderslev og Odense advarer folketingspolitikerne om, at kommunerne ikke kan fortsætte med at tage imod så mange flygtninge.

Lokalpolitikerne lægger vægt på, at det ikke kan lade sig gøre at integrere den øgede flygtningestrøm, og at de nytilkomne koster betydeligt mere, end kommunerne får i tilskud. Enkelte frygter også for borgernes reaktion.

»Regeringen skal åbent og ærligt fortælle borgerne, at der vil blive taget fra skoler og ældrepleje, fordi vi i en tid med nulvækst skal finansiere flygtninge,« siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør:

»De penge, som vi får fra staten, er for få til at dække de reelle omkostninger til at hjælpe og integrere disse flygtninge, hvoraf nogle er meget traumatiserede. Vi skal hjælpe dem, der har behov, men skal vi hjælpe og integrere dem ordentligt, skal vi ikke drukne i højere flygtningekvoter.«Men landets kommuner må tværtimod indstille sig på et stigende antal flygtninge. Udlændingestyrelsen arbejder netop nu på at øge de såkaldte kommunekvoter for, hvor mange flygtninge hver kommune skal huse.

Når en flygtning ankommer til Danmark, bliver personen indkvarteret på et af landets asylcentre, mens asylsagen behandles. Bliver man bevilget midlertidig opholdstilladelse, sendes den pågældende flygtning ud i en kommune i et treårigt integrationsprogram. Det samlede antal flygtninge med anerkendt ophold fordeles mellem kommunerne i forsøget på at sprede flygtninge jævnt i Danmark.

Flere kommuner advarer om, at sommerens øgede flygtningestrøm allerede har forplantet sig lokalt.

»Vi kan ikke kapere flere. Vi kan sagtens mærke sommerens tryk fra Syrien. Alt er fyldt op,« siger Knud Kristensen (K), borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Kommunerne er forpligtet til at tage imod de flygtninge, som de årlige kvoter tildeler dem. Udlændingestyrelsen regnede oprindeligt med, at landets 98 kommuner i alt skulle favne 3.000 flygtninge i 2014. Det tal blev før sommerens voldsomme flygtningestrøm opjusteret til 4.400 – og står altså til at vokse yderligere.

»Vi står lige nu til at tage 66 flygtninge. Det kan måske lade sig gøre at få dem indlogeret, men det handler også om at få dem integreret. Vi kommer til at tilbyde dem så kummerlige forhold, at grænsen er nået. Jeg er ked af det: Vi kan ikke mere,« siger borgmester Knud Kristensen.

På spørgsmålet, om de syriske flygtninge mon ikke hellere vil have kummerlige forhold i Vesthimmerland end i en flygtningelejr i Mellemøsten, svarer Knud Kristensen:

»Jo, men jeg er nødt til at tage de professionelle briller på. Vi kommer til at placere de 66 flygtninge 20 forskellige steder og dermed splitte familier ad, og vores faciliteter er allerede opbrugt. Der er nødt til at være en værdig standard. Det er en grusom og forfærdelig situation i Syrien, men vores grænse er nået.«

Rudersdal savner ordentligt varsel

I Nordsjælland oplever man de samme problemer.

»Vi har spændt buen helt til bristepunktet. Det giver kæmpe udfordringer at finde ordentlige indkvarteringsmuligheder,« siger Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune.

»Jeg har brug for en ordentlig varsling, så jeg kan nå at reagere. Det har vi ikke fået.«

Steen Møller (K), rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense, taler ligeledes om store udfordringer. Han oplever allerede, at modtagelsen er forringet, hvilket ifølge Steen Møller vil påvirke integrationen.

»Samtidig bliver vi ikke fuldt kompenseret af staten for de ekstra omkostninger. Vi er nødt til politisk at forholde os til, om vi har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere det i kommunerne,« mener rådmanden.

Alene i august søgte 2.287 asyl i Danmark, hvoraf mere end halvdelen kom fra Syrien. Antallet af flygtninge i år er allerede tæt på 8.000 og har således passeret det samlede antal for 2013, som ellers var det højeste i flere år.

Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev, fastslår også, at hans kommune har nået et »mætningspunkt«.

Brønderslev står til at modtage mindst 92 flygtninge i 2014, men Klitgaard henviser til, at tallet reelt vokser, fordi hver flygtning ofte trækker familiesammenførte med.

»Indtil nu er det gået forbavsende godt med at tage imod flygtninge fra Syrien. Vi oplever ingen øget kriminalitet. Men lige nu kommer der rigtig, rigtig mange, og vi vil ikke kunne integrere dem alle. Selv om vi får tilskud, er det så stor en økonomisk belastning, at vi vil være nødt til at skære i for eksempel hjemmehjælpen,« fortæller Mikael Klitgaard.

Konfronteret med, om situationen i Syrien ikke er så speciel, at alle kommuner er forpligtet til at bære et ekstra ansvar, svarer Brønderslev-borgmesteren:

»Men vi er også nødt til at erkende, at Danmark ikke kan løse alle verdens problemer,« konstaterer han, og kollegaen i Jammerbugt Kommune er enig:

»Der vil altid være et mætningspunkt, og det mætningspunkt har vi nået,« siger Mogens Gade (V).

Kommunen står i den nuværende fordelingsnøgle til at modtage 70 flygtninge alene i år.

»Vores borgere har god forståelse for krig og nød uden for kommune- og landegrænsen og vil gerne bidrage til, at flygtninge får en ny chance. Men der skal være rimelighed i antallet, og med det nuværende voldsomme pres på kommunerne risikerer vi, at det lokale ejerskab for integrationen forsvinder.«

Boligerne er et stort problem

Det er tidligere blevet påvist, at flygtninge kan volde nogle kommuner store udfordringer, og at de kommunale instanser i den enkelte kommune har svært ved at samarbejde. Flere kommuner har også tilkendegivet, at de især har problemer med at finde boliger til de nye borgere.

Fordelingen mellem landets kommuner sker, efter at Udlændingestyrelsen har meldt et samlet flygtningetal ud. Herefter fordeles flygtningene mellem landets regioner og derefter i de enkelte kommuner. Fordelingsnøglen beror blandt andet på antallet af indbyggere holdt op imod antallet af indvandrere, flygtninge og familiesammenførte i kommunen.

Enkelte kommuner har i forvejen så mange udlændinge, at de er såkaldte nul-kommuner. Kommunerne får et grundtilskud pr. flygtning og refusion for halvdelen af udgifterne. Hertil kommer et bonussystem, hvor uddannelse, ansættelse og bestået danskprøve belønnes.

»Det handler ikke så meget om penge, men om vi magter at integrere så mange,« siger Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn.

Frederikshavn står i den seneste prognose til at modtage 106 flygtninge i 2014. Birgit S. Hansen vurderer, at kommunen er »gearet« til at modtage det nuværende antal, men frygter for den opjustering, som er på vej.

Adspurgt om vi ikke befinder os i en så usædvanlig situation, at alle må strække sig usædvanligt langt, svarer borgmesteren:

»Jo. Det er Udlændingestyrelsens legitime ret at fordele flygtningene. Men vi skal passe på, at det ikke ender i en forhutlet indsats, som vil give konflikter. Frygter jeg, at borgerne bliver sure og tossede? Ja, det er det, jeg frygter. Den ene gruppe vil sige: Hvad er det for noget, I tilbyder dem. Den anden gruppe vil sige: Nu vælter det ind med flygtninge. Vi er nødt til at gøre det ordentligt.«

Borgmester i Esbjerg Johnny Søtrup (V) skriver til Berlingske, at kommunen især modtager enlige flygtninge, hvad der kræver flere boliger. Han beder om økonomisk hjælp til flere boliger.

Frederiksberg tror på en løsning

På Frederiksberg er man mere optimistisk. Formand for socialudvalget på Frederiksberg Pernille Høxbro (K) betoner, at kommunen har problemer med at finde boliger til flygtningene.

»Men vi er en stor kommune, og det kan vi håndtere.«

Hun suppleres af John Andersen (V), borgmester i Frederikssund.

»Der er en smertegrænse, men det er et fælles landsdækkende problem. Vi er nødt til at stå sammen om dette,« understreger han.

Jacob Bundsgaard (S) er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL). Han er opmærksom på udviklingen.

»Det er kommet til et niveau, hvor vi er nødt til i dialog med staten at sikre os, at kommunerne har de nødvendige værktøjer og ressourcer,« siger Bundsgaard.

Bundsgaard er også borgmester i Aarhus og tilføjer, at modtagelsen af de planlagte 156 flygtninge ikke er en uoverskuelig opgave.

Udlændingestyrelsen er i gang med at opjustere tallet, men oplyste torsdag til Berlingske, at den nye prognose endnu ikke er datosat.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Karen Hækkerup (S). Ministeriet henviser til integrations- og udlændingeordfører Mette Reissmann (S). Hun skriver i en SMS til Berlingske:

»Det er en meget speciel og presset situation, vi står i. Det er åbenlyst, at kommunerne står over for en stor opgave. Vi lytter selvfølgelig gerne til deres bekymringer.«

Mette Reissmann vil dog ikke være konkret med, hvordan landspolitikerne vil hjælpe kommunerne, men skriver, at det må man se nærmere på.

Udlændingeordfører Marlene Borst Hansen (R) anerkender, at kommunerne er pressede.

»Men vi kan ikke sige stop. De mennesker har ret til asyl og skal ud at bo i kommunerne. De kan ikke blive på asylcentrene. Det er en reel udfordring i en helt ekstraordinær situation. Men vi har et ansvar for at løse opgaven i fællesskab,« siger Marlene Borst Hansen.