Borgmestre om frihedsforsøg: For dyrt og for bøvlet

Kun 12 kommuner søger ifølge rundspørge fra Berlingske Research om at blive kronet som frikommuner, da et markant flertal af borgmestrene venter, at forsøget vil gå stik imod dets egen intention.

Selv om landets 98 kommuner i årevis har protesteret over, at de læsses til med bureaukratiske regler og statslig kontol, er interessen for at deltage i et nyt og storstilet frikommuneforsøg begrænset. Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget kort før ansøgningsfristen udløber, og som 67 borgmestre har svaret på. Kun 12 kommuner vil søge om at komme i betragtning som én af de fem frikommuner, der fra 2012 og fire år frem skal sættes fri for at finde nye, kloge måder at gøre tingene på, så borgerne kan få bedre børnehaver, skoler og plejehjem, og innovative borgmestre kan få luft i deres ellers iltfattige budgetter.

Ifølge det markante flertal af borgmestrene vil der nemlig ske det præcis modsatte i frikommunerne.

»Jeg har ikke tiltro til, at der ikke bliver statslig regulering. F.eks. tror jeg ikke, at en frikommune må hjemtage opgaver som skatteligning og inddrivelse, selv om den statslige overtagelse af opgaverne i 2005 har været en skandale og betydet store tab for kommunerne,« siger Allerøds borgmester, Erik Lund (K).

Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S), mener, at det ligefrem ville være nødvendigt at oprette et frikommunesekretariat, for at embedsmænd og politikere kunne hitte rede i, hvad man må som frikommune.

»Jeg er bekymret for, at man vil blive underlagt så snærende bånd, at der reelt ikke bliver tale om, at man slippes fri,« siger han.

Mange ressourcer

KL-formand Jan Trøjborg (S) ser det som »stensikkert«, at frikommunerne kommer til at bruge mange ressourcer på at løbe forsøget i gang, men understreger også, at forsøget rummer nye muligheder.

»Jeg tror da, at Folketinget har en vilje til at forsøge sig frem. Men djævlen ligger i den konkrete ansøgning på det konkrete område. Vil man tillade andre holddannelser i skolerne? Vil man tillade afbureaukratisering på proceskrav på beskæftigelsesområdet?«

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haar­der (V) har fra Folketingets talerstol lovet, at frikommunerne vil få »så vide rammer, som dette land aldrig har set før«, og det fastholder han i dag over for Berlingske:

»De udvalgte frikommuner kan sættes fri for stort set al statslig regulering. Det vil sige, at det kun er Grundloven, menneskerettighederne og velfærdsrettigheder, som at børn skal undervises og ældre passes, der skal leves op til,« siger Bertel Haarder, som godt er klar over, at en stribe borgmestre kalder frikommuneforsøget bureaukratisk.

»Men det har de fra deres egne embedsmænd. Ikke fra mine. Jeg har set, hvordan kommunale embedsmænd har opbygget et stalinorgel af procedurer,« siger ministeren.

Borgere vil næppe mærke forskel

Kommunalforskere ser frikommuneforsøget som en god måde at styrke det kommunale selvstyre. I teorien. I praksis kan historien blive en anden:

»Borgmestrene kan risikere at bruge meget tid på at forhandle ordningen på plads i stedet for at bruge den på at få gode idéer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes,« siger Ulrik Kjær, professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tvivler på, at borgerne i de frie kommuner vil komme til at mærke en forskel:

»Hvis man går ud og laver om på den borgernære service, skal man hurtigt have hele den store, tunge lovmølle på Christiansborg til at køre, og det er besværligt,« siger han. Et lignende frikommuneforsøg fra 1985 til 1993 kom der i alt fald ikke meget ud af, fortæller han.

I Fredensborg planlægger et enigt byråd at inddrage borgerne, hvis kommunen bliver udpeget til frikommune. Fredensborg ønsker over en bred kam at blive fritaget for statslig regulering. Fokus skal i stedet rettes mod de resultater, kommunen opnår. Bl.a. på beskæftigelsesområdet, hvor reglerne er blevet så komplicerede, at de står i vejen for at få folk i arbejde. Derudover ønsker kommunen også at øge trygheden i boligområderne.

»I dag har vi ikke rigtigt nogen værktøjer, hvis en familie terroriserer et helt boligselskab,« siger Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S).B