Borgmestre i strømpefødder til åbning af moské

Tre borgmestre fra tre forskellige partier i Københavns Kommune mødte i dag op for at gratulere, da Danmarks første egentlig moské blev indviet. Moskeen er betalt af en tidligere storemir fra Qatar, og det har fået andre politikere til at holde sig væk.

Officiel åbning af moskeen i Rovsingsgade i København, som er Danmarks første moske med kuppel og minaret. Torsdag 19. juni 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre borgmestre, et par byrødder og en folketingspolitiker, måske to, havde torsdag fundet vej til ydre Nørrebro i København og det, der blev beskrevet som en historiske begivenhed.

På den alt andet end eksotiske Rovsingsgade slog Dansk Islamisk Råd nemlig dørene op til noget så eksotisk som den første egentlige moské herhjemme, da det såkaldte Hamad Bin Khalifa Civilsation Center blev indviet med ikke blot en moské, men også med blandt andet et dagcenter for ældre og et videnscenter og aktiviteter for unge.

Moskeen er omstridt. Ikke mindst forbi det 150 millioner kroner dyre byggeri er finansieret af en tidligere emir fra oliestaten Qatar, og fordi Dansk Islamisk Råd er blevet beskyldt for at have »tvivlsomme forbindelser« til Det Muslimske Broderskab og dets åndelige vejleder, den stærkt konservative imam al-Qaradawi.

Så omstridt er byggeriet, at flere politikere helt havde valgt at holde sig væk fra gårsdagens åbning med henvisning til, at de enten ikke ønskede at være til stede, eller at deres kalendere ikke tillod det.

Men der var opstået et pludseligt hul i børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslevs (V) kalender, og derfor var hun at finde i moskeen på strømpefødder, hvor hun også havde tid til en selfie med blandt andet kollegaen sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

I øvrigt var de to borgmestre langt fra alene om at tage selvportrætter eller billeder af moskeen med smartphones. Og som medlem af borgerrepræsentationen Yildiz Akdogan (S) sagde, så var der »god grund til det«. Hun har været en af de politiske fortalere for byggeriet af en stormoské, som muslimerne i Danmark har ventet på i 40 år.

Ninna Thomsen kom, fordi hun gerne ville være med til at fejre moskeen og »vise respekt« over for muslimer i Danmark. Hun understregede dog også, at hun er opmærksom på den debat, der har været omkring moskeen.

»Men i første omgang lader jeg dem tvivlen komme til gode,« som hun udtrykte det.

Den tredje borgmester på besøg var socialborgmesteren, Jesper Christensen (S).

Pia Allerslev understregede, at ligesom vi har kirker, og jøderne har synagoger, så er det vigtigt at anerkende, at man som muslim skal have en rigtig moské i stedet for at skulle mødes på nedlagte skoler«.

»Jeg er her for dialogens skyld. Min tilgang er dialogen,« siger hun.

Sender et negativt signal til muslimerne

Den tilgang har Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, ikke. Hun var ikke til stede ved åbning, men lod på Facebook forstå, hvad hun mener om byggeriet på ydre Nørrebro:

»Moskeen er købt og betalt af en af verdens mest intolerante stater, nemlig det lille rige, men religiøst dybt konservative, land Qatar, som står i tæt forbindelse med den islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab. Derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at terrorbevægelsen Hamas, som ønsker Israel udslettet, kommer til at producere TV fra moskeens bygninger,« lød meldingen fra værdiordføreren med henvisning til, at den Hamas-ejede TV-station, Al-Aqsa TV angiveligt skal producere fra et mediecenter i nybyggeriet.

En påstand som formand for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, afviste. Den har ifølge ham »intet på sig«. Den glade giver, storemiren, var ikke til stede. Det var til gengæld Qatars minister for religiøse anliggender, Ghait Al Karawi, og han hæftede sig ved de historiske bånd mellem Danmark og den arabiske verden.

Han talte om Frederik V og den store, videnskabelige rejse fra Danmark til det lykkelige Arabien i 1760erne og om forbindelser endnu længere tilbage i tiden mellem muslimer i Andalusien højt mod nord, og han lod forstå, at de historiske omstændigheder sammen med Qatars mange fortræffeligheder har gjort det oplagt at bygge bro mellem de to nationer i form af en sunnimuslimsk moské og et kulturcenter opkaldt efter giveren, Hamad Bin Khalifa.

Til åbningen var der dog også et par shiamuslimske imamer at se, og fra Qatar var der ud over ministeren og hele hans følge en række arabiske medier - og mand fra Norge var også at se.

Mohamed Al Maimouni kunne kun beklage, at så få repræsentanter fra det officielle Danmark var mødt frem.

»Det er trist og kedeligt, nogle af de meldinger, der er kommet fra de politikere, der ikke vil dukke op. De er med til at sende et negativt signal til den del af den danske befolkning, der er muslimer,« siger han.

Han understreger, at der endnu ikke er fundet en fast imam til moskeen, ligesom der en endnu ikke er blevet søgt midler hos Københavns kommune til driften af ældrecenteret.

Der er planer om flere større moskeer i Danmark, blandt andet i Aarhus og Haderslev, ligesom endnu en moské er ved at blive bygget på Vibevej i København.