Borgmestre afviser aktiv dødshjælp til småøer

Flere af landets småøer er både dyre i drift og har færre og færre indbyggere, men derfor skal de ikke lukkes for beboelse, fastslår borgmestre i Jylland og på Fyn.

Avernakø i det Sydfynske Øhav er blandt de 27 småøer, der ikke giver meget økonomisk mening at holde beboelig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det lyder som et akademisk studie i at give aktiv dødshjælp til noget, Vorherre har skabt.«

Sådan karakteriserer borgmesteren i Svendborg Kommune, Curt Sørensen (S), et forslag fra to forskere om at lukke landets mindste øer for beboelse på grund af dårlig økonomi og faldende befolkningstal.

»Øerne har deres egen unikke historie og unikke oplevelser, og der er altså familier, der bor der. Det handler om at binde en kommune sammen, ligesom det handler om at binde et land sammen,« siger borgmesteren i Svendborg Kommune, der inkluderer flere af Danmarks 27 beboede småøer heriblandt Drejø og Skarø.

Flere af dem er imidlertid blevet en ganske dyr fornøjelse for kommunerne, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Eksempelvis står de årlige kommunale merudgifter til hver eneste indbygger på Egholm i 143.375 kroner, mens hver eneste beboer på Barsø kræver 120.182 kroner ekstra fra kommunekasserne, skriver Kristeligt Dagblad fredag.

Dertil kommer, at hver syvende beboer på de 27 øer er forsvundet siden 2003, så der i år bor i alt 4.605 personer.

Jørgen Møller, der forsker i lokalplanlægning, udvikling og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet, siger til avisen, at man »lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i«.

»I stedet kan vi bruge midlerne til at styrke livet på de øer, vi virkelig vil satse på.«

Forskeren understreger, at beboerne ikke skal tvangsforflyttes, men at kommunen skal give dem »et tilbud, de ikke kan sige nej til«, og opkøbe boliger i løbet af en generation eller to.

Curt Sørensen i Svendborg er ikke alene med sin kritik.

I Struer Kommune siger borgmesteren, Niels Viggo Lynghøj (V), at det er »et af de mest tåbelige forslag, han længe har hørt«, og lignende toner kommer der fra borgmesteren i Skive Kommune, Flemming Eskildsen (V), der kalder det en syg tanke.

Eskildsen anerkender dog, at der er behov for en debat om småøernes fremtid, da det er svært at beholde beboerne. Problemet i forskernes model er bare, at den menneskelige forståelse er gået tabt, pointerer han.

»Jamen, de steder er der også mennesker, der føjer noget til vores fælles samfund,« siger Flemming Eskildsen til Berlingske Nyhedsbureau.

»Hvis man sammenligner, hvad der ofres per indbygger i København på infrastruktur, med Fanø, der har en færgeforbindelse, så tror jeg ikke, fannikkerne er dyrere end københavnerne,« uddyber Flemming Eskildsen, der har boet 30 år på Fur, som har lidt over 800 indbyggere.

Står det til Skive-borgmesteren, skal landets beboede småøer kun gøres til eksempelvis reservater eller ferieområder, hvis de selv henvender sig og siger, at smertegrænsen er nået.

Berlingske Nyhedsbureau har også talt med folketingspolitikere fra Socialdemokraterne, Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, og samtlige partier tager afstand fra forskernes forslag.

Næste år øges den økonomiske støtte til kommuner med beboede småøer med 15 millioner kroner, så staten sammenlagt giver kommunerne 106 millioner kroner til at dække udgifter til øerne.