Borgmestre åbne for at bevare graffiti værker.

værker. Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) er ikke afvisende over for et forslag om bevaring af særlige graffitiværker. Kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) kalder bevaring for selvmodsigende, men afviser ikke idéen.

Det foreslås at bevare noget af graffitien i København for eftertiden, eksempelvis som her ved Charlottenlund Fort. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Bygningskultur Danmark gik for nylig i gang med at undersøge mulighederne for at bevare særlige københavnske graffitiværker. Organisationen arbejder for bevaring og udvikling af bygningskulturen herhjemme, og for kommunikationschef Bjørn Henrichsen handler den noget utraditionelle idé om ikke at glemme: »Det her er en diskussion, om vi skal bevare centrale fortællinger fra vores by og vores byudvikling, så de ikke bare forsvinder. De fleste af de store graffitiværker, som København har haft, er væk som følge af saneringer og byudvikling, men graffiti er altså en del af storbyens liv, som vi skal kunne huske på om 40 år.«

Idéen er opstået i samarbejde med graffitientusiast og dokumentarist Andreas Johnsen, og der er endnu kun taget spæde skridt til at føre tanken ud i livet. Kommunikationschef Bjørn Henrichsen har gransket lovbøgerne for at undersøge mulighederne.

»Reel fredning i statsligt regi anser jeg ikke som særlig realistisk. Men man kan beskytte ting i kommunalt regi igennem bevarende lokalplaner,« siger han.

Selvmodsigelse
På Københavns Rådhus er teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) positivt stemt.

»Jeg er ikke afvisende over for idéen. Ud over at jeg tager stor afstand fra ulovlige tags og så videre, er graffiti en moderne, urban udtryksform. Lige som alt andet i en by, så er det jo en balance, for der er ingen tvivl om, at hærværksgraffiti kan være ekstremt provokerende. Ikke provokerende som god kunst kan være det, men fordi det er røvirriterende. Hvorimod et flot graffitimaleri på et plankeværk eller en mur ude i Sydhavnen jo godt kan fortælle en historie om en tid og om et liv i byen,« siger han.

Kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen vil under alle omstændigheder kun lade bevaring komme på tale, hvis et værk er udført under lovlige forhold. Men det er ikke borgmesterens eneste forbehold.

»Jeg synes, at der er en indbygget selvmodsigelse i at frede noget fra en kultur, som vel dybest set er midlertidig i sin udtryksform,« siger Martin Geertsen, men åbner samtidig døren på klem for en eventuel bevaring.

»Det kommer an på, hvad folk der har forstand på den slags, vil bibringe mig af kvalificerede bud. Hvis Kulturarvsstyrelsen kommer til Københavns Kommune og foreslår en fredning af et graffitimaleri ud fra en betragtning om, at det er med til at forklare en kulturel epoke, så må vi kigge på det med positive øjne.«

TEMA, AOK / 4-9