Borgmester: »Vi har måttet effektivisere og forbedre byen på samme tid«

Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), viser rundt på en slentre-metrotur gennem byen. »Det er svært at finde et parameter, hvor det ikke går frem,« siger han.

Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), er bruger af rejsekortet og synes, det er en smart måde at komme rundt på. »Det er sjovt at være på forkant. Frederiksberg var de første til at indføre fjernvarme. Det var i 1901. Vi var også de første til at låne bøger ud og til at indføre hjemmehjælp. Det ligger i vores DNA,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har været borgmester i de fire år, der mere end noget andet har været præget af global økonomisk krise. Men Jørgen Glenthøj har inviteret Berlingske med til Flintholm, hvor den gamle gasværksgrund er blevet omdannet til kollegium, plejehjem mm.

»Her var ret trøstesløst,« siger Jørgen Glenthøj, mens vi lader øjnene glide fra Flintholm Station til nye bygninger langs sporet.

Valgdeltagelsen til kommunalvalg er ikke høj. Derfor har Berlingske Jørgen Glenthøj til at fremvise et sted, der viser, hvorfor det er vigtigt. Han har valgt, at vi skal slentre langs bygningerne ved Flintholm og derefter tage metroen ind mod det mere klassiske Frederiksberg, hvor han selv er vokset op.

»Det her er udviklet i en krisetid. Vi har måttet effektivisere og forbedre byen på samme tid,« siger han, mens vi går ind i den åbne baggård bag en af de nye bygninger.

»Det her er en kombination af ejer- og lejelejligheder. Vi ville have et differentieret miljø, og det har vi fået.«

Frederiksberg på forkant

Frederiksberg Kommune er vokset med ca 10.000 indbyggere de seneste fem år. Det svarer til mere end ti procent. At omstille sig til det har været den helt store udfordring for Jørgen Glenthøj i hans tid som borgmester.

»Når vi bygger nyt, forsøger vi at bevare det særlige Frederiksberg-udtryk. Her er alt det, der kendetegner Frederiksberg: æstetikken, det differentierede byggeri, grønne arealer, alleer,« siger han og peger ned mellem bygningerne. »Dér. Flere træer. Og dér. Det grønne er vigtigt.«

Vi går forbi Flintholm Kollegiet i lys sten og kigger ned mod det blå plejehjem tæt på. Området er tænkt, så blandingen af bygninger skal give et mere livligt miljø end det, man kender fra Ørestaden. I dag er det så som så med det pulserende byliv, men himlen er også faretruende mørk, luften er kold, og det drypper allerede.

Vi sætter tempoet op og går mod metroen.

»Konservative står for kvalitet. Du kan se det her,« siger Glenthøj, mens vi tager rulletrappen op til metroen. »Her er rulletrapper for eksempel. Og overdækning. Det får de nye stationer også.«Han bruger rejsekort, inden vi træder ind i metroen og suser østpå.

»Det er altså smart,« siger han. »Det er sjovt at være på forkant. Frederiksberg var de første til at indføre fjernvarme. Det var i 1901. Vi var også de første til at låne bøger ud og til at indføre hjemmehjælp. Det ligger i vores DNA.«

Spadestik og skulderklap

I dag er en af udfordringerne at omdanne Frederiksberg til en klimavenlig by, og Glenthøj fortæller, hvordan byen allerede tænker i grønne tage og nye cykelstier.

Da vi når frem, er regnen blevet så kraftig, at vi bliver stående lidt i ly og kigger på strålerne. En mand klapper Glenthøj på skulderen. »Godt arbejde,« siger han og smiler.

Vi må aflyse ideen om at spadsere videre. Regnen er for kraftig, og borgmesteren har ikke tid til at vente på opklaring.

»Først skal jeg holde tale ved en udstilling om klima. Så indvie en buste af Kejserinde Dagmar. Derefter skal jeg tage første spadestik til en ny spejderhytte. Og så er der møder i aften,« griner han. Der er stadig meget, der skal nås.