Borgmester afviser kritik i ny asylcenter-sexsag: Vi har ikke begået fejl

Langelands borgmester afviser, at der skulle være begået fejl i håndteringen af en ny sag om sexkrænkelser af asylbørn. De rette personer blev informeret, og der blev handlet med det samme, lyder det.

Langeland Kommunes borgmester, Bjarne Nielsen, fortæller, at kommunen er ved at rydde op og få styr på asylområdet efter flere problematiske sager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Luthcke /Lasse Hansen

Et loftsrum på Asylcenter Præstekærgaard skulle ifølge Radio24syvs oplysninger været blevet brugt til mere end doktorlege af asylbørn i sommeren 2015.

Det forhold bekræfter Langeland Kommunes borgmester, Bjarne Nielsen, over for Berlingske, men han afviser påstande om, at asylcentret og kommunen ikke har handlet korrekt, da de blev opmærksomme på problemet i juli 2015.

»Det er korrekt, at der har forekommet nogle af de ting, der står (i Radio24syvs artikel red.), men det er ikke korrekt, at der ikke er handlet på det. Jeg kan sige, at vores leder af familieafdelingen blev kaldt ind i den her sag, lige fra det blev opdaget, som man nu skal, når det handler om mindreårige børn. Og der er blevet foretaget alle de indberetninger, der skulle,« siger borgmesteren.

Sagen om Præstekærgaard kommer umiddelbart efter sagen om Tullebølle Asylcenter, et andet af Langeland Kommunes asylcentre, hvor asylbørn skulle være blevet udsat for seksuelle overgreb. Centret er nu lukket, men asyldirektør Sisi Eibye er blevet fritaget for tjeneste, da denne sag ikke blev indrapporteret til Udlændingestyrelsen.

Sådan reagerede kommunen

Hvad angår sagen på Præstekærgaard, fortæller en unavngiven kilde ifølge Radio24syv, at ældre børn angiveligt misbrugte yngre seksuelt i loftsrummet. Men lederen af familieafdelingen i kommunen, Charlotte Jensen, oplyser til Berlingske, at sagen handler om børn under 10 år.

»Jeg modtager en underretning 6.juli 2015. Den handler om, at man på centeret har observeret, at børn har udviklet en kultur af seksuel karakter. Det er små børn under 10 år. Det er en legekultur, og det de leger er sådan seksuelle lege. Det ser man også tit i børnehaver,« siger hun.

Charlotte Jensen fortæller endvidere, at hun kontaktede politiet og Udlændingestyrelsen. I samråd med politiet blev det besluttet ikke at politianmelde sagen, fordi det handlede om små børn.

Hos Udlændingestyrelsen fik hun til gengæld penge til at ansætte pædagogisk personale, der kunne lære børnene at være sammen på en bedre måde. Og så fik hun desuden hjælp fra Socialstyrelsens videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn, SISO, til, hvordan asylcenteret skulle arbejde med problematikken.

Udveksling af erfaringer

Radio24syv omtaler et møde holdt på asylchef Ulrik Pihls kontor i januar 2016, hvor sexsagen var oppe at vende. Man kunne få indtryk af, at sagen her blev forsøgt neddysset. Men ifølge borgmester Bjarne Nielsen handlede mødet om at udveksle erfaringer med håndteringen af sager om seksuelt misbrug på asylcentre. Det bekræfter Charlotte Jensen.

»Mødet var en vidensdeling, hvor sagen på Præstegaard blev bragt op som et eksempel på, hvordan man skal håndtere sådan en sag, og hvad der sker, når man underretter en sag. Det er almindelig procedure, at man lærer nye medarbejdere op,« siger hun og uddyber:

»De ledere, der arbejder på centeret har vidst det hele tiden. Der er også noget, der hedder almindelig tavshedspligt, og derfor er alle vores ledere i kommunen ikke blevet informeret om den konkrete sag.«

En aktindsigt uden indsigt

Et andet forhold, der fremhæves i Radio24syvs artikel, omhandler en aktindsigt, radioen søgte i august i indberetninger og sager fra Langeland Kommune om seksuelle krænkelser eller mistanke om dette. Her lød svaret fra kommunen, at »der ikke foreligger indberetninger om disse forhold«.

Selvom der efterhånden har været en stribe uheldige sager om de asylcentre, Langeland Kommune driver, mener borgmester Bjarne Nielsen dog godt, man kan have tillid til kommunens kompetencer inden for området.

»Ja, det synes jeg da. Jeg synes, at vi nu går ind og viser, at vi er ved at undersøge området og afdække det hele og sige, hvad har vi gjort forkert, og hvordan kan vi gøre det bedre fremadrettet. Jeg vil i hvert fald sige, vi kaster ikke håndklædet i ringen. Tværtimod prøver vi at kigge på, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.

Bjarne Nielsen mener også, at det store boom i antallet af asylansøgere for et års tid siden var med til at bevirke, at tingene på området skulle gå »meget meget stærkt«. Og så kan det ikke undgås med menneskelige fejl, lyder det.

»Når man driver asylcentre, ved man også godt, at der også kommer negative sager. Så vi har på ingen måde fortrudt det her. Og vi vil også endnu prøve at gøre alt, hvad vi kan, for at blive ved med at være operatør på området,« siger han.

Langeland Kommune driver i dag 11 asylcentre, heraf tre centre på Langeland og flere på Fyn og Lolland.