Borgerne skal have garanti på velfærd

Med et ambitiøst udspil om 29 konkrete rettigheder til danskerne på velfærdsområdet ruster Socialdemokraterne sig nu for alvor til valgkamp. Det bliver dyrt, erkender Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

Spørg ikke, hvad du kan gøre for dit samfund. Spørg, hvad dit samfund kan gøre for dig!

Sådan kunne Socialdemokraternes valgslogan lyde, for med sit nye velfærdsoplæg lægger S for alvor op til valgkamp med, hvad man kan kalde en »omvendt Kennedy«.

Præsident John F. Kennedy opfordrede ved sin tiltrædelse i 1961 sine amerikanske landsmænd til at spørge sig selv, hvad de kunne bidrage med til samfundet og ikke omvendt. Men i går vendte Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt nærmest den tankegang på hovedet.

For danskerne skal vide præcis, hvad de kan forvente sig at modtage fra velfærdssamfundet, og bliver deres velfærds­rettigheder trådt under fode, skal de have mulighed for at klage.

»Velfærdsrettigheder er en langt mere forpligtende måde at føre politik på, end I nogensinde har set,« lød det løfterigt fra Helle Thorning-Schmidt under hendes præsentation af udspillet i går på Metalskolen i Holstebro.

Grundtanken bag socialdemokraternes forslag er, at borgerne skal have klar besked om, hvilken velfærd de kan forvente. For eksempel skal alle børn have gratis sund mad i daginstitutionerne, et børnehavebarn skal have mindst fire kvadratmeter at boltre sig på, og på hospitalerne må ingen blive lagt i en seng på et gangareal.

»Vi lever i et moderne samfund, velfærden stiger, og det samme gør borgernes behov for og krav til velfærden. Det her er næste skridt til at genskabe tilliden til den offentlige sektor,« sagde Helle Thorning-Schmidt, som mener at sammenhængskraften i Danmark er truet af, at borgernes tillid til de offentlige tilbud er så ringe, at de vælger private løsninger i stedet.

Flere rettigheder kan komme til
Foreløbig har Socialdemokraterne udpeget fem centrale områder, hvor de lancerer deres 29 velfærdsrettigheder. Men meningen er, at der hele tiden kan komme flere rettigheder til, og at kommunerne selv kan bidrage med lokale rettigheder.

Kommunerne og regionerne forpligtes samtidig til at aflægge velfærdsregnskab, og kommuner og regioner, der ikke lever op til kravene, kan i sidste ende blive sat under velfærdsadministration.

På trods af kravet om afrapportering lover Socialdemokraterne at gennemføre en afbureaukratiseringskur i det offentlige. Alt skal gennemgås med tættekam.

»Velfærdsrettigheder er så præcis en styreform, at vi kan få afskaffet noget af al den administration, der er i den offentlige sektor ,« sagde Thorning-Schmidt.

En anden central del i planen er at oprette en hotline til en såkaldt service­ombudsmand i alle kommuner.

Ombudsmanden skal tage imod klager fra borgerne og sørge for, at velfærdsrettighederne overholdes, men borgerne skal dog ikke sætte næsen op efter erstatninger, hvis de ikke får deres rettigheder.

At planen er både ambitiøs og dyr, lægger Socialdemokraterne ikke skjul på. Den kan ikke gennemføres på en enkelt valgperiode nærmere over ti år og foreløbig holder de dog kortene tæt til kroppen angående den økonomiske side af sagen. De anslår, at prisen bliver »et tocifret milliardbeløb«, og de lover kommunerne, at pengene nok skal følge med.

Finansieringen skal i høj grad findes i det økonomiske råderum, men de nærmere detaljer også om hvordan man skaffer arbejdskraft nok vil fremgå af partiets finanslovsudspil senere i år. Men én ting lover Helle Thorning-Schmidt:

»Der bliver ikke råd til skattelettelser. Danskerne betaler nok i skat, så vi vil ikke hæve skatten, men det bliver ikke billigere at være dansker med det her ,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Valget er ikke udskrevet. Men valgkampen er i gang.