Borgerlige vil opdele København i mindre kommuner

Størrelsen og gørelsen. De seneste kommunalreformer er ikke nået til København. Og det er en fejl, mener fremtrædende, borgerlige politikere, der vil have mindre kommuner til at overtage det københavnske bystyre.

København skal styres fra mindre kommuner. Og en hovedstadsminister skal stå for det overordnede perspektiv for Københavns udvikling.

Sådan lyder et forslag fra en række fremtrædende, borgerlige politikere. Det er den snart afgående kultur- og fritidsborgmester og leder af Venstre i København, Martin Geertsen, der sammen med Søren Pind, tidligere bygge- og teknikborgmester og nu medlem af Folketinget, står bag udmeldingen efter flere konflikter mellem staten og Københavns Kommune. Særligt sagerne om parkeringskælderen til det nye skuespilhus, Ritt Bjerregaards billige boliger og underskuddet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har pustet til ønsket om at diskutere Københavns struktur.

»Det er tankevækkende, at de sidste to kommunalreformer er standset lige uden for skiltet til København. Hver gang har man misset diskussionen om, hvorvidt København har den rette størrelse, og om tingene kunne gøres mere effektivt i landets hovedstad. Det tror vi, at de kan,« lyder det fra de to Venstre-mænd, der tidligere har været på kant med Venstre-toppen på Christiansborg med kontroversielle forslag og kritik.

Tættere på borgerne
Venstres finansordfører, Peter Christensen, bakker op om forslaget.

»Det er en vigtig debat. For mange eksempler viser, at fordelene ved at have en så stor kommune som København overskygges af ulemperne. København er jo ikke blandt de billigste kommuner at bo i,« siger han.

Udover effektiviseringer tiltrækker nærheden i en mindre kommune Venstre-folkene.

»Københavnernes holdninger trænger hurtigere ind. Som det ser ud nu, er der for stor afstand fra Rådhuset til for eksempel institutionerne, og man opdager problemerne for sent. Tag sagen om Tokanten på Persillevej. Uden at kritisere nogen så tror jeg, at socialborgmester Mikkel Warming (Enh.) får så mange indberetninger, at han godt kan blive blind for det enkelte eksempel,« siger Martin Geertsen.

Handler det her ikke bare om, at I gerne vil sidde på magten i København?

»Nej, det handler ene og alene om at få en diskussion om strukturen. Der bliver jo nok ikke færre socialdemokrater af det her forslag,« siger Martin Geertsen og Søren Pind samstemmende. Pia Allerslev, der overtager lederskabet af Venstre i København fra nytår, synes, at forslaget lyder interessant.

»Det er noget, vi skal se på, og det kræver mange overvejelser og diskussioner. Men jeg vil ikke afvise det. Tværtimod,« siger hun til Berlingske Tidende.

Opbakning fra DF
Også Dansk Folkeparti (DF) bakker op.

»Det er utrolig spændende tanker, som vi gerne vil arbejde videre med. Der er både en nedre og en øvre grænse for rationaliseringsgevinster. Som det er nu, er der i København alt for langt fra de gode idéer til beslutningerne,« siger gruppeformand i København og næstformand i DF Carl Christian Ebbesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmester Ritt Bjerregaard (S). Men politisk ordfører Anne Vang siger til Berlingske Tidende:

»Hvis det er Venstres nytårsraket, må det da være en fuser. Hvis vi skal fortsætte med at være et stærkt internationalt brand, så er det ikke hensigtsmæssigt at splitte kommunen op. Det er nærmere udtryk for en provinsiel tankegang.«

Fra 1997 til 2001 forsøgte København sig med administrative bydelsråd på Nørrebro, Indre Østerbro, Valby og Kongens Enghave. Dog uden selvstændig skatteudskrivning. Kun Valby ønskede at fortsætte som selvstændig bydel. Ingen bydele forblev dog selvstændige.