Borgerlige sluger IC4-kamel

Udsigten til at få 35 år gamle forurenende skinnebusser tilbage i jernbanedriften får Venstre til at droppe kravet om at skrotte IC4-togene. I valget mellem pest og kolera er valget faldet på kolera.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

IC4-togene kommer til at køre videre på de danske jernbaner.

Sådan lyder meldingen nu fra Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Han har ellers gennem længere tid krævet de problemfyldte italienske tog skrottet. Der skulle ikke ofres flere penge på dem, lød det. Men efter offentliggørelsen for et par uger siden af den schweiziske rapport fra konsulentfirmaet Prose, der anser det for muligt at bringe hovedparten af IC4-togene i acceptabel drift, og med udsigt til et alternativ, der er værre, har Venstre ændret standpunkt. Uden IC4-togene skulle DSB hive de 35 år gamle dieseldrevne og forurenende MR-skinnebusser ud af mølposen. Det ville koste 300 mio. kroner at bringe 40 af disse tog, der blev bygget sidst i 1970erne, tilbage på sporet.

»Det har været et valg mellem pest eller kolera. Vi blev meget skuffede, da vi havde nærlæst Prose-rapporten. Problemet er, at rapporten opregner en række problemer, som, de foreslår, skal granskes nærmere. Vi ved ikke, hvad det så betyder, og det er så pesten. På den anden side har vi DSBs plan B for at køre helt uden IC4-tog frem til det tidspunkt, hvor jernbanerne er elektrificeret og eltog anskaffet. I så fald skal vi køre i de gamle MR-tog fra dengang vi gik i gymnasiet, og det er koleraen,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der rundede de 53 år tidligere i år. MR-togene kører i dag kun på enkelte strækninger, blandt andet Lille Syd-banen mellem Næstved, Køge og Roskilde, samt i Nordjylland.

Du er med andre ord klar til at æde dit krav om at skrotte IC4 i dig?

»Ja, og det er hård kost,« fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

Fejlramte togsæt

I dag kører der omkring 20-30 af de i alt 82 togsæt, der skulle have været i fuld drift fra 2006. Kristian Pihl Lorentzen mener, at det er realistisk at fortsætte med IC4-drift på det niveau, som han kalder »minimalistisk«. »Vi skal lade være med desperate forsøg på at opgradere dem, og forudsætningen er, at vi opstiller nogle pejlemærker, så vi kan følge udviklingen af toget,« siger han. IC4-togene kører ifølge Pihl Lorentzen kun 6.000 km mellem fejl, hvor målsætningen i Prose-rapporten lyder på 20.000 kilometer. De nuværende tog i landsdelstrafikken, IC3-togene, har præsteret 50.000 km mellem fejl.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er enig i, at de gamle MR-tog ikke er et brugbart alternativ til IC4-togene. »Der er 34 køreklare tog hver dag, og ifølge Prose-rapporten kan vi komme op på 74, så jeg er egentlig fortrøstningsfuld,« siger han.

Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, er enig med de borgerlige ordfører i, at alternativet til IC4-toget er »træls.«. »Både Proses og DSBs melding er jo, at vi skal fortsætte med IC4, og det gør vi, selv om ingen af os jubler,« siger han.

Ifølge Ingeniøren kæmper DSB stadig for at få tilladelse til at køre med flere IC4-togsæt sammenkoblet. Planen om at introducere sammenkoblede IC4-tog i den køreplan, der trådte i kraft 15. december lykkedes ikke, fordi togets software endnu ikke er godkendt i Trafikstyrelsen.

Trafikordførerne indleder midt i januar egentlige politiske forhandlinger om nye kontrakter om kørslen på de danske jernbaner. I december har partierne haft teknisk gennemgang af status på jernbanen, og tager nu fat i de politiske spørgsmål om blandt andet konkurrenceudsættelse af større dele af jernbanedriften og om DSBs rolle i fremtiden. Med den borgerlige accept af at køre videre med IC4-togene er der skabt større klarhed om grundlaget for forhandlingerne.

Transportminister Magnus Heunicke (S) vil ikke kommentere forhandlingerne.