Boreprojekt på Lolland-Falster sættes på pause

Planerne om at give tilladelse til at lede efter olie og gas i den danske undergrund har mødt stærk modstand på grund af skepsis over for brugen af omstridte fracking-metoder.

Franske Total droppede i 2015 en omstridt skiferboring i nær Dybvad i Vendsyssel. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Hvorvidt Lolland-Falsters undergrund gemmer på skjulte skatte af olie og gas, får vi ikke svar på foreløbig. Tidligere på sommeren kom det ellers frem, at det hollandske energiselskab Nail Ressources var blevet stillet en tilladelse til at bore efter gas, olie og geotermisk energi i udsigt.

Planen om at give tilladelse til at lede efter sort guld i undergrunden har dog medført en del kritik.

»Jeg er godt klar over, at staten ejer den danske undergrund, og sådan er det. Det er bare ikke noget, der har lokal opbakning på Lolland, at man skal begynde at bore efter olie og gas. Slet ikke hvis man skal bruge den der kontroversielle »fracking«-metode,« siger Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.

»Fracking«, eller frakturering som det hedder på dansk, er en boringsmetode, hvor man sprøjter kemikalier ned i jorden for at lette arbejdet med at hive olie og gas op. Det mødte stor folkelig modstand, da et fransk energiselskab anvendte metoderne til at bore efter skifergas i Nordjylland. Metoden anses nemlig for at være særligt hård mod miljøet og grundvandet.

Selv om firmaet ikke i første omgang har søgt om tilladelse til at bruge »fracking«-metode ved boringerne, foreligger muligheden for, at hollænderne på et senere tidspunkt kan søge om tilladelse.

Ministeren i samråd

Beslutningen om at give Nail Ressources tilladelse til at bore på Lolland-Falster blev i første omgang udskudt, da medlemmer af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget savnede svar på en række spørgsmål. I dag skal energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) så svare på spørgsmål om sagen under to åbne samråd.

»Jeg håber, at ministeren tager planerne helt af brættet eller udsætter dem, mens man går tilbage til maskin­rummet og tænker sig rigtigt godt om,« siger Holger Schou Rasmussen, der kun vil støtte boringer, hvor målet er at finde geotermisk energi, og hvor brugen af frakturering er udelukket.

Til Berlingske fortæller Lars Christian Lilleholt, at han har bedt Energi­styrelsen undersøge, om der fremover kan gives tilladelser til boringer på dansk grund, uden at der søges om tilladelse til at bruge »fracking«. Det betyder, at hollandske Nail Ressources må væbne sig med tålmodighed.

»Jeg har sat en undersøgelse i gang, og for mig er det helt afgørende, at man er så godt klædt på som muligt, når man træffer beslutninger. Derfor er beslutningen udskudt, indtil denne undersøgelse er tilveje­bragt,« siger Lars Christian Lilleholt.

Nail Ressources har tidligere udtalt, at firmaet primært er interesserede i at lede efter geotermisk energi i forbindelse med sine boringer. Det undrer dog Anders Dyreholm, der er ekspert i energi- og varme­planlægning for Rambøll Group:

»Det ligger stadig langt, langt ude i fremtiden at producere strøm via geotermisk energi i Danmark,« siger han og slår fast, at den primære anvendelse lige nu ligger i produktion af fjernvarme.

I et interview med Politiken 13. juni anslår Nail Ressources adm. direktør, Peter Veenhof, at firmaet vil bruge cirka 60 millioner kr. på at lede efter ressourcer i under­grunden.