Danskernes voksende trang til at klage, når de føler sig udsat for noget urimeligt, presser nu for alvor økonomien i sundhedsvæsenet.

På fem år er antallet af anmeldelser fra patienter, som kræver erstatning for dårlig behandling, steget med 64,5 pct. På samme tid er de offentligt finansierede udbetalinger via Patientforsikringen næsten fordoblet til 800 mio. kroner i 2011 og ventes at runde én mia. kroner i 2015.

»Forventningen er, at hvis man har fået lavet noget ved sit knæ eller hjerte, og det ikke lever op til forventningerne, så skal man have erstatning. Sådan er det i forhold til hus og bil, og så skal det også være sådan, når det gælder vores krop. Det er kun rimeligt, at man som borger i et velfærdssamfund er opmærksom på sine rettigheder og valgmuligheder,« siger bestyrelsesformand i Patientforsikringen Poul-Erik Svendsen (S), der også er næstformand i Region Syddanmark.

Ifølge analysen kan kun en del af stigningen i antallet af anmeldelser og erstatningsudbetalinger forklares med, at sundhedsvæsenet behandler stadigt flere patienter, og at ordningen ud over de offentlige sygehuse nu også omfatter behandlinger hos praktiserende læger og på privathospitaler. Tilbage er en realvækst på 21 pct., der alene kan tilskrives, at patienterne i øget omfang anmelder skader.

Bedre kendskab til rettigheder

Årsagen vurderes at være en »øget rettigheds- og klagebevidsthed« hos danskerne, som også slår igennem på andre områder. For eksempel er antallet af anmeldelser til Forbrugerombudsmanden steget med 250 pct. i samme periode, og i Ankestyrelsen er antallet af klager vedrørende blandt andet arbejdsskader vokset med 30 pct. En kritisk mediedækning af konkrete historier og behandlinger bidrager også til udviklingen.

De kraftigt stigende udgifter får nu formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), til at foreslå, at kriterierne for at få erstatning strammes. Han har især et kritisk blik rettet mod den såkaldte »tåleregel«, der er grundlag for hver tiende sag, som ender med en erstatning. Hér har patienten fået den helt korrekte, optimale behandling, men ved skæbnens ugunst har han eller hun fået alvorlige bivirkninger, der kun rammer meget få personer og ikke kan forudses. Den pågældende har dermed været udsat for mere, end man som patient skulle kunne tåle og får derfor erstatning, som reglerne er i dag.

Minimumsgrænse bør hæves

»Jeg har svært ved at forlige mig med, at der alligevel udbetales erstatning, selv om man i sundhedsvæsenet har gjort det rigtige. Vi må se på, om det er en holdbar og velbegrundet praksis i en situation, hvor det også ville være godt, hvis udgifterne stagnerede og ikke fortsatte deres himmelflugt,« siger Bent Hansen.

Han mener også, at den nuværende minimumsgrænse for at kunne komme i betragtning til erstatning bør hæves. I dag skal en patient mindst kunne få 10.000 kroner i erstatning for en skade, hvilket i dag sorterer 500 til 600 sager fra om året. Den grænse bør hæves til 20 til 25.000 kroner, mener Bent Hansen.

Fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), finder det også »værd at bemærke, at patienterstatningsordningen opererer med en høj standard for den lægefaglige behandling, hvilket betyder, at patienten kan få erstatning, selv om skaden som sådan ikke kan bebrejdes nogen«.

»Vi er selvfølgelig nødt til at holde øje med udviklingen i udgifterne, men regeringen har ingen planer om at gøre det sværere for patienter at få erstatning. Vi vil i stedet have større fokus på omkostningseffektiv kvalitet, så færre patienter kommer til skade og udgiften til erstatninger dermed forhåbentlig også kommer ned,« siger hun.

I landets største patientorganisation, Danske Patienter, advarer formand Lars Engberg mod at forringe mulighederne for at få erstatning. Han mener, at regionerne i stedet bør bruge kræfterne på at udnytte det »kæmpemæssige potentiale«, der er i sundhedsvæsenet for at forbedre patientsikkerheden.