I december 2013 fandt en fængselsbetjent i Statsfængslet i Ringe en indsat siddende på gulvet i hans celle op ad sengen. Øjnene var lukkede, og han var ikke ved bevidsthed. Han blødte ud af munden og trak vejret tungt. Den indsatte var blevet tævet til bevidstløshed af sine medindsatte og var i koma.

Det er episoder som disse, der i de senere år har skabt usikkerhed og nervøse blikke over skuldrende i de danske fængsler. I 2013 registrerede Kriminalforsorgen 317 voldelige overfald i landets fængsler. I 2005 var dette tal kun 159.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, mener, at volden hænger sammen med Kriminalforsorgens bandeproblemer og kapacitetsproblemer.

»Miljøet på fængselsgangene har været under voldsomt pres de senere år. For det første er der overfyldt i fængslerne. For det andet tager vi imod et stigende antal bandemedlemmer, hvoraf mange bruger vold som kommunikationsmiddel,« siger han.

Volden i fængslerne steg støt op igennem 00erne og toppede i 2010, hvor der blev registreret 353 tilfælde af fangevold i de danske fængsler. Siden 2010 er voldsepisoderne faldet en smule og har ligget stabilt i omegnen af 300 tilfælde om året.

Mindre plads til fangerne

Stigningen er sket i takt med, at kapacitetspresset på Kriminalforsorgen er blevet kraftigt forøget. I perioden fra 2007 til 2013 steg det gennemsnitlige såkaldte belæg i landets fængsler fra 89 procent til 97 procent. Belægget er et udtryk for, hvor mange fanger der er per ledig fængselsplads.

Linda Kjær Minke som forsker i Kriminologi på SDU, mener ikke, at man kan sige noget entydigt om voldens udvikling ud fra Kriminalforsorgens statistik, fordi stigningen også kan være et udtryk for en større indrapportering af hændelser. Hun understreger dog, at overbelægning i fængslerne er en kendt årsag til konflikt mellem de indsatte.

»Når belægget stiger, er der mindre plads og færre muligheder for den enkelte. Jo mindre pladsen er, desto større er risikoen for, at ens personlige grænse bliver overskredet,« forklarer hun.

Fra Fængselsforbundets side er man dog ikke i tvivl om, at fængselsmiljøet er blevet markant værre. Forbundet oplever, at politiets målrettede indsats mod organiseret bandekriminalitet har lagt pres på fængslerne.

Politiet har da også skruet kraftigt op for anholdelser af bandemedlemmer, og som konsekvens af dette er antallet af bandemedlemmer, der sidder bag tremmer, på tre år blevet fordoblet til flere end 300 over hele landet.

»Umuligt at løse problemet politisk«

I folketingssalen lyder der fra alle sider af det politiske spektrum en samstemmig fordømmelse af den stigende vold. Men her stopper enigheden så også.

Regeringen, repræsenteret ved justitsminister Karen Hækkerup (S), sætter sin lid til den allerede eksisterende procedure, hvor man adskiller voldelige fanger på forskellige afdelinger, såkaldt sektionering, som vejen til mindre vold.

»Det er vores erfaring, at det har en præventiv effektiv, når der er risiko for at blive sendt på en anden afdeling, hvis man optræder aggressivt,« skriver hun i en mail til Berlingske.

Der er heller ikke udsigt til tiltag, der skaber en lettere hverdag for fangerne fra højre side af folketingssalen. Karsten Lauritzen som er retsordfører for Venstre, mener, at volden er et udtryk for en generel forråelse af det kriminelle miljø i Danmark.

»Jeg tror desværre, at vi må acceptere, at det er sådan, virkeligheden er nu. Mens kriminaliteten generelt falder, er de tilbageværende kriminelle blevet hårdere og mere voldelige, også i fængslerne,« fortæller han, og afviser, at man politisk kan løse problemet.

Enhedslisten er dog klar til at give fængselsbetjentene en håndsrækning.

»De skal hjælpes, og det har de skullet længe. Fængselsbetjentene har problemer med alenevagter, højt belæg og dårlig tid til forebyggende relationsarbejde. Det er noget, vi hele tiden forsøger at arbejde hen imod,« siger partiets retsordfører, Pernillle Skipper.

Adskillelse giver hårdere kriminelle

Som konsekvens af de sammenstød der opstår, når medlemmer fra rivaliserende bander sættes sammen i fængslerne, har fængselsbetjentene tyet til i højere grad at skille grupperingerne fra hinanden på forskellige afdelinger.

Kort fortalt skal Bandidos-medlemmer ikke side sammen med medlemmer fra Hells Angels og Satudarah. Dette giver god mening, hvis man spørger formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye.

»Vi gør det for at beskytte flertallet i fængslerne. Vi er oppe i mod en hård kerne af rockere. En stor del af dem her har bevist besluttet at blive i miljøet. Hvis de ønsker at forlade miljøet, flytter vi dem selvfølgelig.«

Denne metode er dog farlig at bruge, hvis man spørger fængselsforsker og kriminolog Linda Kjær Minke. Der findes nemlig endnu ikke nogen forskning, som viser, hvilke fanger man får ud på den anden side, når de har afsonet sammen med deres ligesindede bandemedlemmer.

»Sektioneringen er en nødløsning fra Kriminalforsorgens side: Lige pludselig skulle man håndtere flere hundrede bandemedlemmer, og hvordan gør man nu lige det bedst? Vi kender ikke effekten af denne indsats,« fortæller hun.

Linda Kjær Minke er personligt bekymret for adskillelsen af fanger ved sektionering. Hun møder ofte indsatte, der fortæller hende, at sektionerne i fængslet minder om rockerklubhuse ude i virkeligheden.

»Nogle af de rocker- og bandemedlemmer jeg talte med, fortalte, at de ude i den virkelige verden kom i rockerklubben to timer om ugen. Nu følte de, at de var i klubben 24 timer i døgnet. Det bekymrer mig, at de ikke får nogle input fra fanger, som ikke er hardcore kriminelle,« fastslår hun.