Boom i antallet af etniske plejefamilier

Københavns Kommune har på kort tid skaffet 22 nye plejefamilier med minoritetsbaggrund. Projekt skal hjælpe andre kommuner med rekruttering.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En målrettet rekruttering af plejefamilier med minoritetsbaggrund har resulteret i en sand succeshistorie for Københavns Kommune.

Tidligere har kommunen haft store problemer med at finde egnede familier, der havde lysten, viljen og ressourcerne til at tage sig af et plejebarn. Men nu er hele 22 familier med minoritetsbaggrund godkendt som plejefamilier. I 2002 var det tal kun to familier.

»Vi har forsøgt specifikt at søge plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund gennem dagspressen, og det har betydet, at nogle familier, som måske ikke tidligere har følt sig som en del af målgruppen, efterfølgende har henvendt sig. Enkelte gange har vi specifikt søgt efter familier i udenlandsksprogede medier i Danmark,« fortæller Mette Larsen, antropolog og projektleder ved Københavns Kommunes Videnscenter for Familiepleje. Selv om Københavns Kommune har oplevet et regulært boom i antallet af plejefamilier med minoritetsbaggrund, vurderer Mette Larsen, at kommunen kan bruge omkring dobbelt så mange plejefamilier med minoritetsbaggrund, hvis fordelingen af plejefamilier skal afspejle kommunens sammensætning.

»Vi skal kunne tilbyde et bredt udvalg af plejefamilier, så det er vigtigt, at vi også har nogle familier med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle forældre har særlige ønsker om, at deres barn skal i en plejefamilie, der taler samme sprog, eller har den samme trosretning, og sådanne ønsker forsøger vi naturligvis at efterkomme, så vidt det er muligt,« forklarer Mette Larsen.

Ifølge Mette Larsen er tilegnelse af modersmålet for anbragte børn med etnisk minoritetsbaggrund utroligt vigtigt, fordi det giver barnet mulighed for at bevare kontakten med den biologiske familie.

»Mange forældre ønsker, at deres barn skal vedligeholde modersmålet. Men generelt er det vigtigste for barnet, at plejefamilien har en accepterende og anerkendende holdning til barnets sociale og kulturelle baggrund,« siger Mette Larsen.

Flere plejefamilier
Og kommunerne har behov for mere viden om, hvordan de får flere familier med minoritetsbaggrund til at melde sig som plejefamilie.

Det mener Kirsten Brun, konsulent i Servicestyrelsen, som netop har startet et nyt projekt, der skal hjælpe kommunerne med at rekruttere plejefamilier med minoritetsbaggrund.

»Nogle kommuner har efterlyst flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, og vi ved fra statistisk materiale, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund lidt oftere end andre anbringes på opholdssteder i stedet for plejefamilier. Derfor har vi iværksat en kampagne, som blandt andet henvender sig til mulige plejefamilier med minoritetsbaggrund,« siger Kirsten Brun.