Boom i ansigtsskader: Fulderikker på elløbehjul styrter på stribe

Over 100 mennesker i københavnsområdet er i år kommet alvorligt til skade i ulykker med elløbehjul, viser nye tal fra Region Hovedstaden. Forskere og politikere vil indføre hastighedsbegrænsning og alkolås.

Antallet af tilskadekomne i forbindelse med løbehjulskørsel er steget kraftigt. Løbehjul ved Rundetårn i København d. 3 august 2019. Simon Læssøe

Over 100 mennesker er indtil videre i år kommet slemt til skade i københavnsområdet i ulykker, som de har været impliceret i, mens de kørte på elløbehjul – ofte i beruset tilstand.

Typisk har de fået skader i ansigtet efter at være styrtet med hovedet forrest ned i asfalten.