Bonnichsen: Ikke alt der ser mistænkeligt ud er det

Der er ofte en naturlig forklaring på episoder, der ser mistænkelige ud. Det er de markante afvigelser i hverdagsbilledet, man skal være opmærksom på, siger tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste.

ARKIVFOTO. Forhenværende PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lea Meilandt Mathiesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen maner til besindighed, når det gælder frygt for, at tilsyneladende mistænkelige begivenheder og observationer udgør en sikkerhedstrussel.

Den aktuelle anledning er en rapport fra Det Jødiske Samfunds sikkerhedsafdeling med indberetninger om observationer foran den jødiske synagoge og Carolineskolen, der viser, at mistænkelige personer har bevæget sig rundt om og tæt på de to institutioner.

De beskrevne episoder fandt sted før terrorangrebene i København, og Hans Jørgen Bonnichsen siger, at »der altid har været en god tradition for, at man i forhold til deres sikkerhedsafdeling har delt informationer med PET«:

»Man er gået til PET og fortalt, at man har oplevet noget mistænkeligt og så overladt det til ekspertisen at vurdere, om der var en trussel i det. I de fleste tilfælde har det vist sig, at der måske nok er en, der har set mistænkelig ud, eller en, der har påkaldt sig opmærksomheden, men jeg kommer ikke uden om, at når jeg kigger på hændelserne i min tid og også frem til nu, så har der i de fleste tilfælde været en naturlig forklaring på dem,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han forstår dog udmærket, at folk er særligt opmærksomme lige nu:

»Vi kommer ikke uden om, at der er sket en rædselsfuld hændelse, og vi kommer ikke uden om, at jødiske samfund uanset det er i Danmark eller rundt om i Europa, har været udsat for forskellige ubehageligheder.«

Ikke nødvendigvis en trussel

Men som udgangspunkt mener den tidligere operative chef ikke, at personers åbenlyse interesse for dette eller hint, nødvendigvis behøver at udgøre en sikkerhedstrussel.

»Der kan være mange årsager til at folk udviser en særlig opmærksomhed. Det kunne også være af naturlig interesse for, hvad der foregår i sit lokalområde, det kunne endog også være personer, der medvirker til at være garanten for sikkerheden. For vi kommer ikke uden om, at de personer der færdes i området også er de, der er i stand til at bemærke markante afvigelser. Det kan altså også være et udtryk for omsorg, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Skal vi som borgere så reagere i forhold til politiet på alt muligt mistænkeligt, vi observerer?

»Man skal i hvert fald være påpasselig, når man går ud og forholder sig til øjenfarve og hårfarve,« fremhæver Hans Jørgen Bonnichsen.

I samme åndedrag siger han, at man naturligvis skal være opmærksom på markante afvigelser i hverdagsbilledet.

»Hvis der for eksempel bliver slæbt 30 liter acetone op i en lejlighed, hvor der kun er en enkelt kvinde, som bruger neglelak, så siger det sig selv, at så skal man være særlig opmærksom på det. Acetone kan bruges til fremstilling af bomber. Eller hvis der kører en lastbil med seks tons kunstgødning op foran et kolonihavehus, der kun har en lille græsplæne. Kunstgødning kan bruges til at fremstille sprængstof. Eller hvis et ungt menneske forlader sine gode dyner og lægger sig ned på gulvet, og hvor det så senere viser sig, at han er ved at træne sig op til at gå i krig i Syrien. Ved den slags markante afvigelser er det naturligvis fornuftigt at rette henvendelse til Politiets Efterretningstjeneste,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.