Bondo: Særlige tilbud burde ikke være nødvendige

DrengeAkademiet har leveret solide, faglige resultater, og det er ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, et eksempel på, hvad lærerne kan med friere tøjler.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre uger af sommerferien var omkring 100 drenge på sommerskole. De faglige niveauer blev mærkbart løftet på »DrengeAkademiet«, og de resultater viser, at lærerne kan løse de faglige opgaver bedre, når de får lov at tilrettelægge selv, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.

»Vi ser her, at hvis vi giver lærerne den nødvendige opbakning til at lave den gode undervisning, så kan vi virkelig gøre en forskel - også for de elever, der har haft det svært i skolen. Så for mig at se, er det her en meget vigtig dokumentation, som vi skal bruge i det videre arbejde i folkeskolen,« siger han.

DrengeAkademiet er drevet af Løkkefonden, og undervisningen bliver alle tre uger varetaget af folkeskolelærere. Drengene sig ifølge et forskningsprojekt tre års læring i både læsning og matematik, og ifølge fondens hjemmesiden »håber LøkkeFonden at udbrede DrengeAkademiets metoder på et antal konkrete folkeskoler med start fra skoleåret 2014«. Det er Anders Bondo positiv overfor:

»Jeg har stor respekt for DrengeAkademiet, men det skulle ikke være nødvendigt at lave særlige tilbud. Vi burde kunne løse opgaven i folkeskolens dagligdag, i stedet for at blive nødt til at lave ekstraordinære foranstaltninger,« siger han.

For at kunne løse opgaven har lærerne brug for mere frihed i deres dagligdag.

»Der skal mere autonomi til lærerne. Det her med at lave standardiserede løsninger, det er bestemt ikke vejen. Vi har brug for opbakning fra psykologer og andre fagpersoner, så vi bedre kan løse denne opgave. Det dummeste, man kan gøre, er at sige, at lærerne selv må løse de faglige problemer. På andre skoler ser vi eksempler på, at man bare har skubbet ansvaret fra sig og sagt, at »det må lærerne finde ud af«,« siger Anders Bondo og fortsætter, »vi ser omvendte eksempler med inklusion, hvor lærerne føler, de selv står og skal løse en fuldstændig umulig opgave.«

Danmarks Lærerforening vil nu bruge DrengeAkademiets eksempel til at overbevise politikerne om løsne op for de »standardiserede løsninger«.

»Jeg synes hele tiden, vi prøver at presse på. DrengeAkademiet er endnu et flot eksempel, vi kan bruge,« siger Anders Bondo.