Bommen skulle være sat op en måned inden dødsulykke – men noget gik galt

En overdragelse af sikkerheden havde betydning for, at der ikke var blevet opsat en bom på den overgang på Grenaabanen, hvor der skete en dødsulykke i begyndelsen af juli. Aarhus Letbane og Banedanmark er enige om, at overkørslen levede op til alle sikkerhedsgodkendelser. Til gengæld er de uenige om, hvem der havde ansvaret for sikkerheden, den dag ulykken fandt sted.

Bommene skulle have været sat op, da ulykken skete. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Bommene lå i græsset ved siden af letbaneoverkørslen, da en lille hvid bil kolliderede med letbanen nær byen Trustrup på Djursland.

I bilen sad en norsk familie. En 34-årige far og hans syvårige søn mistede livet i mødet med letbanen, mens en mor på 32 år og en seksårig datter blev kvæstet, men overlevede.

Ulykken fandt sted 6. juli, og efterfølgende undrede flere af beboerne i området sig over, at der ikke var bomme ved overskæringen.

Nu har Berlingske fået indsigt i nye oplysninger, som viser, at bommene efter planen skulle have været sat op 1. juni – altså fem uger før ulykken skete.

»Hvor svært kan det være?«

Ulykken fandt sted ved en jernbaneoverkørsel på Grenaabanen, som Aarhus Letbane tog i brug i maj. På ulykkestidspunktet var der installeret et advarselssignal med lys og lyd, som gør trafikanter opmærksomme på tog. Ifølge Banedanmark virkede signalet på ulykkestidspunktet.

Da ulykken skete, var man dog i gang med at sikre Grenaabanen yderligere for at give togene mulighed for at køre hurtigere, da det giver mulighed for flere tog på banen. Planen er nemlig, at letbanetogene i fremtiden skal køre 100 kilometer i timen på strækningen frem for de 75 km/t, som de kører på nuværende tidspunkt. Denne sikring kræver stribede bomme, der advarer biler, gående og cyklister om toget.

Og man har længe været i gang med at sætte bomme op på overskæringen – alt for længe, hvis man spørger beboerne i området.

»Der er det galt, at de bomme ikke er blevet sat op. De har arbejdet på den jernbaneoverkørsel i op mod to år uden at blive færdige med at opstille et par bomme. Det er det samme på de andre overkørsler mod Grenaa. Arbejderne kommer og går uden at gøre arbejdet færdigt nogen steder. Hvor svært kan det være? Det er ikke mere end fire uger, siden jeg spurgte to arbejdere, om det var meningen, at jeg skulle slås ihjel her en dag,« har gårdmand Anders Høegh tidligere sagt til Berlingske.

Aarhus Letbane blev indviet i december 2017 og kørte for første gang på Grenaabanen i maj 2019 – en måned før ulykken skete. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Men bommen skulle efter planen allerede have været sat op på den pågældende strækning fem uger før ulykken. Det skriver Banedanmark i en mail til Berlingske.

»Bommene på banen sættes udelukkende op, for at Aarhus Letbane skal kunne køre 100 km/t, som kræves for at kunne servicere to tog i timen på strækningen. I den forbindelse havde Banedanmark i samarbejde med Aarhus Letbane planlagt, at overkørslerne mellem Ryomgård og Grenaa successivt skulle ibrugtages senest 1. juni 2019, afhængigt af at alle myndighedsgodkendelser var på plads,« oplyser Banedanmark og understreger, at sikkerheden på ulykkestidspunktet levede til de krav, der stilles.

Arbejdet med at opsætte bomme blev dog sat på standby. Det skyldes, at Aarhus Letbane i løbet af foråret 2019 overtager ansvaret for Grenaabanen, som indtil da har været Banedanmarks.

Aarhus Letbane skulle godkendes som såkaldt infrastrukturforvalter, og denne proces forsinkede arbejdet med at sætte bomme op på strækningen, som blev udsat til 1. oktober 2019. Arbejdet med bommene blev sat på pause i tre måneder.

En aktindsigt viser, at Aarhus Letbane overtager ansvaret omkring 1. april 2019, og Banedanmark stopper arbejdet med at sætte bomme op, da Aarhus Letbane som ny forvalter nu skal søge om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen sender Aarhus Letbane dog først til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 26. juni.

Til spørgsmålet om, hvem der havde ansvaret for sikkerheden på det pågældende tidspunkt, skriver Banedanmark til Berlingske:

»Aarhus Letbane har som infrastrukturforvalter ansvaret for drift, vedligehold og sikkerhed på Grenaabanen.«

Aarhus Letbane sender derimod aben videre og peger derimod på, at selve opsættelsen af bommene er Banedanmarks ansvar.

»Aarhus Letbane har søgt om godkendelse af alle overkørsler på Grenaabanen. Overkørslen 102 er sikkerhedsgodkendt til 75 km/t, og på det grundlag er Aarhus Letbane ansvarlig som infrastrukturforvalter. Hastighedsopgraderingen, hvilket indebærer etablering af bomme, for at Aarhus Letbane kan øge hastigheden til 100 km/t, er under Banedanmarks ansvar,« oplyser Aarhus Letbane i en mail til Berlingske.

Havarikommissionen er i gang med at kulegrave sikkerheden på overkørslen.