Bombemanden har altid været en kamæleon

Ingen kendte tilsyneladende Lors Doukaiev. Den 24-årige belgiske tjetjener, der i dag sidder fængslet som bombemand i København, narrede sine medstuderende, lærere og boksetrænere på samme måde, som han i den seneste uge har narret dansk politi. Lors Doukaiev lignede en sky og velopdragen ung mand, men under overfladen lurede en voldsom vrede, der måske gjorde ham til enten terrorist eller dybt kriminel.

Doukaiev, hans mor og søster er kun nogle blandt mange, der har fået politisk asyl i Belgien. Derfor rummer den spraglede storby Liège en relativt stor gruppe af eksil-tjetjenere. Doukaiev boede på kvisten til højre. Fold sammen
Læs mere

LIÈGE: De unge kvinder viger tilbage i gru, da Berlingske Tidende fremviser billederne af den sårede Lors Doukaiev i den solbeskinnede gård ved arkitektskolen Saint Luc i det centrale Liège.

Det akademiske år er lige begyndt, og mange unge førsteårsstuderende går forvirrede rundt. Men pigerne på femte årgang spidser øren, da Berlingske minder dem om studieturen til København i maj 2008.

Med på turen var Lors Doukaev, der i dag sidder fængslet i København - som formodet planlægger af enten terror mod danske, russiske eller andre interesser i København. Eller af andre dybt kriminelle aktiviteter.

Nu stirrer Doukaievs tidligere klassekammerater på det sårede ansigt. Og de husker deres gamle klassekammerat, som de ikke har set siden efteråret 2009, hvor han endeligt opgav at blive arkitekt.

»Han var meget genert, og derfor lagde vi alle sammen mærke til, at han en dag på stranden (ved Amager Strandpark. red.) tog både sit tøj og sit kunstige ben af og sprang i vandet med flere saltomortaler undervejs. Det var ikke ham at gøre sådan noget,« fortæller en af de unge kvinder, som hverken ønsker sit navn eller billede i avisen.

Skolens rektor, Norbert Nelles, husker også tydeligt Lors Doukaiev. De to havde fået et nært forhold under en studierejse til Slovenien i 2005, hvor Doukaiev var blevet afvist adgang til slovensk territorium.

Derfor tilbragte den unge mand og skolens rektor en hel dag på et konsulat i byen Klagenfurt, hvor det lykkedes at få belgiske myndigheder til at stille så mange garantier for den unge tjetjener, som endnu ikke var blevet belgisk statsborger, at han kunne deltage i rejsen.

»Den dag havde vi lange samtaler, og han fortalte mig blandt andet, hvordan han havde mistet sit højre underben. Det skete en dag hjemme i Tjetjenien, hvor han sammen med sit søster var gået ud for at lege. Søsteren siger, at han skal passe på med at gå ind på legepladsen, fordi der var mærkelige spor i sandet. Men han gjorde det alligevel. Og boom. Det var der, han mistede sit ben,« fortæller Norbert Nelles, som videre fortæller:

»Lors fortalte mig, at hans far bagefter gav ham det råd at finde en sport, hvor han kunne få sin vrede ud. Det var derfor, han var begyndt at bokse. Og det gik han rigtig meget op i,« fortæller Nelles, som tilføjer, at Doukaiev ikke var nogen dygtig studerende.

»Han manglede den kreative side. Det var, som om han havde svært ved at kombinere forskellige elementer i en kreativ proces,« siger rektor Nelles.

Ikke fanatisk

Jacky Detaille, der igennem godt fire år var Doukaievs fysiske træner i bokseklubben BC Cocktail, er dybt rystet over at høre nyheden om anholdelse af bokseren i København.

»Han var bestemt ikke nogen ekstremist. Han arbejdede hårdt, og han kunne være blevet en stor champion, hvis ikke han havde haft det kunstige ben,« siger Jacky Detaille.

Bokseklubben nyder godt af støtte fra både kommunale og statslige belgiske myndigheder, fordi den er et forsøg på at holde de mange hårde drenge i det socialt belastede kvarter på dydens smalle sti.

Doukaiev boede dog ikke i kvarteret, men derimod i forstaden Herstal. Her hentede Detalje ofte sin bokser men mærkeligt nok aldrig på Doukaievs adresse - altid på en neutral lokalitet.

»Lors var muslim som mange andre her. Han holdt mest sammen med de andre tjetjenere, men han var ikke fundamentalist. For eksempel fjernede han altid sit skæg før boksekampene, sådan som boksereglerne foreskriver,« fortæller Detaille.

Selvom Doukaiev normalt fulgte boksesportens regler, skete det, at hans voldsomme temperament løb af med ham.

Således lavede han et pinligt optrin ved en kamp i oktober 2005.

Doukaievs kunstige ben kunne pludselig ikke holde længere, og det endte med, at han tabte kampen på teknisk knock-out. Nederlaget gjorde Doukaiev så rasende, at han smadrede den pokal, han havde fået som 2.-præmie.

Doukaiev, hans mor og søster er kun nogle blandt mange, der har fået politisk asyl eller humanitært ophold i Belgien. Derfor rummer den spraglede storby Liège en relativt stor gruppe af eksil-tjetjenere.

Kriminalitet kan ikke udelukkes

Samtidig rummer Liége og en række grupperinger inden for den organiserede kriminalitet. Det var i relation til denne organiserede kriminalitet, at det lokale politi tirsdag beslaglagde 40 kilo sprængstof. Et fund som Danmarks Radio i går fejlagtigt forbandt med den efterforskning, som det føderale belgiske politis antiterrormyndigheder nu har indledt i sagen mod Lors Doukaiev.

»Selvom meget peger i retning af terror, kan man ikke udelukke, at Doukaev kan være blevet hyret af et af de kriminelle netværk i byen,« siger en lokal kilde, der ikke ønsker sit navn i avisen.

Mens Doukaiev endnu intet har sagt i København, findes der ikke mange spor af noget, han direkte han sagt. Dog er der en lille stump i lokalavisen, La Meuse, som i dagene før jul 2009 bragte et ultrakort lille interview med Doukaiev efter en sejr i boksekamp mod en lokal modstander ved navn Brice.

»Jeg har tidligere bokset mod Brice. Og jeg vil virkelig takke ham for at have givet mig muligheden for at få revanche,« lød det fra den velopdragen Lors Doukiaev efter det, der skulle blive hans sidste officielle boksekamp.

Meget kan tyde på, at han i månederne, der fulgte, planlagde en helt anderledes og langt mere brutal revanche for de store nederlag, han har oplevet i sit liv: Tabet af benet til tjetjenernes russiske dødsfjender og måske sågar tabet af håbet om en fremtid som en dygtig arkitekt i det belgiske velfærdssamfund.