Bombemand havde fire falske navne

Bombemanden Lors Doukaev kaldte sig også 'Maxime Didier' på sin tur til København.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bombemanden fra Hotel Jørgensen brugte i alt mindst fire falske navne under sin rejse til København, hvor han fredag 10. september ved et uheld sprængte en bombe.

Ifølge Ekstra-Bladet brugte han således navnet 'Maxime Didier', da han fredag 3. september købte sin billet med busselskabet Eurolines til København.

Det er tidligere slået fast, at Doukaev brugte navnene 'Hans Veller', 'Raoul Foltz' og 'David Francois J. de Vicq de Cumpich'. Maxime Didier er et meget almindeligt fransk navn, og de tre øvrige navne synes at passe til henholdsvis en tysk, en luxembourgsk og en belgisk identitet.

Taler fem sprog
Eftersom Doukaev taler mindst fem sprog - tjetjensk, russisk, fransk, tysk og engelsk - har han ikke haft svært ved at bakke de falske identiteter op rent sprogligt.

Lors Doukaev, der i øjeblikket sidder fængslet i København, har i øvrigt valgt ikke at ville udtale sig til politiet.

Hans advokat Niels Anker Rasmussen oplyser, at han kun er blevet afhørt ved et ultrakort afhøring  kort efter anholdelsen 10. september.