Bombe var næppe effektiv

Ekspert kalder bombemanden Lors Doukaev »professionel amatør«.

Her ses overvågningsbilleder af Lors Doukaiev på indkøb i en butik, der forhandler legetøj, på Nørrebrogade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Politiet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bombemanden Lors Doukaev var sandsynligvis klar til at sende en brevbombe mod Jyllands-Posten. Bomben var fremstillet af det ustabile sprængstof TATP, men endte med at eksplodere for tidligt mellem hænderne på den 24-årige tjetjener. Meget tyder dog på, at brevbomben aldrig kunne nå sit endelige mål, vurderer den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp:

»Det er umuligt at få sådan en brevbombe hele vejen ind til Jyllands-Posten i Århus. Sprængstoffet TATP er ekstremt ustabilt og udløses ved stød og temperaturændringer. Og selv hvis den nåede frem, ville den ikke komme igennem sikkerheden,« siger Magnus Ranstorp.

Læs også: Terrorekspert: JP vil opleve flere angrebsforsøg

Han beskriver bombemanden som en »professionel amatør«, der har gjort alt for at skjule sin færden, men som har begået elementære fejl i planlægningen af brevbomben. 

Ifølge justitsminister Lars Barfoed (K) viser den mulige terroraktion mod Jyllands-Posten, at danskerne fortsat er udsat for en generel trussel:
»Meget tyder på, at her er tale om en egentlig terroraktion. Men der er i almindelighed grund til at føle sig tryg, for vi har et højt terrorberedskab.«