Boligselskab vil bygge større og billigere boliger

Boligselskabet KAB har netop afsluttet et otte år langt forsøg med nytænkning af almene boliger i København og omegn med mere plads og praktisk ansvar til beboerne. Nu opfordrer KAB til en lovændring, som skal åbne for større almene familieboliger. Boligminister Inger Støjberg vil afvente evalueringen af forsøget, før hun tager stilling.

Marie Langhoff, Sebastian Koch-Hansen og børnene Esther og Edvard er en af de mange børnefamilier, der bor i de 83 almene boliger i Grøndalsvænge i Københavns Nordvest-kvarter. De nyder deres 130 kvadratmeter til bare 9.400 kroner om måneden med kun fem kilometer til Rådhuspladsen. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Marie Langhoff og Sebastian Koch-Hansen i august 2010 blev forældre til datteren Esther, kneb det pludselig med pladsen i deres 58 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Familien gik derfor på boligjagt efter noget større med ønsket om at blive boende i hovedstadsområdet, men det ønske harmonerede ikke med det nybagte forældrepars budget som studerende. Troede de.

Bedst som boligsøgningen så mest umulig ud, faldt parret over et nyt alment boligbyggeri i Københavns Nordvest-kvarter med et overkommeligt huslejeniveau, og de skrev sig straks op til en af de 83 lejeboliger i Grøndalsvænge. Det samme gjorde 1.200 andre ansøgere, så familien fra Frederiksberg turde ikke tro, hvad de læste, da de modtog svaret. 1. april 2012 kunne de flytte ind i en 130 kvadratmeter bolig i tre etager med fem kilometer til Rådhuspladsen, en spytklat til vuggestue og børnehave og en månedlig husleje på 9.400 kroner.

En historisk succes

»Vi var ved at miste modet, så det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse. Vi kunne få vores eget sted med god plads og samtidig blive i København, som vi begge holder rigtig meget af,« siger 30-årige Marie Langhoff, som er cand.merc., mens hendes 31-årige forlovede er finansmedarbejder i en københavnsk virksomhed.

Parrets drømmebolig er en del af det såkaldte AlmenBolig+-koncept, som er blevet til i et samarbejde mellem boligselskabet KAB, Boligforeningen 3B, Domea.dk og Østjysk Bolig. KAB kalder konceptet for »det største forsøgsprojekt i den almene boligsektor i 25 år«, og det går i al sin enkelhed ud på at bygge billige, rummelige boliger primært i København og omegn til priser, der kan betales af folk med mellemindkomster.

Forsøget blev godkendt af Socialministeriet i 2007, som dermed tillod en række dispensationer fra almenboligloven, herunder en forøgelse af maksimumsgrænsen for størrelsen på almene familieboliger fra 115 til 130 kvadratmeter.

Ideen opstod med inspiration fra Københavns Kommunes tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard, som i 2005 bebudede, at hun ville bygge 5.000 familieboliger til højst 5.000 kroner om måneden for at undgå middelklassens flugt fra storbyens stigende boligpriser. Planerne forblev i det store hele planer, indtil koalitionen af boliginteressenter med KAB i spidsen satte sig for at samle stafetten op.

1.200 nye, billige boliger

Nu er AlmenBolig+-forsøget slut og har med sine otte års virke udmøntet sig i 1.200 stærkt efterspurgte boliger fordelt på 15 afdelinger i og omkring København samt en enkelt i Mårslet ved Aarhus.

»Det er den største udlejningssucces i KAB, i hvert fald i de seneste 20 år. Der har været langt flere ansøgere end boliger, og vi har et klart indtryk af, at indflytterne er glade for deres nye hjem,« siger KABs byggedirektør, Rolf Andersson.

Gør-det-selv gør det billigt

Ifølge KAB er AlmenBolig+-boligerne op til 30 procent billigere i husleje end traditionelt alment byggeri. Det er bl.a. stordriftsfordele, der har kunnet presse prisen. AlmenBolig+-boligerne bliver fremstillet af lavprismaterialer på fabrik i store partier og efterfølgende monteret på adressen.

Når lejerne flytter ind, er badeværelse og et spartansk køkken, hvad boligen rummer. Resten skal lejerne selv føje til, og også den finte har skruet huslejen ned. Det samme har fraværet af viceværter og den medfølgende beboerforpligtelse til selv at feje fliser, slå græs og klippe hæk.

»Vi troede egentlig, at det var en møllesten, beboerne var villige til at tage om halsen, fordi det ville gøre huslejen det mindre. Men det har vist sig, at rigtig mange ser det som en kvalitet, at man har et forpligtende fællesskab, hvor man hjælper hinanden med de praktiske opgaver,« siger Rolf Andersson.

Ønske om lovændring

Fredag eftermiddag afleverede KAB sine erfaringer med forsøget til Boligministeriet i en evalueringsrapport. Den indeholder foruden opfordringen til at udbrede gør-det-selv-kulturen ønsket om en række ændringer i almenboligloven. KAB foreslår, at man adopterer valuarordningen fra ejer- og andelsboligområdet, så fremtidige beboere i almene byggerier, når de for eksempel indsætter nyt køkken, får udbetalt en eventuel værdiforøgelse af boligen ved fraflytning. Et andet forslag er at hæve maksimumgrænsen på boligstørrelsen fra 115 til 130 kvadratmeter.

»Børnefamilier vælger den almene boligsektor fra i storbyerne, fordi boligerne er for små. For to forældre med to børn er 115 kvadratmeter ret småt, mens 130 kvadratmeter kan tilføre afgørende værdi, fordi de ekstra kvadratmeter giver plads til et børneværelse mere,« siger Rolf Andersson.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) vil gennemgå evalueringen, før hun tager stilling til KABs ønsker.

Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), er tilhænger af et mere mangfoldigt København, som de almene boliger skal understøtte, men han mener, at grundpriserne i hovedstaden kan spænde ben for AlmenBolig+-konceptets udbredelse.

»Vi har faktisk ikke mange grunde tilbage, som egner sig til rækkehuse, og som er tilstrækkeligt langt nede i pris til, at man kan opføre AlmenBolig+-boliger på grundene,« siger han i en skriftlig kommentar.

Familien i Grøndalsvænge glæder sig over, at de billige blokke i Nordvest skød op på det helt rigtige tidspunkt, så økonomien rakte til at blive i København. De nyder trygheden ved, at deres fire år gamle bolig kan rumme familien mange år endnu, selv om sønnen Edvard er kommet til for to år siden.

»Vi er blevet fire, men vi behøver ikke at panikke af den grund over penge eller plads, for her kan vi være, så længe vi vil,« siger Sebastian Koch-Hansen, og Marie Langhoff supplerer:

»Ja, det er vores lille oase med have til og aftensol på altanen, og så ligger Nørrebro altså bare fem minutters gang herfra.«