Boligselskab: Vi vil selv bruge overvågningen

Det er »vanvittigt«, hvis boligselskaber kun må bruge videoovervågning i bekæmpelsen af grov kriminalitet og ikke til at forfølge hærværk, grafitti eller brud på husordenen, mener Lejerbo.

Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis videoovervågning skal give mening for landets boligselskaber, så skal man også have lov til at bruge optagelserne til at sikre, at beboerne overholder husordenen.

Sådan lyder det fra Lejerbo København i kølvandet på, at Berlingske tirsdag kunne fortælle, at Københavns Kommune har savnet ansøgere til den pulje af penge, som kan støtte boligselskabers ønske om øget tv-overvågning.

Lejerbo har rettet henvendelse til By- og Boligminister Carsten Hansen (S), efter at der for nylig er sået tvivl om, hvorvidt boligorganisationer kun må benytte deres tv-overvågning til at bekæmpe grov kriminalitet.

- Mange boligafdelinger har brugt videoovervågning i forhold til at forfølge beboere, der smider affald eller maler grafitti i opgangene, eller i hærværkssager. Men nogen mener ikke, at man må det, fordi det har indgået i tilladelserne, at det skal bekæmpe grov kriminalitet. Men det er fuldstændig vanvittigt, siger forretningsfører Steffen Boel Jørgensen.

- Grundlaget for at etablere videoovervågning er at få styr på områderne til gavn for beboerne. Hvis man kun må løse politiopgaver med det, så ved ved jeg ikke, om det er besværet værd. Det giver ikke mening, at man kan have billeder af nogen, der laver hærværk og sviner med affald, uden at man må bruge det, tilføjer han.

Overordnet er Lejerbo København godt tilfreds med deres mange overvågningskameraer, der efterhånden hænger i halvdelen af selskabets boligområder i hovedstaden.

Kameraer har ifølge Steffen Boel Jørgensen eksempelvis været en stor succes i Akacieparken i Valby, der er på regeringens ghettoliste.

- Tidligere havde man her et vagtservice-firma til at gå derude, og boligforeningen brugte hundredetusinder af kroner, men uden at det virkede, fordi rødderne hurtigt fandt ud af, hvornår vagterne patruljerede. Fra det tidspunkt, hvor kameraerne kom op, og også inden de blev forbundet med ledninger, kunne man mærke et fald i hærværk og på handlen med hash i kældrene. Pengene tjente sig lynhurtigt hjem, fortæller han.