Boligøkonomer: Venstres forslag vil have lille effekt på københavnske boligkøbere

Venstre vil gøre adgangen til boligmarkedet for førstegangskøbere nemmere ved at hjælpe dem med opsparingen. Berlingske har talt med to boligøkonomer om partiets nye forslag.

»Det svære ved at bygge boliger i de store byer er, at det ofte bliver frygteligt dyrt. Så det afgørende er få det finansieret,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom hos Jyske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstres nye forslag om få flere til at flytte i en ejerbolig ved at give førstegangskøbere en gave afhængig af, hvor meget de har sparet op,  får en lidt blandet modtagelse af boligøkonomer.

Det vil tage en del år, før det får en effekt.

Mikkel Høegh, der er boligøkonom hos Jyske Bank, anerkender, at forslaget vil få flere over i en ejerbolig, men effekten er lille, lyder det.

»Det er en krusning i overfladen, som ikke får ret stor betydning. Det er et langt sejt træk, for folk skal først spare op, før de kan komme ud på boligmarkedet. Så fra den ene dag til den anden vil det ikke betyde noget, men over tid vil det få flere til at bo i ejerbolig,« siger Mikkel Høegh.

Ifølge Venstres forslag skal den enkelte dansker få hjælp til sin boligopsparing. Det skal ske ved hjælp af skattefradrag med en fradragsværdi på 20 procent. Det betyder, at hvis et par sparer 500.000 kroner op på fem år, skal parret kunne få en skattegevinst på 100.000 kroner.

Ud over det vil Venstre bruge 100 millioner kroner om året til at udvide antallet af ejerboliger med 122.000 over de næste ti år.

Er det helt overordnet en god idé at indføre det her?

»Boligmarkedet er ved at finde en ny ligevægt. Så derfor er det god idé at lade markedet finde sig selv nu. Givet, det er et tiltag, der får mindre betydning og ikke slår igennem med det samme, så er det en måde at få flere til at bo i ejerbolig og forsøge at løse manglen på boliger i de store byer.«

Regeringen kan ikke lide forslaget, fordi det ifølge regeringen ikke løser udfordringen med, at København er »lukket land« for folk med almindelige indkomster. Men hvad betyder det for priserne?

»Over tid vil man selvfølgelig skabe større efterspørgsel, men der vil gå tid, inden den virkning indtræffer.«

Men er det ikke også et problem?

»Jo, man kan sige, at der er stor nok efterspørgsel i forvejen. Problemet er også, at der skal bygges nogle flere ejerboliger. Og det er ikke billigt.«

Er det realistisk at få bygget 122.000 nye ejerboliger?

»Lige nu er der ingen ledig kapacitet hos entreprenørerne. Men det svære ved at bygge boliger i de store byer er, at det ofte bliver frygteligt dyrt. Så det afgørende er få det finansieret.«

Forslaget skal kun ramme de store byer

Curt Liliegreen, cand.polit. og direktør i Boligøkonomisk Videncenter, kalder det »fremragende«, at Venstre med deres forslag indbyder til diskussion af, hvordan man løser boligudfordringerne i København.

»Det er på høje tid. I andre lande har man for længst udviklet særlige ordninger. Jeg synes, at det er naturligt, nu hvor Danmark også har fået storbyproblemet med dyre boliger ligesom i London og andre hovedstæder, at Venstre rejser diskussionen,« siger Curt Liliegreen.

På Lolland kan man vel nærmest købe et hus for 500.000 kroner. Dermed betyder Venstres »gave« på 100.000 kroner rigtig meget, mens den ikke betyder så meget i København, hvor boligerne koster 3 til 6 millioner kroner eller mere. Er det skævt?

»Der er slet ikke brug for den her ordning på Lolland. Det her forslag skal rette sig til de store byer. På Lolland er der ikke mangel på billige boliger. Det er et problem i København og Aarhus. Forslaget skal løse et behov for førstegangskøbere i de store byer,« siger Curt Liliegreen.

Vil det så ikke være spild af penge, hvis man laver ordningen landsdækkende?

»Den hjælper kun på Lolland, hvis man vil spare op i fem år, før man køber en bolig. Og det gør man ikke. Og der vil man i stedet gå ud og købe boligen. Jakob Ellemann-Jensen skal hjælpe de unge inde i byerne, som på sigt vil få en god indkomst, fordi de har en god uddannelse.«

»Ulempen er selvfølgelig, at man kan risikere at stimulere boligpriserne endnu mere.«

Hvor bekymret du for det?

»Det er meget realistisk, at der vil komme en effekt. Men ordningen er ikke så omfattende.«

Christiansborg kan ikke styre boligmarkedet

De 122.000 nye ejerboliger, som Venstre vil have bygget på ti år – er det realistisk?

»Developerne er ikke interesserede i ejerboliger for tiden. Antallet kan man ikke bare styre fra Christiansborg. Det er jo op til markedet,« siger Curt Liliegreen, der oplyser, at der bygges cirka 40.000 boliger om året, og især udlejning af privat etagebyggeri fylder i København og Aarhus.

»Det her med, at man giver 100 millioner kroner til sagsbehandlingen af byggetilladelser, kan godt nedsætte sagsbehandlingstiden, men det får næppe mange flere til at bygge ejerboliger.«

Boligministeren kritiserer forslaget for ikke at løse det helt store problem i København, nemlig at boligmarkedet er nærmest lukket land for folk med almindelige indkomster. Har han ret i, at forslaget ikke løser det?

»Nu dramatiserer Socialdemokratiet det, for en sygeplejerske og en politibetjent kan godt i fællesskab købe en ejerbolig på for eksempel 50 m², så kan man så diskutere, om den bolig er stor nok. Men jeg mener, at begge politiske fløje har ret. S foreslår almene boliger, og V foreslår flere ejerboliger. Vi skal gøre noget for begge grupper. Vi er blevet fanget i en urbanisering, som er kommet bag på politikerne.«

Curt Liliegren mener, at man har kørt med en helt forkert boligpolitik i København.

»At København og Aarhus er vokset så meget, som de er, er åbenbart en overraskelse. Jeg mener, at man i årevis har kørt med en boligpolitik, som i virkeligheden har gjort problemerne lidt værre. Man har eksempelvis aktivt forhindret, at der blevet bygget små lejligheder. Det har skabt problemer for de grupper, der ikke længere har råd.«