Bogstavet X har fået X Factor

Ifølge en forsker fra Dansk Sprognævn kan bogstavet x blive mere brugt af danskerne, når de skal skrive ord som exempel og bux. Men det er ikke det samme, som at bux kommer i Retskrivningsordbogen.

Tegning: Rasmus Meisler. Se nederst i artiklen for den fulde tegning. Fold sammen
Læs mere

Bogstavet x har levet en omtumlet tilværelse i den danske retskrivningshistorie og har været dømt såvel inde som ude af det danske sprog.

Således har x gennem årtierne kæmpet mange kampe med bogstavforbindelsen ks om at være den helt rigtige måde at skrive en lang række danske ord og fremmedord. Men til trods for at ks har vundet indtil flere store sejre, er x kommet for at blive og finder ikke mindst takket være ord med engelsk oprindelse til stadighed vej til det danske sprog.

Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet, hvor seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen fortæller historien om x. Ifølge artiklen blev det tilbage med den såkaldte 1892-bekendtgørelse besluttet at tage et opgør med x i alle hjemlige ord og de fleste fremmedord. Altså et officielt farvel til blandt andet hexe og strax, ligesom det nu hed – og hedder – eksport i stedet for export og så fremdeles.

X blev dog bibeholdt i nogle fremmedord. Blandt andet hvis det udtales som s som i xylograf, eller hvis det står foran et c som i excentrisk eller excellere.

Der er dog også historiske eksempler på, at x har gjort comeback. Med Retskrivningsordbogen i 1955 hed det ikke længere foksterrier, men foxterrier, og i 1980erne blev det OK at skrive mere almindelige fremmedord som fax, lix og maxi med x.

Nyere fremmedord bliver ofte skrevet i overensstemmelse med skrivemåden på det pågældende sprog. Det sprog er typisk engelsk, og derfor hedder det maxi med x. Det samme i øvrigt med sex. Til gengæld stammer maksimal fra latin, og seksuel fra fransk, hvorfor de begge staves med ks.

Ifølge Margrethe Heidemann Andersens artikel er der »intet, der tyder på at x er på vej ud af dansk retskrivning, i hver fald ikke i fremmedordene«.

»Jeg tror, det vil vinde mere indpas, fordi vi har så mange fremmedord på engelsk,« siger seniorforskeren:

»Hvis man ser og læser et ord skrevet med x, så kan det smitte af og komme til at overtage den danske måde, hvor det er med ks.«

Men, understreger hun, bare fordi danskerne f.eks. – eller fx uden et punktum til sidst – hellere vil skrive exempel end eksempel, betyder det ikke, at sprognævnet siger ja til det.

»Hvis flere og flere vil skrive bux, altså bukser, betyder det ikke, at det bliver retskrivning,« understreger hun.

Ifølge medlem af Stednavneudvalget, lektor Rikke Steenholt Olesen fra Københavns Universitet, er der ikke egentlige regler for x eller ks i stednavne. Derfor hedder det Gladsaxe, Faxe og Nexø, selv om udvalget »aldrig med glæde har anerkendt«, at de bliver stavet med x.

Bogstavet X har i årtier kæmpet med ks om det sproglige overtag. Foto: Rasmus Meisler Fold sammen
Læs mere