Børns Vilkår: Pædagoger har berøringsangst over for velstillede

De sociale skel slår igennem, når en lærer eller pædagog ser mistrivsel hos børn i bedre stillede familier. Ofte er det svært for dem at konfrontere forældre, der har en længere uddannelse end dem selv, lyder det fra Børns Vilkår.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lærere og pædagoger skal stole på deres egen faglighed, når de opdager omsorgssvigt af børn i familier på de pæne adresser i byen. Sådan lyder opfordringen fra Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning, oven på søndagens historie i Berlingske om Daniel, der voksede op med psykisk omsorgssvigt i et overklassehjem.

Hun har igennem flere år undervist begge faggrupper igennem organisationen og oplever ofte, at det kan være svært for en lærer eller pædagog at stå fast på en vurdering af mistrivsel hos et barn, når forældrene til barnet eksempelvis er akademikere med en længere uddannelse end fagpersonalet selv.

»Mindreværdet kan komme ind i billedet, når forældrene er bedre til at formulere sig og kan argumentere en pædagog fra gul stue helt ned til sokkeholderne. Der er ingen tvivl om, at der stadig er berøringsangst. Det handler om modet til at stille dig op overfor en, der har en dobbelt så lang uddannelse som dig selv. Alle de lærere og pædagoger, jeg har mødt herinde, ved godt, hvornår den er gal. Når de tager fat i forældrene, er det ofte på grund af noget, der har været i gang igennem længere tid,« siger hun.

Bente Boserup oplever, at lærerne og pædagogerne har sværere ved at gennemskue omsorgssvigtet, når det er opstået i ressourcestærke familier.

»Der ligger stadig en fordom om, at omsorgssvigt er noget man kan se. Det er noget med grønt snot ud af næsen, ingen madpakke og rod derhjemme. Hvis der ser pænt og ryddeligt ud derhjemme og barnet ikke lugter af tis, er det så omsorgssvigt? Det kan blive endnu sværere, hvis det så er en forælder, der sidder i skolens bestyrelse eller udgør en anden magtfaktor i lokalsamfundet.«

Når tegnene på omsorgssvigt er tydelige, skal pædagogerne og lærerne insistere på, at deres vurdering er rigtig. Også selv om forældrene reagerer kraftigt på underretningen.

»Du kan være nok så meget akademiker eller velstående, men lærere og pædagoger har en anden faglighed. De kan vurdere, om et barn trives eller ej, og de skal holde fast i den vurdering. Ellers er barnet overladt til fortsat omsorgssvigt. Det er det, vi møder, når de henvender sig til os. At de i årevis ikke har fået den hjælp, de skulle have haft. Hvor de har forsøgt at sige det, men hvor alle de voksne rundt om barnet holder med de voksne.«

Hos BUPL er formand Henning Pedersen enig i, at pædagogerne skal stå fast, når de opdager, at noget er galt. Men han mener ikke, at pædagogerne har berøringsangst over for de velstillede familier.

»Det handler om, at det rent faktisk kan være vanskeligt at se. Man kan have en så solid facade, at det er svært at få øje på de tegn, som man normalt vil kunne se ved omsorgssvigt. Man skal komme tættere på i sådanne tilfælde for at kunne se det.«

Forvaltningen skal stå bag pædagogerne, når de ringer ind til kommunen. De skal ikke stå helt alene.

»Selv om Ankestyrelsen har kørt nogle fine kampagner, er det stadig et problem, at vores medlemmer ikke får en melding om, hvorvidt deres iagttagelser bliver taget alvorligt. Det er en fælles indsats mellem de fagprofessionelle og den kommunale forvaltning, der skal til.« siger han.

Det er ikke kun fagpersoner, der skal være opmærksomme på mistrivsel. Det skal almindelige borgere også være, lyder det fra Børnerådets næstformand, Lisbeth Wilms.

»Det kan have forskelligt udtryk, men man skal reagere, hvis man har en bekymring om, at et barn ikke trives. Manglende trivsel kommer ikke kun til udtryk igennem noget, man kan se. Et barn kan også være meget stille eller udadreagerende. Eller det kan opføre sig på en måde, der ikke er svarende til barnets alder ved for eksempel at tage et enormt ansvar. Jeg kan godt forstå, at man kan være bange for at komme til at mistænke nogen, der er uskyldige. Men frygten for at lade et barn i stikken bør alt andet lige være større,« siger hun.

 

DEBAT | Hvordan skal pædagoger henvende sig til forældre, som de føler sig akademisk underlegne overfor? Del dine tanker om svigt i overklassen her i tråden på Berlingskes Facebook-side.