Børnetelefonen gløder: Flere børn er bange og søger hjælp

Sidste år havde Børnetelefonen 41.000 opkald fra børn og unge – af dem handlede 3.000 om angst og bange tanker. Det er det højeste antal nogensinde og afspejler, ifølge Børns Vilkår, at flere børn og unge udvikler angst.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann olesen

Flere og flere børn og unge griber røret eller sætter sig til tasterne og kontakter Børnetelefonen, fordi de føler sig bange eller ligefrem har udviklet angst.

I 2016 fik tjenesten rekordmange henvendelser fra bange og angstfyldte børn. 3.000 af de i alt 41.000 henvendelser, Børnetelefonen fik, omhandlede angst og bange tanker. Det skal ses i sammenligning med, at der fem år forinden var 823 henvendelser om samme emne.

Ifølge Børns Vilkår, der betjener Børnetelefonen, kan stigningen ikke forklares med et øget kendskab til linjen, der siden sin fødsel er blevet udvidet, så børn og unge også kan chatte, sms’e eller sende fysisk post ind for at få luftet deres problemer.

»Vi kan se, at andelen af samtaler om angst og bange tanker er blevet større, og sammenholder vi med de undersøgelser, der findes på området, så må vi sige, at der er en tendens til, at flere og flere børn og unge udvikler angst,« siger børnefaglig seniorkonsulent hos Børns Vilkår Bente Boserup.

Det er typisk børn i 10-11 års alderen, der ringer ind. Men også børn helt ned til 7 år og op til 15 år.

Donald Trump og angst i klasselokalet

Samtalerne handler om alt fra børns bange anelser, fordi Donald Trump er blevet USA's præsident og at de har hørt voksne snakke om, hvorvidt det øger risikoen for krig eller at de ikke mener, han er rigtig klog. Det kan også være opkald efter, at terrorangreb har ramt i Europa, eller i forbindelse med kriminalitetstendenser herhjemme, for eksempel de uhyggelige klovne, der i en periode i efteråret skabte frygt.

Men der er også flere tilfælde af decideret angst blandt opkaldene. For eksempel fra børn, der ikke tør gå ind i deres klasselokale, fordi de bliver så utilpasse ved tanken om, hvor meget de skal præstere derinde.

En udvikling, der ifølge Børns Vilkår er opstået som en konsekvens af det øgede fokus på individet og dets præstation og succes i samfundet i dag.

Ikke længere nok at være dygtig i skolen

»Børn er virkelig udsat for et stort præstationspres. Det er for eksempel ikke længere nok at være dygtig i skolen, man skal være den dygtigste. Det er et pres, som kan komme både fra forældre og fra den gruppe, man er en del af.«

For at illustrere det, nævner Bente Boseup hvordan en 11-årig dreng ringede og fortalte, at hans far ville have, at han skulle være den dygtigste elev i klassen. Så selvom drengen fint kunne nå sine lektier i skolens lektiecafé, skulle han alligevel sidde to timer hver dag for at blive endnu bedre. Et andet tilfælde var en pige, som ikke klarede sig specielt godt i skolen, men hjemmefra fik at vide, at det var flovt ikke at være god til det boglige, og derfor skulle hun knokle ekstra hårdt med lektierne.

»Når man hele tiden er udsat for et så massivt pres, så knækker man på et tidspunkt. Det er der ingen af os, der kan klare,« siger Bente Boserup.

Udfordr barnet

Det frivillige personale på Børnetelefonen hjælper børnene til at falde til ro og til at finde voksne i deres netværk, som de kan betro sig til.

Bente Boserup råder forældre, der har børn og unge i huset, som lider af angst og bange tanker til at udfordre barnets tanker ved at stille spørgsmål som: »Hvor sandsynligt er det, at det vil ske?«, »Hvad kan du gøre, hvis det sker?« og »Kan der også ske noget godt?«.

Vil angsten ikke slippe taget i barnet, opfordrer Børns Vilkår til, at man søger professionel hjælp.