BørneTelefonen får mange henvendelser fra børn om deres forældre: »De føler ikke, at de bliver taget alvorligt, eller at de trygt kan henvende sig til forældrene«

BørneTelefonen havde i 2019 mere end 55.000 samtaler med børn, viser nye tal. På andenpladsen over de emner, som børnene ringede mest om, var forholdet til deres forældre. »De henvender sig blandt andet, fordi de ikke føler, at forældrene forstår dem,« siger en børnefaglig konsulent ved BørneTelefonen.

»Det gode ved henvendelserne er, at det signalerer, at børnene har fornemmelsen af, at deres perspektiv også er vigtigt,« siger Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent ved BørneTelefonen. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En pige på 15 år ringede sidste år til BørneTelefonen og fortalte, at hun ikke har det godt derhjemme. Hun fortalte, at forældrene sætter skrappe regler for hende, følger hende på de sociale medier, og at hun ikke må drikke og feste, før hun bliver 18 år. Det synes hun er urimeligt.

En pige på 12 år fortalte BørneTelefonen, at hun har det dårligt derhjemme og i skolen. Hun fortalte, at hun er bange for at få skældud, at hun ikke føler, at forældrene lytter til hende, og at hun bliver tvunget til at gå til håndbold, selv om hun hellere vil gå til sang.

Samtalerne er to ud af mange, som BørneTelefonen sidste år havde med børn og unge.

Nye tal viser, at BørneTelefonen i 2019 havde mere end 55.000 samtaler med børn. På en andenplads over de emner, som børnene ringede mest om, var forholdet til deres forældre. I den kategori var der 6.540 henvendelser.

»Henvendelserne i denne kategori kommer ofte fra børn, som oplever, at de ikke får den hjælp og støtte, som de har brug for fra forældrene. Børnene henvender sig blandt andet, fordi de ikke føler, at forældrene forstår dem. De føler ikke, at de bliver taget alvorligt, eller at de trygt kan henvende sig til forældrene,« siger Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos BørneTelefonen.

»Det gode ved henvendelserne er, at det signalerer, at børnene har fornemmelsen af, at deres perspektiv også er vigtigt. At de kontakter os, fordi de mener, at noget kunne være bedre derhjemme. Det bekymrende er blandt andet, at nogle børn ikke oplever deres forældre som fortrolige. Det er ikke nødvendigvis oplevelsen for alle børn, der kontakter os, men det er det for nogle. Det kan give en risiko for, at børnene heller ikke går til forældrene, hvis de senere får andre problemer, og at de vender problemerne indad,« siger hun.

Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent ved BørneTelefonen

»Nogle gange kan det tyde på, at børnene bliver begrænset i deres sociale liv, fordi forældrene har meget strikse regler«


Får kun historierne fra børnenes perspektiv

Mange børn kontakter BørneTelefonen, fordi de er »rigtig uenige« i noget, forældrene har bestemt, siger Ida Hilario Jønsson.

»Nogle gange kan det tyde på, at børnene bliver begrænset i deres sociale liv, fordi forældrene har meget strikse regler. Andre gange har barnet bare brug for at komme ud med nogle af de frustrationer, som barnet står med,« siger hun.

Hun understreger, at de på BørneTelefonen kun får historierne fra børnenes perspektiv, og at de altid fortæller børn og unge, der ringer, at forældrene har ansvaret for dem, indtil de fylder 18 år. Men samtidig oplyser de dem også om, at de har ret til at blive hørt.

»Vi spørger ind til, hvordan barnet og forældrenes kommunikation er, hvordan barnets netværk er, om der er andre i familien, som kan være en del af kommunikationen, eller om barnet står alene over for forældrene og ikke føler sig lyttet til. Det kan nogen gange være en god idé at oplyse barnet om de rettigheder, som barnet har,« siger hun.

Hun fortæller, at Børns Vilkår, som står bag BørneTelefonen, i efteråret offentliggjorde en ny undersøgelse, som viste, at hvert fjerde barn føler sig ensomt, og at ensomheden ifølge undersøgelsen kan hænge sammen med den interesse, barnet føler, det får fra sine forældre.

»Så der er nogle oplevelser af, at forældrene ikke interesserer sig for børnenes perspektiv, som går igen,« siger Ida Hilario Jønsson.

Nye tal fra ForældreTelefonen, der også drives af Børns Vilkår, viser, at der i 2019 var mere end 6.000 samtaler med forældre eller pårørende om børn. Samtalerne handler især om skilsmisse og problemer i den forbindelse, men på andenpladsen var forholdet mellem barn og forældre.

Samtalerne i denne kategori handler ifølge Ida Hilario Jønsson typisk om opdragelse, eksempelvis hvor meget en 15-årig skal have lov til.