Børnepsykolog: Nej, børn tager ikke skade af at blive hentet kl. 16.30

Børn kan sagtens klare lange dage i institutionerne, hvis der er gode rammer, varm omsorg og personale nok. Politikerne burde prioritere de nødvendige daginstitutioners økonomi frem for at tale om »børnemishandling« og dårlige forældre, mener børnepsykolog.

Nej, det er ikke børnemishandling. Fold sammen
Læs mere

Hvis børn tog skade af at blive hentet kl. 16.30 fra daginstitutionen, ville der være rigtig mange ødelagte børn i Danmark. Og det er der ikke.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kan berolige de forældre, der måtte føle den sorte samvittighed presse sig på, efter at have læst avisen.dk’s artikel om den 73-årige familieretsadvokat Klavs Brammer. En artikel, der har skabt en del debat, efter folketingsmedlem Marie Krarup (DF) delte den på Facebook med ordene »En mand der siger sandheden om den børnemishandling, der sker i dag.«

Familieretsadvokaten Klavs Brammer mener, at børn i dag risikerer at blive egocentriske individer, fordi de opholder sig for meget i institutionerne. Og at moderne familier - både kvinder og mænd - bør indrette sig med mindre arbejde og større materielle afsavn i de år, hvor børnene er små.

I det hele taget mener hver tredje dansker over 60 år, at det er blevet sværere at være børnefamilie, end det var i 1970erne, skriver avisen.dk.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Men børns trivsel handler ikke om, hvorvidt de bliver hentet kl. 14 eller 16.30, siger Margrethe Brun Hansen. Det handler om de fysiske og psykiske forhold i institutionerne. Derfor bør politikere ikke slå på forældrene og bruge ord som »børnemishandling«, men se på, hvilke forhold man rent faktisk byder børnene i nutidens institutioner, mener hun:

»Det er ikke isoleret set skadeligt for et barn at være i institution til kl. 16.30. Men der skal være nogle forhold i orden, for at man kan sige det. Jeg plejer at sige, at når en forælder slipper barnets hånd, skal der stå en pædagog klar til at gribe hånden. I de gode institutioner har barnet knyttet dybe bånd til pædagogerne, som så at sige træder i forældrenes sted for en stund,« siger Margrethe Brun Hansen.

Kritik falder tilbage på politikerne

En god institution har ifølge Margrethe Brun Hansen nok og blivende personale og en god kultur, hvor omsorgen for børnene er i højsædet.

»Politikerne burde se sig selv i spejlet og spørge: Hvornår stemte jeg egentlig for flere pædagoger i daginstitutionerne. Hvornår sørgede jeg for, at det kun var uddannet personale, der havde med de mindste at gøre? Hvornår sikrede jeg, at pædagogerne fik en virkelig god uddannelse? Det er nemt for politikerne at hyle op og sige, at 16.30 er virkelig forfærdeligt, men hvad har de egentlig selv gjort for at sikre ordentlige betingelser?« spørger Margrethe Brun Hansen, der nævner de planlagte kæmpe-institutioner i København med op til 500 børn som et eksempel på kassetænkning, der ifølge hende slet ikke er til børnenes bedste.

I de seneste måneder har avisernes debatspalter været fyldt med indlæg, der kritiserer mødre og forældre generelt for alt fra manglende nærvær til egoistiske fritidsvalg og for omsiggribende karrierer. »Mor-bashing« døbte debattør og TV-vært Anne Sophia Hermanden fænomenet i en klumme i Berlingske forleden.

Nærvær mangler

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen opfordrer til at holde op med at sammenligne forældregenerationerne. En sammenligning, der kun kan skabe dårlig samvittighed over forhold, som vanskeligt lader sig ændre:

»Den ene forældregeneration har faktisk ikke noget at lade den anden høre. De der 1970er-forældre var altså heller ikke altid lige spændende. Det var et helt andet samfund, en anden økonomi og andre opdragelsesnormer. Vi er nødt til at tage afsæt i nutiden og nutidens vilkår,« siger hun.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Når det så er sagt, opfordrer hun til at være opmærksomme på, at børn og unge i dag nævner »nærvær« og »tid« som det, de savner mest hos deres forældre - og hos andre voksne, såsom bedsteforældre og pædagoger.

»Det sørgelige er, at også vi - de voksne - længes efter mere tid. Men i stedet for at handle på det, taler politikerne økonomi og regneark. Jeg ville gerne have, at man politisk sørgede for et samfund, hvor småbørnsfamilier ikke arbejdede så meget og var mere fleksible. For børn vil jo klart helst være sammen med deres forældre. Men derfra og til at sige, at de tager skade af det - der er langt,« siger Margrethe Brun Hansen.