Børneorganisationer: Tvangsadoption kan være det bedste for barnet

Børns Vilkår og Børnerådet er positive over for regeringens forslag om at gøre det nemmere at tvangsbortadoptere børn. Det vil give ro og sikre barnets tarv.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Organisationerne Børns Vilkår og Børnerådet er positive over for regeringens forslag om at gøre det lettere at bortadoptere børn uden forældrenes tilladelse.

Det vil sikre mere stabilitet og mindre uro for barnet.

»Det er desværre erfaringen, at nogle forældre kan have en drøm om, at de engang bliver i stand til at tage sig af deres børn. Det betyder, at børnene vokser op i plejefamilier, men hele tiden har en mulighed for, at opholdet bliver afbrudt, fordi forældrene vil have samværet, og så går det måske alligevel ikke, og så skal barnet ud i en ny plejefamilie. Det skaber en utroligt stor uro, uden at der er nogen reel udsigt til, at barnet kan få en stabil barndom. Så når man som os ser forslaget ud fra barnets perspektiv, synes vi, at der er rigtig god fornuft i det her,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Det er formand i Børnerådet, Per Larsen, enig i. Hvis kommunerne sørger for en grundig undersøgelse forud for en tvangsbortadoption og eventuelt inddrager barnet i processen, varetager kommunen barnets tarv, og det er positivt:

»Vi mener rent faktisk, at det er børnenes tarv, der tæller allerhøjst, og i vores optik vinder det over hensynet til forældrene. Så er man grundig i sine undersøgelser og inddrager børnene, når de er modne nok til at blive inddraget, og på den baggrund træffer en afgørelse, selvom forældrene er imod, så er vi positive over for forslaget og mener, at det tjener børnenes bedste,« siger Per Larsen.

Sandsynlighed er nok

Modstandere af regeringens lovforslag kritiserer, at forslaget giver kommunerne lov til at tvangsbortadoptere børn, hvis de kan »sandsynliggøre«, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for deres barn, mens en tvangsbortadoption i dag kræver, at kommunerne kan »godtgøre« – altså bevise – at det er tilfældet.

»Det stødende ved dette forslag er, at det er børn, det handler om. Man kan ikke bare nøjes med at have på fornemmelsen, at forældrene ikke kan eller i fremtiden ikke vil blive i stand til at tage sig af deres barn. Det bryder med fundamentale retssikkerhedsprincipper,« siger Marianne Bruun Jensen, sagkyndig i Advokatrådet, i mandagens Berlingske.

Den nuværende ordlyd har imidlertid betydet, at der i dag er tilfælde, hvor kommunerne gerne vil tvangsadoptere af hensyn til barnets bedste, men ikke kan. Og det er at gamble med barnets tarv, mener organisationerne:

»Hvis kommunen skal godtgøre, at det her har skadet børnene, så er man jo i den situation, at børnene har lidt en overlast af en eller andet art. Vi mener ikke, at man på den måde skal gamble med børnenes tarv, så hvis det er sandsynligt, at det her vil ske, så mener vi, at man af hensyn til barnet skal træffe afgørelsen alligevel,« siger Per Larsen.

»Godtgøre bliver betragtet som nogle krav, man nærmest ikke kan opfylde, og derfor har bestemmelsen været anvendt i for ringe et omfang. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er en altovervejende sandsynlighed for, at forælderen ikke får en forældreevne igen, men man kan altid sætte et »hvad nu hvis op« - ofte vil det bare være for sent til, at man undgår, at barnet får ødelagt sin opvækst,« siger Rasmus Kjeldahl.