Børnenes yndlingsapp deler stadig videoer af Christian Eriksen: Nu kræver SF handling

Den skræmmende episode med Christian Eriksens kollaps i lørdagens EM-kamp er blevet afsættet til, at SF endnu engang vil have langt skrappere regler for sociale mediers deling af krænkende indhold. Billederne fra episoden deles nemlig flittigt på blandt andet mediet TikTok.

Der skal ikke mange klik til, før man på det sociale medie TikTok finder billeder af fodboldspilleren Christian Eriksens kollaps under sidste lørdags EM-kamp. Billeder, som SF mener er krænkende og bør begrænses. Det er en anledning til endnu engang at appellere til, at der skal skrappere retningslinjer til for de sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det sociale medie TikTok er en storfavorit blandt mange danske børns medier, men ikke alle mediets videodelinger er lige uskyldige.

Nu vil SF have sat en stopper for deling af videoer, som er grænseoverskridende og i nogle tilfælde på kant med loven, siger partiets it-ordfører, Karina Lorentzen Denhardt.

Som så mange andre fulgte hun med gru og forskrækkelse begivenhederne under EM-kampen i lørdags, da Danmark spillede mod Finland – en kamp, der, som alle ved, huskes mest for stjernespilleren Christian Eriksens pludselige kollaps mod slutningen af kampens første halvleg.

Heldigvis har Christian Eriksen det efter omstændighederne godt, men billederne er stadig urovækkende. Det til trods deles de flittigt på TikTok, og ifølge Karina Lorentzen Denhardt kan de være i strid med loven.

TikTok lovede at skride ind

»TikTok fik lejlighed til at bringe emnet på banen, fordi der stadigvæk florerer videoer af Christian Eriksen, som jeg ikke synes, at børn og unge skal se. De udstiller jo også ham, synes jeg, i en krænkende position,« siger Karina Lorentzen Denhardt.

Videoerne kan findes mange steder på nettet – også på YouTube. Skal der sættes ind over for dem også?

»TikTok er bare et eksempel, og de lovede jo i et interview med DR at gøre noget, og det reagerer jeg på, at de ikke har gjort, for der ligger ting, som er tre og fire dage gamle,« siger hun.

13. juni skrev DR en artikel om, at videoerne af Eriksen, der kollapser på banen, bliver delt på TikTok. I den forbindelse sendte TikTok en skriftlig kommentar til DR, hvori de gjorde det klart, at virksomheden i tråd med retningslinjerne vil gøre det sværere at finde videoerne.

Det ville TikTok gøre ved blandt andet at »omdirigere søgninger« og »begrænse« brugernes personlige sider samt sende advarsler.

Det har Karina Lorentzen Denhardt bare svært ved at se, at TikTok skulle have gjort.

Selv har hun fundet flere videoer, fortæller hun, der har vist netop episoden, som danske medier over en bred kam har været enige om skulle begrænses.

Foreslået det flere gange

»Der er i det hele taget et kæmpe behov for, at TikTok og andre medier tager mere ansvar. Når jeg kan finde videoerne på under et minut, så kan TikTok også. Jeg ved godt, at det ikke er en nem sag, når folk uploader tingene igen og igen, men i det her tilfælde har videoerne ligget i tre og fire dage,« siger hun.

SF har i flere år foreslået en model, som stiller krav til sociale medier om at skride hurtigt ind over for ulovligt indhold og få det fjernet.

Det er dermed ikke kun et problem, som vedrører mediet TikTok, men gør sig gældende i mange medier.

»Det er virkelig tiltrængt«

»Eriksen er blevet afsættet til at tage den igen, men det gælder for mange andre medier også,« siger Karina Lorentzen Denhardt.

»At blive ved med at sige, at man ikke vil gøre det, fordi det er komplekst, synes jeg ikke holder. Vi må gøre, hvad vi kan, og det handler om aldersverificering, om at stille krav til algoritmerne, det handler om de vanedannende features, som får børn til at bruge penge på at være på medierne.«

Hvad vil I så gøre?

»Jeg har haft fremsat fire forslag. Noget handler om at beskytte børn, noget handler om sugardating. Der sidder to arbejdsgrupper under Justitsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, men der går bare lang tid. Jeg vil gerne appellere til, at man får lavet de modeller, for det er virkelig tiltrængt,« siger hun.