Børnehaver skal lege sprog ind i børn

Regeringen er begejstret for ny forskning, der kobler leg med læring. Socialminister Manu Sareen kalder sprogtræning i børnehaven »et paradigmeskifte« og opfordrer pædagoger til at bruge den nye viden.

Ny forskning fra Syddansk universitet viser, at børn er mere klar til skole og læring, hvis sprog bliver leget ind i dem i børnehaven. I børnehaven i Nygade 48 i Aabenraa er Isabel, Emil, Emiliah, Anne-Sofie, Oliver og Semih ved at øve sig i sproget sammen med pædagog Bente Jacobsen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard Fold sammen
Læs mere

Nye sprogredskaber skal speede børns indlæring af sprog op. Sådan lyder det fra regeringen på baggrund af en ny, stor undersøgelse af børns sprog fra Syddansk Universitet.

»Det nye og utroligt glædelige i denne undersøgelse er, at den kobler leg med læring,« siger socialminister Manu Sareen (R). »Dens metode og resultater er udtryk for et paradigmeskifte. Jeg håber derfor, at det pædagogiske personale tager den nye viden til sig og bruger den til at sætte turbo på den tidlige sprogudvikling, som er så vigtig for barnet.«

Hvis man eksplicit og målrettet sætter ind med indlæring af sprog allerede i børnehaven, kan børnene øge deres indlæring med op til 57 procent, viser den nye forskning, som Berlingske offentliggjorde i går. Det vil sige, at børn på seks måneder lærer, hvad de ellers ville lære på 9,4 måneder. Forskerne vurderer, at en tidlig indsats, der med leg og læsning øger børns kendskab til bogstaver, ord og bøger, har stort potentiale. Manu Sareen lægger vægt på, at det må være frivilligt, hvordan pædagoger vælger at implementere den nye viden i børnehaverne.

»Jeg forestiller mig ikke, at vi udvikler en bestemt model, som børnehavepædagoger skal følge. Men vi går ind for at udbrede den nye viden og med blandt andet efteruddannelse sikre, at den bliver brugt og får effekt.«

Indsatsen kan ifølge forskerne både styrke ikke-danske børn, børn fra ikke-boglige hjem og gøre dygtige børn endnu dygtigere.

Pligt til at støtte tosprogede

Det er især over for tosprogede børn, at Manu Sareen ser det store potentiale.

»Vi ved, at op mod halvdelen af de tosprogede børn i dag begynder i skolen uden de nødvendige sproglige kompetencer, og det kan påvirke deres muligheder negativt resten af livet. I mit univers svigter vi børn, hvis de ikke taler dansk, når de går ud af børnehaven,« siger socialministeren.

Princippet i forskernes to metoder SPELL og Fart på Sproget er at give pædagogerne redskaber til at arbejde sproget ind i børnene »bevidst og systematisk«. Forskerne opstillede læringsmål for, hvordan pædagogerne skulle læse og lege med børnene. To gange om ugen skulle sprogtræningen med børnene foregå en halv time over 20 uger. Pædagogerne læser i disse seancer bøger for børnene, leger med spil og inddrager børnene ved at stille spørgsmål og bede dem løse små opgaver. Formålet er at lære børnene grundpillerne i at læse: at ord bærer betydning, at kende forskel på ord og billeder, lære bogstaver at kende, lytte til ordenes lyde og blive fortrolige med bøger.

»Lige præcis de mål er valgt, fordi vi ved, at når børnene kan dem, så er de klædt på til at læse, som alt andet bygger på,« forklarer professor i sprog Dorthe Bleses, en af kræfterne bag undersøgelsen.

Politisk strid

Venstres socialordfører, Karen Ellemann, siger imidlertid, at Venstre allerede havde pålagt kommunerne, at børnehaver skulle have en sprogpolitik og sætte ind over for børn, som havde brug for en ekstra indsats for at lære sproget.

»Sprogpolitikken gik ud på, at børnehaverne skulle sprogstimulere ekstra, når der var brug for det. Den nuværende regering rullede imidlertid den politik tilbage og brugte midlerne på noget andet.«

Hertil siger Manu Sareen: »Det nye er, at undersøgelsen giver nye redskaber til at lege sprog ind i børnene. Sprogpolitik giver ikke mening uden de rigtige redskaber.«