Børnehaven skal gøre børn klar til skolen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at børn skal have lært nok til at være skoleparate, når de går ud af børnehaven og efterlyser en holdningsændring hos forældrene.

Børne-og undervisningsminister Christine Antorini. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE

Svaret falder prompte, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) svarer på, hvordan hun i sin ministertid vil sætte sit præg på landets børnehaver og vuggestuer:

»Jeg vil gerne huskes for, at alle forældre oplever, at deres børn er parate til at starte i skole, fordi børnene har gået i et rigtigt godt dagtilbud,« siger hun, og forudser selv reaktionen på hendes melding:

»Så ved jeg, at der er nogle, der vil sige: »Der kan i bare høre. Hun vil lave det om til en skole.« Til det vil jeg bare sige: Ja. Det er en del af målet, at børnene er klar til at starte i skole, når de er færdig i børnehaven. Alt andet ville være et svigt. Skoletiden er ni år af barnets liv, og der må de meget gerne få en succesoplevelse,« siger hun.

Med ovenstående stempler Christine Antorini sig klart ind i de seneste ugers debat om, hvorvidt børnehaver og vuggestuer skal være centrum for fri leg eller en træningslejr inden skolen.

Ministeren er blevet anklaget for at ville stjæle børnenes barndom, efter at hun i sidste uge fremlagde en række anbefalinger fra en særlig task force, der blandt andet foreslår at styrke læring i vuggestuer og børnehaver. Men fronterne er trukket for skarpt op, mener Christine Antorini:

»Der har alt for længe været en hellig krig på området. På det ene hold har det været fri leg, mens der på den anden side har været en slags førskole-indsats. Men leg og læring er hinandens forudsætninger, og denne her hellige krig har betydet, at alt for mange har været håndsky for overhovedet at gå ind i diskussionen om, at man kan arbejde med børns læring i vuggestuer og børnehaver.«

Hun mener, at debatten om læring i vuggestuer og børnehaver bliver kvalt i de meget stærke modsætninger og holdninger fra debattens yderpunkter blandt pædagoger, eksperter og politikere.

»Når der er hellige krige, får man hurtigt skudt motiver i skoen. Som da jeg kom med et forslag om, at det er en god idé, at man læser højt i 20 minutter. Da blev jeg skudt i skoene, at jeg ville omdanne vuggestuen til en skole og tvinge forældre til at læse højt. Der er nogle helt unødvendige skel i debatten. Derfor er det vigtigt, at debatten er kommet, og at vi kan snakke både-og. Selvfølgelig skal børnene ikke i skole, når de er to år, men vi skal have legende læring i vores daginstitutioner,« siger Christine Antorini.

Hippiepædagog eller strukturfascist

Det kan på mange måder se ud til, at Christine Antorini med sit fokus på faglighed og læring viderefører tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) og VK-regeringens opgør med »hippiepædagogik«. Men det afviser hun bestemt:

»Det er grøftegraveri. Det var ærgerligt, at den tidligere regering følte, at de var nødt til at råbe hippiepædagoger. Det minder om da Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde hele diskussionen om skolen til et spørgsmål om rundkredspædagogik. Man graver grøfter med den slags prædikater. Men de er lige så slemme på den anden side. Så snart man snakker om faglighed og læring, anklages man for at ville indføre den sorte skole og have lektor Blomme ind i børnehaven. Det stopper enhver diskussion, da man enten gøres til hippiepædagog eller strukturfascist,« siger Christine Antorini.

Sparring skal være naturligt

Ministeren mener, at forældre i langt højere grad skal inddrages og forpligtes i vuggestuer og børnehaver.

F.eks. som i Gladsaxe hvor forældre til børn helt ned til to år sammen med pædagogerne skriver under på en slags kontrakter om barnets udvikling.»Der er brug for en holdningsændring. Det er også daginstitutionens rolle at give sparring til forældrene. Det er enormt følsomt, da det kan føles som et angreb på ens evner som forældre, men det sker jo også i skolen. Det skal være en helt naturlig del af kulturen i dagtilbud, at man sparrer med hinanden og giver hinanden gode råd, når vi nu i Danmark har så mange dygtige pædagoger,« siger hun.

Hvordan vil du prøve at nedbryde fronterne i debatten?

»Jeg kan italesætte, at leg og læring er hinandens forudsætninger, og at forældre skal inddrages mere. Men vi kan ikke ændre det med lovgivning. Det er en holdningsdiskussion, og det er en utrolig vigtig debat om, hvad vi gerne vil bruge daginstitutionerne til. Men som børne- og undervisningsminister vil jeg gerne sikre en rød tråd hele vejen fra børnehave og vuggestue og op gennem skoletiden. Vi skal fastholde børnenes nysgerrighed for at lære og have mod på at lære mere hele vejen gennem systemet,« siger hun.

I forbindelse med finansloven fik Enhedslisten gennemtrumfet, at der bliver sat 500 mio. kr. af til flere pædagoger. Penge som bliver udmøntet i forhandlinger med kommunerne i løbet af i år. Antorini fastholder, at det er rigtigt at prioritere bedre normeringer:

»Men en vigtig pointe, som denne debat har vist, er, at der er rigtig meget, man kan gøre uden, at det koster penge. Vi skal skabe en kultur, hvor viden og læring er i fokus, og hvor pædagoger deler viden med hinanden og med forældre. Normeringer er ikke svaret på alting. Selvfølgelig betyder antallet af varme hænder noget. Men vi kan sagtens have en debat om indhold, uden at det koster penge,« siger hun.